Street Kitchen Threshold

af Mads Hulsrøj og Thomas Lillevang, Making Real, Arkitektskolen Aarhus

‘Street Kitchen Threshold’ er en film om Riq Hermana, der ejer og driver boden ‘Posh Banger Boys’ på Borough Market, London. Filmen er resultatet af en to-dages filmworkshop i og omkring Borough Market, London.

Riqs tilgang til restaurationsbranchen er afslappet og simpel. Hans lille shop, der ligger i forlængelse af Borough Market, sælger særlige pølse- og beefburgers på en ikke særlig højtidlig facon. Hans varme og charmerende karaktér gjorde at Thomas og jeg måtte iagttage og senere filme hans lille shop.
Målet med filmen er at vise tranformationen fra lukket facade til åben butik. Det specielle ved Riqs lille biks er hans manuelle facadeportsystem og så den måde han interagerer med sine kunder på.

Vi lavede en aftale med Riq om at komme dagen efter, og forsøgte at få alle klippene i hus på en dag. I den forbindelse havde vi lavet en mindre produktionsplan, så vi sikrede os at vi fik de rigtige klip og fra de rigtige vinkler mht. lys.

Filmen blev delt op i to dele. Første del handler om, hvordan han åbner sin butik – noget han gør hver dag. Anden del handler om hans kunder og hvordan han lokker dem til. For at vise dette valgte vi at bruge én kameraindstilling pr. situation. Første scene er skudt i klassisk tableaustil. Kameraet er sat op i en bevidst beskæring og tingene udspiller sig foran objektivet. Her virkede det oplagt at have et totalskud af foretningen.
For at vise Riqs relation til sine kunder valgte vi at lave anden halvdel håndholdt. Vi ville gerne give fornemmelsen af at kigge ham over skulderen. Som om kameraet, og dermed seeren, er en kunde i butikken.

Videre har filmen har givet anledning til at arbejde med gastronomi på gadeplan, med et særligt socialt fokus. Mads’ semesterprojekt er nu kommet til at handle om madlavning i det offentlige rum. Et offentligt gadekøkken, hvor råvarer fra Borough Market kan tilberedes.

De tekniske specs: Canon 5d Mark II, f. 2.8 24-70 mm, f 1.4 Nikon 50 mm m. adapterring, Røde Shotgun mic m. Dead Cat vindhætte, Zacuto Z-finder og Manfrotto Monopod og stativ.



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s