Udveksling – TU DELFT


Af Esben Martinus Serup Jensen, Udveksling ved TU Delft, Holland

Februar 2011 indledte jeg mit nuværende studieophold på Delft University of Technology – “TU Delft”. Eftersom jeg stadig studerer hernede, er dette indlæg et foreløbigt overblik. En journal om man vil, der beskriver mine oplevelser, erfaringer og reflektioner over min nuværende involvering i udvekslingsopholdet.

Efter en portfolioansøgning og en række procedurer mellem Arkitektskolen Århus og TU Delfts internationale koordinatorer, var studiekontrakten ordnet og rejsen gik til Holland. TU Delfts arkitekturfakultet har en markant international profil, og er med sine 2900 studerende og 700 ansatte, en af de største arkitektskoler i verden. Mange hollandske tegnestuer (fx. OMA, MVRDV, Neutelings-Riedijk og ONL) er involveret i undervisningen og trækker både erfaringer og research fra deres virksomheder ind i studiet. En kollega fra min tid i praktik, havde gjort mig bekendt med skolen, og efter undersøgelse af forskellige muligheder for studieudveksling, blev det klart for mig, at jeg ville til TU Delft, for at få et større indblik i hollandske arkitekturtendenser og designtraditioner.

Arkitektuddannelsen i Delft er delt op i 9 forskellige afdelinger, der er inddelt yderligere i et antal linjer. Mit valg er faldtet på Public Building: Public Realm. Public Realm er tilrettelagt med et fokus specifikt på praksis og især teori om det offentlige rum, og de forskellige påvirkninger vores design aktiverer gennem dets levetid.
Tilgangen er faste ugentlige aktiviteter: fremlæggelser og debatseminarer af teoretiske essays, udviklingen af et bygningsteknologi projekt, aflevering af et teoretisk essay, forelæsninger i arkitektonisk design, forelæsninger i arkitekturhistorie og det kontinuerlige semesterarbejde på et design af en offentlig bygning.

Semesteret introduceres med en tre-ugers workshop med værksanalyser af mediateker og offentlige bygninger af lignende karakter. Efterfølgende en studietur til Casablanca, Marokko for at analysere tendenser i nord-afrikansk arkitektur og bymiljø, og desuden 1950’er Team X boligbyggerier og deres efterfølgende udvikling (udført af beboerne selv). Vi søgte viden om disse processer, med henblik på at bruge den i vores design af Casablanca Mediatek, som har site i krydspunktet af Casablanca centrum, medinaen og havnen. Den videre udvikling af projektet foregår analogt og digitalt i 3 personers gruppearbejde, og vi har ugentlige pin-ups og kritik fra vejledere, for at aktivere kreative processer mest muligt.

Hver uge læses der en række arkitektoniske tekster, omkring terorier for “Perception”, “Temporalities” etc. Gruppevis debatteres holdninger til teksterne og senere fremlægges synspunkter i slide-shows og modeller for de andre grupper. Disse reflektioner er grundlaget for yderligere debatsessioner, der efterfølgende bruges i studieprojekterne og bidrager yderligere til designet af Casablanca Mediatek og det offentlige rum i projektet.

Ved slutningen af semesteret, er der præsentation af Casablanca Mediatek og afleveringer og eksamener i arkitekturhistorie, arkitektonisk design og bygningsteknologi.
Det er min erfaring at antallet og størrelsen af de simultane arbejdsopgaver, er noget man hurtigt adapterer til. Man mærker klart, at der opbygges en tilsvarende mængde viden, gennem det materiale man får fra hånden i form af teori, historie og analyser af projekter og bygningsdetaljer. De sociale aktiviteter med andre studerende skaber man sig tid til, og er campus i Delft for småt, er der kort afstand til Amsterdam, Haag og Rotterdam, som er fyldt med arkitektoniske værker, museer, koncerter og masser af events.

Det tager tid at få arrangeret et studieophold i udlandet, så min opfordring er, at hvis du har lyst til at tage i udveksling i Delft eller på andre studier, er det blot at tjekke deadlines, få skrabet portfolioet sammen, tage kontakt til din internationale koordinator, så de kan hjælpe dig med at få kontrakten på plads.



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s