Århus til tasterne, skriv!
Skrevet: 31. marts 2012 Arkiveret i: Arkitektskolen Aarhus, ARKITEKTUR, Kursus, Metode | Tags: arkitektstuderende, Arkitektskolen Aarhus, kursus, Skrive Leave a comment »AT SKRIVE ER EN VIGTIG DEL AF DEN KREATIVE PROCES

Sofie Frydenregn og Astrid Billev går på Kunstakademiets Arkitektskole på 3 år. De har deltaget i Arkitektforeningens skrivekursus for studerende, der fokuserer på at give grundlæggende egenskaber og værktøjer til, hvordan man kan blive bedre til at formulere sig skriftligt.
Hvorfor er det relevant at kunne formulere sig på skrift som arkitekt?
Det er jo altid relevant at kunne formulere sig, både når man i hverdagen skal skrive mails, men også når man skal til at lave portfolie og skrive ansøgninger til praktiksteder, hvilket vi jo snart står overfor.
Rent fagligt er der forskellige niveauer, man kan skrive på som arkitektstuderende; helt konkret og mere fabulerende og filosofisk. Det er godt at gøre sig bevidst om forskellene.
Hvordan bruger I teksten i jeres hverdag som arkitektstuderende?
Man kan bruge teksten til at få styr på sine tanker i forbindelse med den kreative proces – det hjælper også til at fastholde den røde tråd i projektet. På den måde bliver det også meget lettere at fremlægge til vejledning og kritikker. Det bliver tydeligt, at hvis man ikke kan formulere projektet på skrift, så er det sikkert også dér, det ikke fungerer.
Kan I anbefale kurset til andre studerende?
Helt sikkert. Vi får ikke værktøjer og undervisning på skolen i skrivning, så det er relevant, når man gerne vil bruge skriften som en del af den kreative proces. Det er jo ikke akademisk skrivning, man lærer på kurset, men mere værktøjer til hvordan man bedre kan overskue en tekst og bedre formulere sig, så det bliver forstået. Og så var fedt at komme i et nyt forum udenfor skolen og møde andre studerende fra andre årgange og afdelinger. Det føles godt at tage sagen i egen hånd – og så var der gode sandwich!
Nu får alle arkitektstuderende i Århus også muligheden for at komme på skrivekursus
Senest tilmelding: d. 19 april til lm@arkitektforeningen.dk (Pris: 100 kr)
Betonworkshop, TEK1 – Del 1: Geometri, samlinger og sikkerhedskrav – KADK
Skrevet: 18. marts 2012 Arkiveret i: Kunstakademiets Arkitektskole København, ARKITEKTUR, Kursus, Workshop | Tags: 1. år, arkitektstuderende, Beton, Institut 2, Kunstakademiets Arkitektskole, TEK1, Workshop Leave a comment »Af Trine Andersen, Marie Goodstein, Aiste Bagdonaite Nicola Gliese og Simon Reseke, 1.års-studerende på KADK. Materialeworkshops er en fast del af 1.-årskurset TEK1, der arrangeres af Institut 2.
Formålet med opgaven er, at designe, producere, støbe og rejse en struktur i fiberbetonelementer, hvor alle elementerne hviler i en optimal trykbue. Støbeprincippet der anvendes til dette projekt er nyudviklet, og har kun været afprøvet én gang før. Strukturen skal tænkes som klatrestativ, da det er intentionen at det der skal bygges skal fungere som prototype for et klatrestativ til Carolineskolens Børnehave på Østerbro.
Metode & Visualisering 3, 3. semester ARK/URB , A&D
Skrevet: 4. november 2011 Arkiveret i: ARKITEKTUR, Kursus, STUDIEAKTIVITETER | Tags: AutoCAD, BIM, Revit Leave a comment »I Aalborg har 3. semester ARK/URB for nyligt overstået kursusmodulet ”Metode & Visualisering 3”, som er et 5 ECTS kursus, og som navnet antyder, er nummer tre i rækken. De to foregående kurser ligger på hhv. første og andet semester. Dette indlæg har til formål at beskrive kurset, samt vise noget af det materiale der blev produceret under kurset. Læs mere efter hoppet.
Fra bord til mur, KADK
Skrevet: 31. oktober 2011 Arkiveret i: ARKITEKTUR, Konkurrencer, Kunstakademiets Arkitektskole København, Kursus, Udstillinger, Workshop | Tags: Afd. 3, arkitektstuderende, Billund Skulpturpark, Exners Tegnestue, FlexStone, Kunstakademiets Arkitektskole, Randers Tegl, Simon Hald Hansen, tegl, Thomas Bo Jensen Leave a comment »Thomas Bo Jensens faste tegl-workshop på Kunstakademiets Arkitektskole resulterede i det forgangne forår i en række realiserede mure, tegnet af de studerende. De studerende udforskede det nye teglformat FlexStone, og fik så mulighed for at se 12 ud af 36 murværks-projekter opstillet i Billund Skulpturpark i et samarbejde mellem KA, murefagskoler i Odense, Svendborg og Vejle, og Randers Tegl, producenten bag de nye mursten med de udvidede mønstermuligheder.
