Den Gravide Dame

Af Anders Rod, 8. Semester, Afdeling 3, Kunstakademiets Arkitektskole

I badet i morges kom jeg til at tænke på den gravide dame. Nu skal du ikke misforstå mig. Jeg taler ikke om hende derude på gaden, men derimod om den dramaturgiske berettermodel, som vi alle mødte tilbage i ottende klasse i dansk: anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.

Med lidt fantasi ser du diagrammet af berettermodellen som en gravid dame, der ligger på ryggen.

Mit spørgsmål er: Kan denne model bruges til at beskrive udviklingen i projekter på vores uddannelse? Jeg taler ikke om hvordan vi kommer frem til vores idéer, men helt specifikt har jeg fokus på forholdet mellem tid (x) og fordybelsesniveau (y) i løbet af et længere projekt.

I forhold til filmverdenens model må vi ændre lidt på nogle af begreberne. Her en lille gennemgang:

Anslag:

Det er her du bliver introduceret til opgaven og instinktivt popper der en række billeder frem for øjnene af dig. Du føler, du er blevet introduceret til hvad du skal kaste dig ud i.

Analyse:

Du starter på den analytiske del, prøver at gennemskue hvilke muligheder kontekst og program giver dig.

Fortolkning:

Ud fra dine refleksioner fra sidste stadie genererer du en overflod af idéer.

Point of no return:

Du stopper op, går et lille skridt tilbage og stiller dig selv spørgsmålet: “Hvilken vej skal jeg gå?” Du deponerer ni tiendedele af dine idéer.

Fordybelse:

Du fordyber dig i dine tilbageværende idéer, undersøger og tester deres enkelte svagheder og styrker. Det er her den endegyldige udskillelse sker.

Klimaks:

Du er nu så dybt nede i dit projekt, som du kan komme E du har kun din endegyldige idé tilbage. Den raffineres så alt er vægtet og skarpt.

Producering:

Præsentationsmaterialet skal produceres. Du skal kunne forklare en fordybelsesgrad på 5-20 minutter, som du har brugt flere måneder om at komme frem til.

Den gravide dame er dog ret lineær når det kommer til kreative processer:

1 – De enkelte faser vil altid overlappe hinanden. Et eksempel kunne være: Selv om du sidder midt i byggeriet af din endegyldige model, så har du ikke helt sluppet plantegningen E og du ender (altid) med at lave ændringer i den.

2 – Idéernes knopskydning. Dine idéer vil som udgangspunkt ikke udvikle sig lineært. Du skrotter idéer sent i processen og griber tilbage til tidligere stadier, knopskydninger eller helt frasorterede idéer.

Men hvad er dette så? Den gravide dame og hendes dramaturgiske tilgang til projektudvikling er en retrospektiv forklaring af hvordan dit projekt kom til verden. Med andre ord: Så lang tid brugte jeg på hvert enkelt stadie, disse refleksioner og resultater førte jeg med videre i processen eller bare: Dette var min røde tråd.



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s