Afgang F2011, del 2: Kontekstmodeller og de første tanker

I foråret 2011 tog Mikkel Kjærgård Christiansen sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Gennem en række indlæg på StudArk.dk vil han, til stor glæde for os andre, dele sine erfaringer fra afgangsprojektet ‘Øjenklinik ved Søerne’.

Indlæggene vil primært fokusere på arbejdsprocessen, idet Mikkels arbejde er et godt eksempel på en metode der har ligget til grund for et velargumenteret, gennemarbejdet og reflekteret afgangsprojekt – og ikke mindst en forståelig og medrivende projektgennemgang. Der vil således, i de forskellige indlæg her på bloggen, være en indbygget tematik der uddyber udvalgte delemner fra programskrivning til den endelige præsentation.

For mig at se, udspringer gode arkitektoniske løsninger af en indlevet forståelse af konteksten. Det gælder den bygningsmæssige fysiske kontekst, sociale kontekster og alle andre sammenhænge projektet indskriver sig i. Derfor er kontekstmodeller ikke bare et 3d-kort eller en blind oversigt over volumener. En kontekstmodel kan langt mere end det. Jo mere energi der lægges i at give modellen en særlig stemthed, inspireret af det sted den gengiver, jo mere kaster den af sig når man begynder at arbejde i den.

Læs resten af dette indlæg »


Udstilling: Snøhetta

fra karch.dk:

Udstillingsåbning fredag d. 2/9 i FESTSALEN, Kunstakademiets Arkitektskole

kl. 14:00 Velkomst ved Rektor Sven Felding

kl. 14:05 Kurator Eva Madshus om udstillingen

kl. 14:15 Forelæsning af Jenny Osuldsen, partner i Snøhetta

kl. 15:00 Åbning af udstilling ved Norges ambassadør Jørg Willy Bronebakk

Ambassaden inviterer efterfølgende til reception i Udstillingen

Snøhetta er en norsk arkitektur-, landskabs- og indretningsdesignvirksomhed, grundlagt i Oslo, Norge, i 1989. Snøhetta vandt allerede samme år førstepladsen i den internationale arkitekturkonkurrence om det nye bibliotek i Alexandria, Egypten, og slog dermed sit navn fast på intarnationalt plan. Vinderforslaget, der omfatter en af de største læsesale i verden, er et ægte vartegn med en hældende cylindrisk form, der stiger op mellem massive stenmure med inskriptioner af tegn og symboler fra forskellige historiske perioder og kulturer.

Snøhetta er siden blevet kendt for den tætte forbindelse, virksomheden fastholder mellem landskab og arkitektur i alle projekter. Hvert projekts unikke placering og kontekst bliver nøje overvejet og danner udgangspunktet for hvert design.

Snøhetta er i dag en af de mest omtalte arkitektvirksomheder i verden. I løbet af de seneste 10 år har Snøhetta vundet adskillige store arkitektkonkurrencer og har blandt andet stået for opførelsen af Oslos nye Operahus og Kunstmuseet i Lillehammer. Virksomheden har modtaget adskillige priser, inklusive Aga Khan-prisen 2004 for Arkitektur, Verdensarkitekturprisen for Kultur 2008 og Mies van der Rohe-prisen 2009.

På udstillingen kan man komme helt tæt på virksomhedens arbejder bl.a. gennem film, modeller, billeder og tegninger.

I forbindelse med udstillingsåbningen d. 2. september kl. 14.00 holder Jenny Osuldsen, partner i Snøhetta, en forelæsning, og efterfølgende står den norske ambassade for en reception.

 

Dato: 03.09.11 – 02.10.11
Sted: Kunstakademiets Arkitektskole – Udstillingen
Tidspunkt: Hverdage 11-20, weekend kl. 12-18. Gratis adgang


Afgang F2011, del 1: Tanker om programskrivning og idégenerering

I foråret 2011 tog Mikkel Kjærgård Christiansen sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Gennem en række indlæg på StudArk.dk vil han, til stor glæde for os andre, dele sine erfaringer fra afgangsprojektet ‘Øjenklinik ved Søerne’.

Indlæggene vil primært fokusere på arbejdsprocessen, idet Mikkels arbejde er et godt eksempel på en metode der har ligget til grund for et velargumenteret, gennemarbejdet og reflekteret afgangsprojekt – og ikke mindst en forståelig og medrivende projektgennemgang. Der vil således, i de forskellige indlæg her på bloggen, være en indbygget tematik der uddyber udvalgte delemner fra programskrivning til den endelige præsentation.

Billede af egen betonskulptur.

Dette indlæg er det første i en række. Det er min tanke at gennemgå processen omkring det at tage afgang, ikke ved at lave en to-do-liste, men snarere ved at se tilbage og reflektere over de ting jeg gjorde og ikke gjorde. Derfor er det helt oplagt at starte der hvor man som afgænger tager hul på forløbet: programskrivningen.

Under afgang kan man have en tendens til at se på hvert delpunkt som ting der skal klares punkt for punkt. Flueben skal sættes så der kan åndes lettet op for en stund. Jeg vil dog stærkt anbefale at man ser på programmet på en helt anden måde. Programmet, sådan som jeg ser det, skal være et arbejdsdokument. En kontrakt med dig selv. Det er meningen at det skal inspirere til et semesters arbejde. Derfor er det farligt at betragte det som et afsluttet, lukket og slukket dokument. Betragt det hellere som de første skitser, de første tanker og frem for alt din mulighed for at etablere en ramme eller en verden du kan arbejde indenfor.

