Kulturnattens Plakatkonkurrence
Skrevet: 26. februar 2012 Arkiveret i: DESIGN, Konkurrencer | Tags: Kulturnat Leave a comment »Deltag i Kulturnattens plakatkonkurrence og vind 30.000 kr. Deadline 23. marts. Hør om Kulturnatten og mød plakatkunsterne Niklaus Troxler og Finn Nygaard mandag den 5. marts kl.14-17.30 i auditorium 5 på KADK.
$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$30.000$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$
$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$30.000$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$
fra kulturnatten.dk:
KULTURNATTENS PLAKATKONKURRENCE
Kun for studerende på Mediehøjskolen, Kunstakademiets Designskole, Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Billedkunstskoler
Deltag i konkurrencen om udformning af årets Kulturnatplakat og vind 30.000 kr.
Kulturnatten udskriver hvert år en plakatkonkurrence for studerende på Mediehøjskolen, Danmarks Designskole, Akademiets Arkitektskole og Kunstakademiets billedkunstskoler. Opgaven er at designe plakaten til årets Kulturnat. En jury vælger det vindende forslag, der præmieres med 30.000 kr.
Kulturnatten
Fredag den 12. oktober åbner København sig for Kulturnattens gæster. Lyset vil strømme ud fra slotte, ambassader, museer, kirker, gallerier, ministerier, musiksteder, teatre og andre kulturinstitutioner.
Fra indre by til Valby, Frederiksberg, Østerbro, Vesterbro, Nørrebro, Islands Brygge, Amagerbro og Christianshavn vil store og små kunne opleve byen på en ny måde ved særarrangementer, der kun afholdes denne ene aften.
Krav til plakaten og den visuelle idé
Som et vigtigt led i kommunikationen om Kulturnatten skal der bruges en visuel idé, der kan skabe genkendelse og sammenhæng på tværs af de medier og kommunikationskanaler, som Kulturnatten benytter sig af.
Læs resten af dette indlæg »
Build What Here – du kan nå det endnu!
Skrevet: 8. februar 2012 Arkiveret i: Arkitektskolen Aarhus, ARKITEKTUR, DESIGN, Konkurrencer, Kunstakademiets Arkitektskole København, PLANLÆGNING | Tags: BUILD WHAT HERE, Innosite, konkurrence, Roskilde festival Leave a comment »Roskilde Festival 2012 savner stadig en vinder af konkurrencen Build What Here, der i år gælder planlægning og design af en såkaldt by-installation til festivalens Poor City-område. Konkurrencen kører på DACs nye innovationsplatform Innosite, som tidligere er blevet præsenteret her. Indtil videre mangler de fleste bud noget billedemateriale, hvilket burde give os arkitektstuderende en mulighed for at lægge os forrest i feltet. Det er meget nemt at få adgang til Innosite (foregår via facebook), så hvis du har den gode idé der kan rydde bordet for alle andre forslag, har Roskilde Festival et opført projekt til din portfolie. Læs resten af dette indlæg »
Studentkonkurrence – en opfordring til alle arkitektstuderende!
Skrevet: 9. december 2011 Arkiveret i: ARKITEKTUR, Konkurrencer, SKOLER, STUDIEAKTIVITETER | Tags: 120 hours, Arkitektur og Designhøgskolen i Oslo, arkitekturkonkurrence, Bergen Arkitektur Skole, konkurrence, NTNU Leave a comment »Lyst til at vinde 20.000kr? Eller bare lave et fedt projekt?
“We want to create a competition that gives students a voice in the current architectural discourse.“
For første gang i 2011 blev konkurrencen 120 Hours – en konkurrence af og for arkitektur studerende – afholdt. Konceptet blev startet blandt nogle studerende ved Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo, AHO, der ønsket at give studerende mulighed til at konkurrere mod hindanden. 120 er en selvstændig konkurrence arrangeret af studerende på en non-profit, frivillig basis uden inddragelse af en uddannelsesinstitution. Den organiseres af et udvalg studerende fra de tre vigtigste skoler i Norge indenfor arkitektur, AHO, Bergen Arkitektskole, BAS og NTNU.