Af Simon Hald Hansen, 2. semester, Afd. 3, Kunstakademiets Arkitektskole. Vinder af Randers Tegls Innovationspris.
Navnet på den nyudviklede mursten, FlexStone, siger næsten det hele. Ved blot at fjerne 6 mm af højden på det danske standardformat, har Exners Tegnestue i et samarbejde med Randers tegl skabt et flexibelt format der udfordrer de traditionelle forbandter. Formatet af FlexStone går nemlig op med sig selv. Dette betyder, at et standerskifte har samme højde som to rulleskifter eller som fire løberskifter. Med udgangspunkt i det nye format blev der stillet en opgave, hvor vi skulle udarbejde et forbandt der viser FlexStones muligheder. Læs resten af dette indlæg »
Teglworkshop, 1. år AAA – LIVE
Skrevet: 13. oktober 2011 Arkiveret i: Arkitektskolen Aarhus, ARKITEKTUR, DESIGN, Kursus, PLANLÆGNING, Udstillinger, Workshop Leave a comment »1. år på AAA har ligenu gang i opbygning af teglmure formet gennem arbejde med cellulær automata. Du kan dagen igennem følge arbejdet live her på bloggen. Opførelsen foregår mellem Aros og Ridehuset i Århus C.
Tirsdagsrækken på KARCH
Skrevet: 21. september 2011 Arkiveret i: ARKITEKTUR, Forelæsninger, KULTURARV, Kunstakademiets Arkitektskole København, Kursus | Tags: Carsten Juel-Christiansen, Carsten Thau, Christoffer Harlang, Gregers Algreen-Ussing, Henrik Oxvig, institut 1, Ken Namkha, Kjeld Vindum, Peter Thule Kristensen, Tirsdagsrækken 1 Comment »Fra KA-net:
Institut 1 afholder igen i år den åbne forelæsningsrække Tirsdagsrækken under overskriften Arkitekturens klassiske epoke. Temaet er Tektonik og rum. Kurset er obligatorisk for 2. og 3. års studerende på Kunstakademiets Arkitektskole, men alle er velkomne! Tilmelding er ikke nødvendig.
Tirsdagsrækken foregår i Festsalen (næsten) hver tirsdag fra klokken 16.00-17.00
Program:
20/9: Græsk arkitektur v. Gregers Algreen-Ussing
27/9: Romersk arkitektur v. Carsten Thau
18/10: Romansk arkitektur v. Kjeld Vindum
25/10: Gotisk arkitektur v. Henrik Oxvig
1/11: Renæssance v. Carsten Thau
8/11: Manierisme v. Peter Thule Kristensen
15/11: Barok v. Henrik Oxvig
22/11: Fransk klassicisme v. Carsten Juel-Christiansen
29/11: Tysk klassicisme v. Ken Namkha
6/12: Historicme og Romantik v. Peter Thule Kristensen
13/12: Industrialismens epoke v. Christoffer Harlang
ANARK – produktion fra 1. sommerskole – FERNISERING 29. juli
Skrevet: 28. juli 2011 Arkiveret i: ARKITEKTUR, Kursus, Udstillinger Leave a comment »ANARK‘s første workshop er nu ved at være nået til vejs ende, og inviterer derfor alle til fernisering.
Et tætpakket tougers forløb i Galleri MODTAR‘s lokaler i Teglgårdsstræde 3, Kbh K, har bl.a. bestået af registrering, afstøbning, projektioner, nedbrydning og opbygning. Holdet til dette års sommerskole har været i inddelt i 4 grupper, som har arbejdet med henholdsvis:
- Gulvet – plan/flade/landskab,
- Trapperummet – snit/bevægelse/stabling/opbygning
- Facaden – indre opstalt/tærskel/grænse/ramme,
- Skabet – møbel/detalje/krop/beholder
Tidligere indlæg om ANARK kan du læse her.
Nedenstående billeder er fra workshoppen.
Udgivelse: Arkitektonisk værkanalyse 2011. Rum i landskaber
Skrevet: 9. juli 2011 Arkiveret i: ARKITEKTUR, KULTURARV, Kunstakademiets Arkitektskole København, Kursus, Metode | Tags: arkitektstuderende, institut 1, KASB, Kunstakademiets Arkitektskole, kursus, teori, udgivelse, værkanalyse 1 Comment »Arkitektonisk værkanalyse er et obligatorisk kursus for 2. studieår på KA, som vi tidligere har omtalt her på siden.
