Afgang F2011, del 1: Tanker om programskrivning og idégenerering

I foråret 2011 tog Mikkel Kjærgård Christiansen sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Gennem en række indlæg på StudArk.dk vil han, til stor glæde for os andre, dele sine erfaringer fra afgangsprojektet ‘Øjenklinik ved Søerne’.

Indlæggene vil primært fokusere på arbejdsprocessen, idet Mikkels arbejde er et godt eksempel på en metode der har ligget til grund for et velargumenteret, gennemarbejdet og reflekteret afgangsprojekt – og ikke mindst en forståelig og medrivende projektgennemgang. Der vil således, i de forskellige indlæg her på bloggen, være en indbygget tematik der uddyber udvalgte delemner fra programskrivning til den endelige præsentation.

Billede af egen betonskulptur.

Dette indlæg er det første i en række. Det er min tanke at gennemgå processen omkring det at tage afgang, ikke ved at lave en to-do-liste, men snarere ved at se tilbage og reflektere over de ting jeg gjorde og ikke gjorde. Derfor er det helt oplagt at starte der hvor man som afgænger tager hul på forløbet: programskrivningen.

Under afgang kan man have en tendens til at se på hvert delpunkt som ting der skal klares punkt for punkt. Flueben skal sættes så der kan åndes lettet op for en stund. Jeg vil dog stærkt anbefale at man ser på programmet på en helt anden måde. Programmet, sådan som jeg ser det, skal være et arbejdsdokument. En kontrakt med dig selv. Det er meningen at det skal inspirere til et semesters arbejde. Derfor er det farligt at betragte det som et afsluttet, lukket og slukket dokument. Betragt det hellere som de første skitser, de første tanker og frem for alt din mulighed for at etablere en ramme eller en verden du kan arbejde indenfor.

Hvis vi går lidt tættere på, så starter programskrivning ofte med at man sidder men en del af en idé. Mere konkret kunne det være et særligt sted, en funktion, en brugergruppe, men et udgangspunkt kan også være en byggeteknik, en urban problematik eller en teori. Derfor står mange med en følelse af at mangle ”den anden halvdel” – et sted til funktionen, en funktion til stedet! Her kan der være en faldgruppe, hvor man ender med at tage en hurtig beslutning om nabogrunden til den folkeskole man gik på i tidernes morgen. Men tænk engang på, hvor lang tid man har brugt på er at overveje den første halvdel man står med. Det er tænkt igennem, tygget på, sovet på, forsvundet og er kommet igen. Det får ting styrke af. Derfor kan det være en fordel af gå mere eksplosivt(!) til værks. Gå i gang med at skitsere. Officielt må man sikkert ikke, men det spiller ingen rolle i den kontekst. Lad os sige du har en funktion. Overvej hvilke figurer funktionen peger på. Hvordan skal det forstås? Jo, et eksempel kunne være et todelt program. Måske en offentlig og en mere privat – det kunne pege på en grund med forskellige zoner eller steder, hvor man kan tillade sig at løfte de private dele. Det kunne også være en funktion med to offentlige dele, som måske passer til et hjørne i byen. Det er ikke verdens bedste eksempler. Det er jeg klar over, men jeg håber det giver et billede. Det betyder i hvert fald at man kan lave sig en lille skitse, som jo ikke forpligter, men som kan gøre én klogere på hvad det er for et sted. Det samme gælder den anden vej rundt. Hvilke typer programmer egner sig til et særligt sted? Parrer man disse små skitser med antropologiske, sociologiske og politiske overvejelser så er man tættere på.

En anden mulighed er at overveje om funktionen kan bære sig selv. Er det mere en typologi man skal arbejde med: fremtidens folkeskole (i det hele taget), bolig, arbejdsplads – så kan det jo være konteksten giver sig selv undervejs. Man kan også vælge at slå en stor cirkel på et kort og blive klogere senere i forløbet.