Hovedideen med konkurrencener at skabe en åben konkurrence af og for studerende, en platform hvor man deler ideer og får nye kontakter. Konkurrencen ønsker at sætte fokus på et relevant arkitektonisk emne og det er et krav at opgaven der stilles af sekretariatet er omkring en meget aktuel problemstilling. og nytænkning indenfor besvarelserne er et must!
Vinderprojekt af ICOPAL prisen 2011, AAA
Skrevet: 24. november 2011 Arkiveret i: Arkitektskolen Aarhus, ARKITEKTUR, Konkurrencer | Tags: Espen Lunde Nielsen, Icopal 2011, Søren Drewsen Leave a comment »Inhabitable Roof/Coexistence in a Restless Borough
Studerende Espen Lunde Nielsen fra Studio M:A:D på Arkitektskolen Aarhus er modtager af Icopal Prisen 2011. Han får prisen for et, ifølge dommerpanelet, både poetisk, tankevækkende og inspirerende forslag til en ny beboelsesstruktur. Med prisen følger 50.000 kr.
Espen Lunde Nielsens vinderprojekt, ”Inhabitable Roof/Coexistence in a Restless Borough”, lever til fulde op til priskravet om at forny dansk arkitektur ved at inddrage den 5. facade – taget – på nytænkende og innovativ vis. Dommerne var derfor ikke tvivl om årets vinder.
”Mig bekendt er det første gang i Icopal Prisens 25-årige historie, at samtlige dommere uddeler maksimalt pointtal til det samme projekt. Og vinderprojektet skiller sig i dén grad også ud og går nye veje – det rykker ved den gængse opfattelse af, hvad et tag er og kan,”
- Søren Drewsen, adm. direktør i Icopal
Icopal 2011 2. Plads, Transformering af Vesterbro Centralværksted, KADK
Skrevet: 22. november 2011 Arkiveret i: ARKITEKTUR, Konkurrencer, Kunstakademiets Arkitektskole København, Udstillinger | Tags: afdeling 3, alexander ejsing, birk daugaard, Icopal 2.plads, Icopal 2011, KADK Leave a comment »De to studerende på Afdeling 3 på KA, Alexander Ejsing og Birk Daugaard, vandt 2. præmie ved årets Icopal konkurrence for deres Bachelorprojekt, hvor de har transformeret et gammel værkstedsområde på Vesterbro og skabt en underjordisk kunsthal mellem de eksisterende bygninger. Her er, hvad dommerkommitéen skrev om projektet:
“Dette er et projekt, der vil mere end at arbejde med den 5. facade, projektet vil også fortætte “vores by” København på en ny måde og samtidig udfordre vores eksisterende bygningsmasse ved at skab nyt liv i den. Det at skabe en københavnsk Biennale under jord i form af et 90 meter langt rum virker rigtig fint ind i det kommende miljø på Carlsberg, hvor de eksisterende bygninger godt kan have brug for den type af sammenhænge. Det er også et modigt projekt, da kunsthallen har et meget roligt udgangspunkt i form af et sanseligt rum, som vi finder rigtig til at rumme denne funktion, så indholdet kan få den fulde opmærksomhed. Pladsen, der skabes imellem de eksisterende huse, er rolig, og man bliver nysgerrig efter at se, hvad der sker nede i dybet. Det er også der, man kan se de historiske lag i form af bl.a. eksisterende kulgrave, som får nyt liv. Det meget omfattende materiale, som forslaget leverer, giver en meget grundig gennemgang af forslaget, især de fine rumlige skildringer giver et smukt bud på, hvordan det bliver at gå på opdagelse i kunsthallen. Det er kunsthallens loft, der i løbet af dagen er lysgiver til hele udstillingen, men om aftenen er det udstillingen, der giver lys tilbage til byen. Loftet/taget er lagt ud i byen som en smuk plads bestående primært af glas. Det er samtidig det vandrette tag, der skaber livet i de forskellige udstillingsrum ved at fremstå som en vandret linje, der lader gulvet arbejde mere landskabeligt i forskellige niveauer. Samtidig er den stoflighed, som pladsen består af, også det der trækker forslaget lidt ned, da den kommer til at fremstå lidt glat og tom, hvor vi godt kunne ønske den fantasifulde stoflighed fra den nedre verden blomstre op og angribe dette nye, urbane rum.”
