Primitive Future i Tokyo – Praktik ved Sou Fujimoto Architects

Tokyo Appartments

Af Tobias Theil Konishi

I foråret 2010 var jeg i praktik hos Sou Fujimoto Architects i Tokyo. Sou Fujimoto er en af Japans yngste og mest succesfulde arkitekter, og har med tegnestuen stået for nogle af de mest opsigtsvækkende projekter i Japan. I den lille skala kan man nævne projektet Final Wooden House, en lille pavillion bygget udelukkende af store stykker tømmer stablet ovenpå hinanden, der både fungerer som møbler og konstruktion. Et andet projekt der senest har vakt opsigt er projektet Tokyo Appartments, hvor seks små huse er stablet ovenpå hinanden, der sammen danner en konstruktion der får en til at mindes dengang man kravlede i træer og byggede små huler i trækronerne.

Senest har tegnestuen færdiggjort projektet Musashino Art University Library, hvor et bibliotek er bygget som en lang spiral af bogreoler. Hjemme på vores breddegrader har Sou Fujimoto Architects arbejdet sammen med Adept og Topotek1 om projektet Dalarna Library i Sverige, hvor tegnestuerne sammen vandt en førsteplads.
Sou Fujimoto har også udgivet bogen “A Primitive Future” (se bogpriser.dk) og for nyligt blev en udgave af magasinet “El Croquis” udarbejdet med tegnestuens projekter.

Da jeg ankom til tegnestuen blev jeg mødt med et noget andet billede end jeg havde forestillet mig uger inden min ankomst. Tegnestuen var fyldt til randen af pap modeller, der nærmest så ud som om en by på størrelse med Tokyo var blevet stablet oven på sig selv i vilkårlige skalaer. Nogle steder var en model blevet duplikeret i hvad der lignede det uendelige, og dog repræsenterede hver og én en lille ændring i formen. Andre steder stod modeller som var ved at falde fra hinanden, efter at være blevet ændret på igen og igen. Midt i dette univers af skalaer fra 1:200 til 1:20, sad folk og producerede nye koncepter.

På tegnestuen kom jeg til at arbejde i mange forskellige skalaer og med vidt forskellige funktioner. F.eks. et nyt kunstmuseum i Shanghai, en lille pavillion i Frankrig, en udstilling om japansk mode i London og på konkurrencen om et nyt bibliotek til Dalarna Högskolen i Sverige. Arbejdet bestod både i at udvikle koncepter, lave modeller og modellere i 3d.

Hos Sou Fujimoto Architect’s er processen for hvert projekt utrolig vigtig. Fra starten arbejder man med adskillige koncepter, og producerer en masse skitser og skitsemodeller. Udfra disse koncepter udvælges et par stykker som man videreudvikler, men ingen koncepter bliver smidt i skraldespanden. Gennem hele processen udvikler man også nye idéer, så der er et konstant flow i udviklingen. Tæt ved deadline vælger man så det koncept der har mest potentiale. Alt efter hvilket projekt fortsætter processen i dialog med bygherren så langt som muligt før man begynder at bygge.

På tegnestuen arbejder man mest i teams af 3-5 personer hvor én ansat har hovedansvaret for hele projektet. Denne person er i tæt kontakt med Sou Fujimoto, og sørger for at rapportere om projektets udvikling til ham.

For Sou Fujimoto er det vigtigt at tegnestuen ikke har én speciel stilart, som man ser hos arkitekter som f.eks. Zaha Hadid. Måske har dette også at gøre med tegnestuens tilgang til begrebet primitive future. Der bliver lagt meget vægt på at finde inspiration i naturen som f.eks. skyer, træer og sten. Dette behøver ikke at udarte sig i at bygningerne ligner skyer, træer eller sten, men snarere at de har nogle af deres primitive kvaliteter. Det er også vigtigt at koncepterne er simple men samtidig overraskende, som f.eks. Tokyo Appartments, hvor simple huse er blevet stablet oven på hinanden, eller som ved Musabi Library, hvor en spiral af bogreoler skaber et overraskende rum.

House OM in Yokohama

Model i 1:20 af Musashino Art University Library


Musashino Art University Library


One Comment on “Primitive Future i Tokyo – Praktik ved Sou Fujimoto Architects”

  1. Små hus siger:

    These are some great blogs! Thanks for the compilation!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s