Institut 1, der er ansvarlige for kurset har nu udgivet de studerendes arbejde i lækkert format med store billeder og uddrag af alle analyserne. Bogen/magasinet kan købes på KASB for 80 kr.
Se opslag fra bogen efter springet
Mur med hus – workshop v/ Poul Ingemann
Skrevet: 6. juli 2011 Arkiveret i: ARKITEKTUR, Kunstakademiets Arkitektskole København, Kursus, Metode | Tags: 2. år, Afd. 5, arkitektstuderende, Gandy, Poul Ingemann, Workshop 1 Comment »“Desto flere bindinger desto bedre, er der nul regler: opfind dem, ellers ender det i kaos.
For mig er det det klassiske der holder sammen på skidtet. Symmetri og klare rene rum. Så ved man hvad man har og kan begynde at bryde det ned. Udfordre symmetrien, tippe balancepunktet, sløre og afsnøre akser. Enkelhed, genkendelighed, billede, mønster, gentagelse.
Det kræver naturligvis at man tror på det. At man vælger at hælde til den opfattelse, at der findes et arketypisk udtryk for huset, en slags grundfigur vi i vores kulturkreds har med os i erindringen.
I mine øjne findes der ikke noget mere kedsommeligt end anstrengt forskellighed. Jeg tror på arkitekturen som et kollektivt anliggende, hvor det er det at indskrive sig i noget større end ens egen horisont der batter.”
- Poul Ingemann. Læs resten af dette indlæg »
ieaworkshop – OBSTRUCTION
Skrevet: 31. maj 2011 Arkiveret i: Arkitektskolen Aarhus, ARKITEKTUR, Kursus, Metode Leave a comment »The three days obstruction workshop at AAA Aarhus School of Architecture was arranged by Oscar Rommens og Joris Van Reusel from Import.Export Architecture together with Karen Olesen, Christian Carlsen and Andriette Ahrenkiel from AAA, Department of Architecture, Agile Architecture.
Fluctuated [Flat]scape
Skrevet: 27. maj 2011 Arkiveret i: ARKITEKTUR, Kunstakademiets Arkitektskole København, Kursus, Metode | Tags: Afd. 6, arkitektstuderende, Flatscape, Kunstakademiets Arkitektskole, kursus, Toshikatsi Kiuchi Leave a comment »
Af Sofie Frydenrejn Johansen, 2.år, KAs afd. 6
Flatscape-kurset var en 7 dage lang workshop for 1. og 2. år på KAs afdeling 6 med arkitekt og programør Toshikatsi Kiuchi, og Taichi Sunayama, som undervisere.
Opgaven tog sit idémæssige afsæt i Michel Foucaults overvejelser om hvordan det ‘normale’s eksistens er relativ ifht. det ‘deformerede’ (se evt. teksten på hjemmesiden), og hvordan ‘normalitet’ kan anskueliggøres som en række sammenstillede ensformigheder. De stillede os sådan set som opgave at overveje hvornår en flade egentlig er flad, eller sagt anderledes, i hvilken skala en flade relativt set er rumlig.
Således havde de forberedt workshoppen med fladen som det overordnede emne, hvordan for eksempel en flade som en mur med afskallet maling, eller en overgang fra nogle fuldendte fliser til nogle afrevede m.v. med nogle kræfter eller et program kan påvirke hinanden.
Vores forskellige analyser af forskellige mere eller mindre konkrete fænomener tilknyttet fladen blev videreudviklet i et script (en programmering i Rhino) med henblik på at afprøve nogle rumlige påvirkninger i denne, samtidig med at vi i model eksperimenterede med det i fysisk form.
Se flere billeder efter springet.
Workshop – Træer og beplantning i praksis
Skrevet: 9. maj 2011 Arkiveret i: Arkitektskolen Aarhus, Kursus, PLANLÆGNING Leave a comment »Af Mikkel Printz Mikkelsen, Søren Hykkelbjerg Poulsen, Siv Bøttcher, Levi Egilsson og Marius Costan.
I sidste uge var der på institut for by og landskab en forelæsningsrække og workshop omkring træers arkitektur.
Den landskabsfaglige håndtering af træer og beplantninger blev behandlet ud fra tre vinkler; arts og planteøkologisk perspektiv af Jens Thejsen (underviser v. Jordbrugets uddannelsescenter), arkitektoniske perspektiver af Ole Mouritzen (landskabsarkitekt) og til sidst om træ- og beplantningstemaet set i forhold til brugerne, af Stefan Darlan Boris (landskabsarkitekt Ph.D. i Landscape Infrastructures).



















Seneste Kommentarer: