ANARK – produktion fra 1. sommerskole – FERNISERING 29. juli

ANARK‘s første workshop er nu ved at være nået til vejs ende, og inviterer derfor alle til fernisering.
Et tætpakket tougers forløb i Galleri MODTAR‘s lokaler i Teglgårdsstræde 3, Kbh K,  har bl.a. bestået af registrering, afstøbning, projektioner, nedbrydning og opbygning. Holdet til dette års sommerskole har været i inddelt i 4 grupper, som har arbejdet med henholdsvis:

  • Gulvet – plan/flade/landskab,
  • Trapperummet – snit/bevægelse/stabling/opbygning
  • Facaden – indre opstalt/tærskel/grænse/ramme,
  • Skabet – møbel/detalje/krop/beholder

Tidligere indlæg om ANARK kan du læse her.

Nedenstående billeder er fra workshoppen.


AFGANG – På grænsen mellem tomhed og tidslighed


Afgangsprojekt af Ricco Bødker Andersen, Arkitektskolen Aarhus

Iscenesættelser i Danmarks barske grænseland mellem bosættelse, kyst og hav

Introduktion

Havet og byen
Den danske Vestkyst er et grænseområde i konstant forandring. År efter år forandres landskabet af Vesterhavets voldsomme kræfter. Langt mod Nord, og helt ude ved dette grænseområde, ligger en lille by ved navnet Lønstrup, og lidt udenfor byen har der i mange år ligget et gammelt fyr, og en gammel kirke. De er begge placeret lige på grænsen mellem land og vand, og langs den kant de er placeret på, er der et 30 meter langt fald ned til stranden og havet. Stranden er så smal, at den hver dag helt forsvinder, når tidevandet er på sit højeste, og år efter år bruser bølgerne mod skrænten og spiser sig ind i landet.

Iscenesættelse
Naturens foranderlighed og voldsomhed har været sat i spil og dokumenteret af de to bygningsværker. Man kan sige at bygningsværkerne har dannet tidsmålere for sitet, hvor kirken har fortalt en horisontal udviklingshistorie, mens fyret har fortalt en vertikal udviklingshistorie.
I løbet af meget få år vil kirken være helt fjernet, og man har ligeledes troet at fyret fuldstændigt ville forsvinde i sandmasserne. Fyret er derimod begyndt at komme til syne igen, men vil snart stå alene tilbage, som det eneste fastforankrede element, der danner modspil til det foranderlige og dynamiske landskab, der omgiver det.

Projektet tager sit udgangspunkt i dette landskab, og forsøger at skabe en ny måde, hvorpå naturen kan blive iscenesat, dokumenteret og tidsliggjort.

Læs resten af dette indlæg »


StudArk søger flere folk til redaktionen

Vi har på StudArk brug for flere studerende i redaktionen til at lave indlæg om alt det der rør’ sig på studiet. Så har du lyst til at  være en del af redaktionen så kontakt os på studarkblog@gmail.com.

Mvh. StudArk


Den Gravide Dame

Af Anders Rod, 8. Semester, Afdeling 3, Kunstakademiets Arkitektskole

I badet i morges kom jeg til at tænke på den gravide dame. Nu skal du ikke misforstå mig. Jeg taler ikke om hende derude på gaden, men derimod om den dramaturgiske berettermodel, som vi alle mødte tilbage i ottende klasse i dansk: anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.

Med lidt fantasi ser du diagrammet af berettermodellen som en gravid dame, der ligger på ryggen.

Mit spørgsmål er: Kan denne model bruges til at beskrive udviklingen i projekter på vores uddannelse? Jeg taler ikke om hvordan vi kommer frem til vores idéer, men helt specifikt har jeg fokus på forholdet mellem tid (x) og fordybelsesniveau (y) i løbet af et længere projekt. Læs resten af dette indlæg »


Arkitektur og designs nye hjemmesider

I takt med at arkitektur og design har fået ny struktur, der blandt andet indebærer, at de studerende skal vælge studieretning allerede fra 3. Semester, har vi fået fem nye hjemmesider der skal være med til at markedsføre uddannelsen og give en kort introduktion til studiet; to hjemmesider til Bachelor uddannelsen og en til hver af de tre forskellige specialer.
For at kunne forbedre hjemmesiderne, vil vi gerne høre fra jer, hvad i synes om dem.

Bachelor uddannelsen

ID bachelor: www.blivdesigner.nu

ARK/URB bachelor: www.blivarkitekturdesigner.nu

Master/kandidat uddannelsen

ID master: www.industrialdesigner.dk

ARK master: www.architecturaldesigner.dk

URB master: www.urbandesigner.dk

Læs resten af dette indlæg »


Afgangsudstilling på Kunstakademiets Arkitektskole

Hvis du også går og keder dig lidt her i sommerferien; savner solen, dit arbejde og ikke mindst skolen, så tag et smut forbi Kunstakademiets Arkitektskole i København og se Afgangsudstillingen!

Udstillingen kan ses alle dage til den 31. juli i tidsrummet 12.00 og 18.00, hvor caféen også har åbent. Gratis adgang!

På linket herunder kan du læse, hvad skolen har skrevet om udstillingen:

http://www.karch.dk/dk/Menu/Om+skolen/Arrangementer/Afgang+Sommer+2011+%E2%80%93+fra+nordisk+hverdag+til+global+uforudsigelighed


Afgangsudstilling i Aalborg, ad:mt

Som I kan se ude i kalenderen til højre, er der på nuværende tidspunkt afgangsudstilling på alle tre skoler. Jeg har været nede og se udstillingen på Utzon Center i Aalborg, hvor der er projekter fra alle tre overbygninger på Arkitektur & Design, AAU, nemlig Arkitektur, Urban Design og Industriel Design.

Det kom der også nogle billeder ud af, og dem samt kommentarer kan du se efter hoppet.

Læs resten af dette indlæg »