Læs resten af dette indlæg »


AFGANG AAA – Blev dit projekt udvalgt til udstilling?

Afgangsudstillingerne er nu afsluttet på de tre skoler og man kan vist godt sige der er stor forskel på de tre. Udstillingen på Arkitektskolen Aarhus var mere eller mindre skuffende at besøge og dette var absolut ikke projekternes skyld. Det er nemlig som noget helt nyt besluttet at kun UDVALGTE projekter udstilles. Er det virkelig den rigtige måde at tage afsked med de nyuddannede arkitekter på?

Du skal ikke bare bestå din afgang, du skal nu også udvælges til afgangsudstillingen!

Problemet handler selvfølgelig om pladsmangel, hvilket jo er et generelt problem i mange sammenhænge på Arkitektskolen i Aarhus. Men dette problem bør ikke OGSÅ gå udover de mange gennemarbejdede afgangsprojekter, som afgængerne har lagt deres sidste blod, sved og tårer i!
På arkitektskolen i København har man en del mere plads men projekterne hænger stadig tæt på hinanden. Dette gør ikke udstillingen ringere, tværtimod får man en klar fornemmelse af den store mængde projektmateriale der bliver produceret hvert halve år ved afgang. I Aalborg har man flyttet udstillingen til Utzon centeret for at skabe de rigtige rammer for projekterne – hvilket må siges at være en fine omgivelser for en afgangsudstilling. Denne beslutning er nok taget pga. pladsmangel, men om ikke andet så man man løst problemet.

På Kolding Designskole står de studerende selv for deres afgangsudstilling som nogle år har foregået på Trapholt og hvor de i år udstillede i Kulturhuset Nicolai.

Hvem udstiller vi egentlig for?
Måske skal vi til at spørge os selv hvem det egentlig er vi skal brande?; er det skolen selv eller er det den enkelte studerende? Og er vi enige om ‘hvem vi udstiller for’? Er det de studerende selv, folk fra branchen og tegnestuerne så de kan få et indtryk af hvilken retning arkitekturen (ifølge de nyuddannede) bevæger sig?. Eller er det vigtigste i virkeligheden vores venner, familie og bekendte?
Det er nogle spørgsmål som der forhåbentlig allerede diskuteres i den nuværende udstillingsgruppe, men umiddelbart ikke noget der står klart når man besøgte udstillingen på Arkitektskolen i Aarhus.

Vi vil rigtig gerne høre hvad de studerende selv tænker i forhold til dette spørgsmål. Hvad siger de afgængere som IKKE fik udstillet deres projekt? Og ja…hvad siger de kommende afgængere??? Skal vi selv stå for udstillingen og finde nye rammer der kan rumme samtlige projekter? Kommenter venligst nedenfor tak 🙂


Læs resten af dette indlæg »


Afgang AAA – Erfaringer omkring metode og video

Af Jakob Ingemansson

På Arkitektskolen Aarhus starter vores afgangsforløb med at skrive en emneformulering, hvor opgavens rammer defineres. Gennem samtaler med en tidligere medstuderende blev jeg rådet til at bruge emneformuleringen til at definere hvad jeg ville undersøge, og ikke hvad jeg ville opnå. På den måde kunne jeg minimere risikoen for at projektet ville tage en drejning som min emneformulering ikke rummede. Samtidigt ville det lægge op til et forløb hvor projektet blev ved med at ”overraske” mig, hvor nye ”opdagelser” styrede opgavens forløb.

Det er selvfølgelig meget individuelt hvordan man foretrækker at arbejde, men det her var en metode som gav mig en dynamisk process, forstået på den måde at hver fase udviklede projektet til et nyt niveau og dermed også i en ny retning.. Måske kan man sige at jeg i emneformuleringen definerede min process, i stedet for at definere hvad der ville komme ud af den. Nogle gange var det selvfølgelig frustrerende ikke at kunne se ”det endlige projekt” foran mig, men det var bare om at holde hovedet koldt og være tro mod de rammer jeg sat op.

Mit afgangsprojekt tog udgangspunkt i en fascination af de fysiske rum som opretholder internet. Jeg startede med at undersøge hvorhenne og hvordan ‘internettets rum’ eksisterer. Projektets fysiske omdrejningspunkt blev en serverpark i London og mine undersøgelserne kredsede om at oprette en æstetisk og funktionel inddragelse af denne serverparks biprodukt, nemlig overskudsvarmen fra det enorme vandbaserede kølesystem. Med afsæt i denne undersøgelse identificerede jeg, gennem arbejde med fysiske modeller, arkitektoniske potentialer i disse rum.

Et andet råd jeg fik var at gøre alle mine delstudier færdige og præsentable. Det vil sige at selv mine indledende undersøgelser skulle, inden jeg gik videre, være så godt gennemarbejdede at de kunne blive en del af min endelige præsentation. Det var vigtigt at efterleve dette krav til mit arbejde, i og med at jeg lagde op til at processen var en stor del af det færdige projekt.

Mine indledende undersøgelser handler om fysiske modeller af både landskabelig- og pavillon lignende karakter, og om deres møde med den overskydende varme fra serverparken. Jeg anlagde allerede her en metodisk tilgang baseret på video, hvilket blev en metode som jeg bragte videre til min site analyse.

Et udsnit af mit afgangsprojekt Streaming Potential kan ses på Arkitektskolen Aarhus digitale udstilling på http://rum1.aarch.dk/index.php?id=146382