Selv om programmet er et arbejdsdokument, er det vigtigt at være 100% sikker på de ting man skriver og vedlægger programmet. Det er på mange måder bedre end at kaste ting ind i sidste øjeblik, som ender med at være en klods om benet. Giver det mening? Tænk på det som en fond. Altså fond som i bouillon. Kog ind. Præcissér. Præcisionen er en balanceakt. Det handler nemlig på den ene side om at formulere en klar idé, men på den anden side også om at give sig selv nogle positive benspænd. Lad os sige at vi nu står med en klar præcis idé. Et hus på en grund. Så er det vigtigt at man spørger sig selv. Hvad vil jeg gerne undersøge? Hvad vil jeg gerne arbejde med? Det er ikke sikkert at alle svarene ender i programmet, men prøv at skrive ned, hvad du godt kunne tænke dig at undersøge eller lave helt konkret.

I mit tilfælde (se programmet) var det på den ene side nogle teoretiske overvejelser omkring synets betydning for rumopfattelse og på den anden side et ønske om at udføre en del af bygningen i 1:1. Generelt tror jeg meget på en form for fetichering i det kreative arbejde. Simpelthen at være tiltrukket af det man arbejder med. Overvej det. Det giver en drivkraft i opstarten af opgaven. Det kan være et materiale, en skala eller en særlig tematik. Betragt det som ingredienser. En klar idé og nogle gode ingredienser. Til sidst vil jeg anbefale at overveje formatet, papiret og opsætningen af programmet. Får man taget nogle gode beslutninger omkring de ting, så kan det anvendes til procesbøger, beskrivelser og måske endda som grundlag for den endelig ophængning. I det hele taget kan det gode program fungerer som fundament for resten.

Jeg vender tilbage med et indlæg om opstart af selve opgaven, kontekstmodeller og den første kritik i starten af september.


Forside fra program.


3 kommentarer on “Afgang F2011, del 1: Tanker om programskrivning og idégenerering”

  1. jeanette siger:

    Meget fint og inspirerende optakt man får lyst til at læse mere

  2. larshlarsh siger:

    Meget velskrevet indlæg, du havde nok også gjort det godt på journalisthøjskolen 🙂

    Derudover også meget interessant. Som studerende på Arkitektur og Design i Aalborg, kunne jeg dog godt tænke mig at få uddybet hvad et program er. Altså, en mere generel beskrivelse, som en perspektivering til hvordan vi gør tingene i Aalborg. Er det fx kun noget man laver i forbindelse med afslutning? Hvordan indgår det i det færdige produkt (Planche, model, rapport, osv)? Og lignende.

    Glæder mig til næste indlæg!

    • Tak. Det glæder mig du synes om indlægget.

      Et program kan i princippet være mange ting, men det forstås bedst som en problemformulering. Når det er sagt behøver et program ikke nødvendigvis at pege på et problem, hvis du forstår. Det kan ligeså godt være et potentiale eller en udpegning af en ramme hvori man senere kan arbejde. Det er derfor grundlaget for en arkitektonisk opgave både i studiesammenhæng og i tegnestuesammenhæng. (Se f.eks. konkurrenceprogrammer her http://www.arkitektforeningen.dk/konkurrencer/alle-aktuelle). Det endelige produkt eller værk er altså et svar på programmet.

      På Arkitektskolen i København er det normalt (sådan har jeg oplevet det) at de første 3 år går med opgaveformuleringer (eller programmer) formuleret af lærerene. På kandidatdelen er det optil den enkelt studerende at etablere den ramee han/hun ønsker at arbejde i. Altså hvad, hvor og hvordan. Sommetider kan afdeligen udstikke en overordnet parablyproblematik; beboelse f.eks. og så kan den enkelt studerende formulere et program indenfor den ramme.

      Ofte kan det også være sådan at en opgave kaster et nyt program af sig. Lad os sige at man har arbejdet et særligt sted. Under det arbejde opdager man et potentiale, en mangel eller et problem. Det kan også ske at man i et semester arbejder med en skala, 1:1000 for at sige noget, og i det næste semester ønske at zoome ind og løse et hjørne i sin byplan i 1:100 eller 1:50. Dermed danner den forrige opgave et programmatisk grundlag for den næste. Ofte skal der ikke lægges ret meget til før man har et solidt og inspirerende grundlag for en opgave mere.

      Håber det gjorde det klarere.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s