Icopal Prisen 2011

Icopal Prisen 2009 blev vundet af Klaus Rasmussen, studerende ved Studieafdeling 7 på Kunstakademiets Arkitektskole. Projektet er et transitrum for udsatte unge. Rummet ligger i forbindelse med en kirke, og har et meget karakterisktisk tag, der med sin specielle konstruktion og vrangvredne hvælv lader naturligt lys trænge ind. Læs mere om projektet på www.karch.dk

Icopal Prisen er en tilbagevendende konkurrence, som hylder de største danske talenter indenfor byggeri og arkitektur. Formålet er at pleje og udvikle de talenter, der kan inspirere og udvikle fremtidens byggeri. Og det er ingen hemmelighed, at Icopal Prisen har særligt fokus på projekter, der formår at inddrage den 5. facade som en essentiel del af løsningen. Det ses også af de hidtidige vinderprojekter,  som alle formår at rykke ved folks opfattelse af, hvad et tag er og kan. Læs resten af dette indlæg »


FOA Redesigned

Trine Munk Hartwig / Arkitektskolen Aarhus / Institut for arkitektur, Agile / 9. Semester / Efterår 2010

På dette semesterforløb arbejdede vi med at redesigne projekter fra Foreign Office Architects. Vores site var en grund i London City, hvor FOA har lavet et forslag til et stort kontorkompleks med busstation og undergrundsstop i gadeplan.
Vi startede i grupper med at kigge på FOA’s tilgang og tog udgangspunkt i to af deres projekter udfra et givent tema – min gruppe arbejdede med ankomster og indgange. Her opstod en formprototype vi skulle udvikle i vores videre arbejde med projektet.

Mit projekt er en bystruktur i flere niveauer, hvor jeg har taget udgangspunkt i vores arbejde med prototypen og kontekstens allerede eksisterende kvaliteter. Strukturen har flere forskellige ankomstzoner, hvor man har mulighed for at bevæge sig i niveau med byens trafik eller videre op i strukturen til pladsen hævet over gadeniveau.
Ideen var at skabe et område i byen der ikke kun var planlagt udfra trafikkens grid, men som adskiller sig fra byens normale bevægelsesmønster – en smutvej til byens fodgængere. Læs resten af dette indlæg »


[KÅRK]

www.kårk.dk


EUROPAN 2011 – studerende er velkomne

Åben konkurrence for alle arkitekter under 40 år.
Danmark deltager for tredje gang i Europan konkurrencen. Denne gang med tre konkurrencegrunde som alle ligger i hovedstadsområdet. I alt deltager 16 lande og 49 grunde i Europan 11.

Kilde: europan.dac.dk


AAA – Forelæsning v/ Jan Gehl – d. 26. Maj

Jan Gehl: Byer for mennesker
Professor arkitekt Jan Gehl holder den 26. maj forelæsning på Arkitektskolen Aarhus i Auditoriet Nørreport kl. 13.15.


Underbetaling af studerende?

BERLINGSKE: “Fra flere sider beskyldes stjernearkitekten Bjarke Ingels for at udnytte billig udenlandsk arbejdskraft og studerende. Skulle Bjarke Ingels lønne på niveau med resten af branchen, ville virksomheden få underskud.” – Læs hele artiklen og efterfølgende Bjarkes forsvar.

Kilde: RasmusBrønnum.dk


Arkitektur og Design på Aalborg Universitet