Overrækkelse af Icopal Prisen 2011 + paneldebat, KADK
Skrevet: 3. november 2011 Arkiveret i: Arkitektskolen Aarhus, ARKITEKTUR, Debat, Forelæsninger, Konkurrencer, Kunstakademiets Arkitektskole København, Rødvin og pindemadder, Udstillinger | Tags: Arkitektskolen Aarhus, arkitektskolen københavn, arkitektstuderende, Icopal, Icopal Prisen, Paneldebat Leave a comment »Icopal Prisen gives til en studerende, der i et studieprojekt på overbevisende måde har illustreret tagformens og tagkonstruktionens betydning for en bygnings arkitektoniske udtryk og rumlige udformning. Foruden Icopal Pris-vinderen, som løber med kr. 50.000, er der kr. 25.000 at hente som vinder af 2. præmien, og kr. 10.000 til vinderen af 3. præmien. De nominerede projekter kan ses her.
Icopal Prisen overrækkes af rektor Sven Felding og vinderen af Icopal Prisen 2009, arkitekt MAA Klaus Rasmussen.
I forbindelse med uddelingen af Icopal Prisen 2011 torsdag d. 3. november vil der være en paneldebat under overskriften Arkitektur # Design – Sammenstød eller samarbejde? Panelet består af designer Thomas Alken og designer Mary-Ann Hansen, arkitekt Mette Ramsgaard Thomsen og arkitekt Jan Søndergaard.
Synne Rifbjerg er ordstyrer og konferencier, når vinderen af Icopal Prisen 2011 afsløres ud af 8 nominerede og i alt 54 deltagende projekter fra Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole.
Fra bord til mur, KADK
Skrevet: 31. oktober 2011 Arkiveret i: ARKITEKTUR, Konkurrencer, Kunstakademiets Arkitektskole København, Kursus, Udstillinger, Workshop | Tags: Afd. 3, arkitektstuderende, Billund Skulpturpark, Exners Tegnestue, FlexStone, Kunstakademiets Arkitektskole, Randers Tegl, Simon Hald Hansen, tegl, Thomas Bo Jensen Leave a comment »Thomas Bo Jensens faste tegl-workshop på Kunstakademiets Arkitektskole resulterede i det forgangne forår i en række realiserede mure, tegnet af de studerende. De studerende udforskede det nye teglformat FlexStone, og fik så mulighed for at se 12 ud af 36 murværks-projekter opstillet i Billund Skulpturpark i et samarbejde mellem KA, murefagskoler i Odense, Svendborg og Vejle, og Randers Tegl, producenten bag de nye mursten med de udvidede mønstermuligheder.
Af Simon Hald Hansen, 2. semester, Afd. 3, Kunstakademiets Arkitektskole. Vinder af Randers Tegls Innovationspris.
Navnet på den nyudviklede mursten, FlexStone, siger næsten det hele. Ved blot at fjerne 6 mm af højden på det danske standardformat, har Exners Tegnestue i et samarbejde med Randers tegl skabt et flexibelt format der udfordrer de traditionelle forbandter. Formatet af FlexStone går nemlig op med sig selv. Dette betyder, at et standerskifte har samme højde som to rulleskifter eller som fire løberskifter. Med udgangspunkt i det nye format blev der stillet en opgave, hvor vi skulle udarbejde et forbandt der viser FlexStones muligheder. Læs resten af dette indlæg »
Stelton meets Corian, Skandinavisk designkonkurrence
Skrevet: 25. oktober 2011 Arkiveret i: Arkitektskolen Aarhus, Konkurrencer, Kunstakademiets Arkitektskole København | Tags: DuPont™ Corian®, Stelton Leave a comment »Stelton meets Corian®
Stelton og DuPont™ Corian® inviterer skandinaviske designstuderende til at fortolke det ikoniske Stelton brand i det eksklusive kompositmateriale DuPont™ Corian®. Vinderne får deres design udstillet på Møbelmessen i Stockholm 2012.
“Stelton meets DuPont™ Corian®” er navnet på en designkonkurrence organiseret af DuPont Building Innovations og Stelton i Danmark, Norge og Sverige. Konkurrencen fokuserer på udvikling af designløsninger, der formidler essensen af Steltons designfilosofi gennem DuPont™ Corian® materialets tekniske og æstetiske kvaliteter.
Konkurrencen er åben for studerende fra arkitekt- og designskoler i Danmark, Norge og Sverige. Projekter skal indsendes senest den 1. december 2011.
Konkurrencedeltagerne vælger selv, om deres bidrag skal være et møbel, interiørobjekt eller et design til udendørsbrug. Stelton og DuPont ser frem til at blive udfordret og opfordrer deltagerne til at give fantasien frit løb.
Der bliver kåret en vinder i hvert land og desuden gives op til fire hædersomtaler pr. land. De tre vindende designs vil blive produceret i DuPont™ Corian® og udstillet på Stockholms Møbelmesse den 7.-11. februar 2012. Bidragene skal hovedsageligt være fremstillet af DuPont™ Corian® Se yderligere information om konkurrencen i dette dokument og på www.stelton-meets-corian.com.
FOTOKONKURRENCE for arkitektstuderende
Skrevet: 19. september 2011 Arkiveret i: Arkitektskolen Aarhus, ARKITEKTUR, Konkurrencer, Kunstakademiets Arkitektskole København | Tags: Arkitektforeningen, Fotokonkurrence 3 Comments »Grib fat i kameraet og deltag nu i Arkitektforeningens fotokonkurrence for studerende ved Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole i København.
Der skal produceres et foto eller en fotoserie på max. 4-5 billeder af arkitektur og byrum indenfor det almene boligbyggeri samt en projektbeskrivelse på max 1000 ord, som gerne må være i essayform. Der er fri fortolkning men dog under overskriften ”Perspektiver på det almene”.
Deadline for aflevering er mandag den 17. oktober.
1. præmie: 5.000 kr.
2., og 3. præmie: et års gratis medlemskab af Arkitektforeningen.
1., 2. og 3. præmie vil blive udstillet i Arkitekternes Hus i København.
Læs mere om konkurrenen her.
KONKURRENCE for studerende
Skrevet: 8. juli 2011 Arkiveret i: Konkurrencer Leave a comment »Hvis man skulle kede sig lidt her i sommerferien, er der nu udkommet en konkurrence for arkitekt- og ingeniør studerende man kan bruge sin tid på;
TAG TAGET ALVORLIGT
“Den 5. facade” er der nogen, der kalder det. Men alt for ofte er taget noget, der bliver taget for givet. Noget, vi ikke tager os nok af. Det vil Cembrit gerne gøre noget ved. Vi tager taget alvorligt og udskriver derfor konkurrencen “GENTAGET”. Konkurrencen er åben for alle arkitekt- og konstruktørstuderende i Danmark. Opgaven er enkel – og svær:
Formgiv et fantastisk tag, der kan produceres som ens moduler. I må indsende et be arbejdet studieprojekt eller lave et projekt specifikt til konkurrencen. Projekterne kan være af enhver type, på enhver grund, men forventes at overholde tyngdeloven. Vinderen af konkurrencen vil modtage en førstepræmie på 25.000 kr. Der vil desuden være en andenpræmie på 3.000 kr. og en tredjepræmie på 2.000 kr. Forslaget skal være Cembrit i hænde senest 21. september 2011. Læs resten af dette indlæg »
KatedralhuseNE – 1. præmie i idekonkurrence
Skrevet: 5. juni 2011 Arkiveret i: Arkitektskolen Aarhus, ARKITEKTUR, Konkurrencer, KULTURARV, PLANLÆGNING 1 Comment »Af Tue Clausen, Institut 1 Arkitektskolen Aarhus
Jeg vandt med mit forslag ’KatedralhuseNE’ en studenterkonkurrence udskrevet af Aalborg kommune under arbejdstitlen ’Katedralhuset’. Forslaget stiller spørgsmålstegn ved et 1500 m2 bygningsvolumen imellem det der ifl. Aalborg kommune betegnes som bevaringsværdige bygninger. Forhåbentlig kan det inspirere på den ene eller anden måde.
Huset i Aalborg har lokaler i det der tidligere var byens fattiggård. Siden 70’erne har det myldret med borgere i gårdens tre, gule længer og i gårdrummet, der i dag afgrænses af en høj mur mod Katedralskolens Parkeringsplads (et gymnasium nord for Huset). Huset er lukket som en middelalderby om dens bymur – træer i gården er blevet for store og skygger for lys til længerne. Borgerhuset er et hit – så stort et hit at værksteder og lokaler ikke længere slår til. Men. Et samarbejde med Katadralskolen har åbnet muligheden for nye lokaler, lys, luft, og grønne arealer – havde jeg nær sagt. For programmets 1500 m2 bygningsvolumen vil måske være effektivt, men enormt hæmmende for områdets udearealer og ’samhørig-tale-spil’ med de eksisterende huse i området.
Ingemann draw on iPhone
Skrevet: 12. april 2011 Arkiveret i: ARKITEKTUR, Konkurrencer, Kunstakademiets Arkitektskole København, PLANLÆGNING, Udstillinger Leave a comment »I forbindelse med Louisianas udstilling af David Hockneys iPad-malerier Me Draw on iPad, kan det også anbefales at studere KA-lektor Poul Ingemanns vinder-forslag til en begravelsesplads ved Järvafältet, Stockholm fra sommeren 2010.
Det flotte og følte projekt er udarbejdet i samarbejde med Kristine Jensens Tegnestue og er delvist tegnet på iPhone.
Hele forslaget kan ses på Sveriges Arkitekter.
KA-undervisere vinder udvidelse
Skrevet: 12. april 2011 Arkiveret i: ARKITEKTUR, Konkurrencer, KULTURARV, Kunstakademiets Arkitektskole København Leave a comment »Professor og afdelingsleder for KAs afdeling 5, rum, bosætning og bygningskultur, vinder i samarbejde med underviser og studerende (også fra afd. 5) konkurrencen om en ny tilbygning til Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg.
Tage Lyneborg, Carl Th. Lyneborg og Høgni Hansen er ophavsmændene til projektet, der løser opgaven om at arbejde med stemningen og kulturarven på stedet og samtidig opfylde kravene om moderne undervisningsfaciliteter.
2.-præmien gik også til en KA-underviser, Claus Pryds (også afd. 5) og derudover deltog fra KA blandt andre Anders Abraham og Christoffer Harlang.
De mange spændende projekter kan ses på AA.
Nyheden med Tage Lyneborgs kommentarer kan også læses på KARCH.
Icopal Prisen 2011
Skrevet: 11. marts 2011 Arkiveret i: Konkurrencer Leave a comment »Icopal Prisen 2009 blev vundet af Klaus Rasmussen, studerende ved Studieafdeling 7 på Kunstakademiets Arkitektskole. Projektet er et transitrum for udsatte unge. Rummet ligger i forbindelse med en kirke, og har et meget karakterisktisk tag, der med sin specielle konstruktion og vrangvredne hvælv lader naturligt lys trænge ind. Læs mere om projektet på www.karch.dk
Icopal Prisen er en tilbagevendende konkurrence, som hylder de største danske talenter indenfor byggeri og arkitektur. Formålet er at pleje og udvikle de talenter, der kan inspirere og udvikle fremtidens byggeri. Og det er ingen hemmelighed, at Icopal Prisen har særligt fokus på projekter, der formår at inddrage den 5. facade som en essentiel del af løsningen. Det ses også af de hidtidige vinderprojekter, som alle formår at rykke ved folks opfattelse af, hvad et tag er og kan. Læs resten af dette indlæg »
EUROPAN 2011 – studerende er velkomne
Skrevet: 6. marts 2011 Arkiveret i: ARKITEKTUR, Konkurrencer Leave a comment »Åben konkurrence for alle arkitekter under 40 år.
Danmark deltager for tredje gang i Europan konkurrencen. Denne gang med tre konkurrencegrunde som alle ligger i hovedstadsområdet. I alt deltager 16 lande og 49 grunde i Europan 11.
Kilde: europan.dac.dk






















Seneste Kommentarer: