Afgang F2011, del 2: Kontekstmodeller og de første tanker

I foråret 2011 tog Mikkel Kjærgård Christiansen sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Gennem en række indlæg på StudArk.dk vil han, til stor glæde for os andre, dele sine erfaringer fra afgangsprojektet ‘Øjenklinik ved Søerne’.

Indlæggene vil primært fokusere på arbejdsprocessen, idet Mikkels arbejde er et godt eksempel på en metode der har ligget til grund for et velargumenteret, gennemarbejdet og reflekteret afgangsprojekt – og ikke mindst en forståelig og medrivende projektgennemgang. Der vil således, i de forskellige indlæg her på bloggen, være en indbygget tematik der uddyber udvalgte delemner fra programskrivning til den endelige præsentation.

For mig at se, udspringer gode arkitektoniske løsninger af en indlevet forståelse af konteksten. Det gælder den bygningsmæssige fysiske kontekst, sociale kontekster og alle andre sammenhænge projektet indskriver sig i. Derfor er kontekstmodeller ikke bare et 3d-kort eller en blind oversigt over volumener. En kontekstmodel kan langt mere end det. Jo mere energi der lægges i at give modellen en særlig stemthed, inspireret af det sted den gengiver, jo mere kaster den af sig når man begynder at arbejde i den.

Umiddelbart efter programmets godkendelse gik jeg i gang med at lave kontekstmodeller. Som det fremgår af programmet (vedhæftet sidste indlæg) var mit afgangsprojekt en Øjenklinik ved Søerne. En af de tematikker jeg arbejdede med og vil komme til at omtale i de kommende indlæg er modsætningsparret haptisk/optisk – det nærsanselige og det fjernsanselige, hvor det fjernsanselige (eller optiske) her er forstået som synet. I mine første modeller ønskede jeg at beskrive to forskellige former for rum. Et optisk rum, som kun kan opfanges af synet. Og et haptisk rum, der kan opfattes af kroppens andre sanser. Ved Søerne i København er dette netop på færre fordi det enorme byrum er så stort, at rummets udstrækning ikke kan overskues med andet end synet. Samtidig er de små villaveje, hvor øjenklinikken ”skulle ligge”, et meget nærsanseligt rum. Mange lyde og stor tæthed. Jeg valgte at forsøge at beskrive disse to typer rum med en 1:1000-model af det optiske rum og en 1:500-model af de tætte by forløb. Parrellelt med modelbyggeriet besluttede jeg mig for at programmets format (højformat A4, 250 gr. forside, 120 gr. sider, klipsryg) skulle gentages i en stribe hæfter eller kompendier undervejs. Det blev til i alt 8 bøger inklusiv programmet, som jeg vil støtte mig til i dette og de kommende indlæg. I er meget velkomne til at downloade og læse PROCES01 for at trænge dybere ind i opstarten af min opgave.


Nedenstående er mine første noter fra skitsebogen:

”14-02-2011. Første egentlige snak om projektet efter programmets færdiggørelse. Overgangene er essentielle for projektet. Dels er der overgangen i konteksten, som kan ses som en snitfigur og ikke kun en planfigur. Dette snit er også til stede i programmet – indtil videre har vi snakket om det som to etager. To plan. I mellem dem FOREGÅR overgangen. Ligesom i passagen mellem hækkene på de andre veje. Denne udstrækning af overgangen. At den ikke kun foregår i et punkt eller over en linje bliver vigtig – har jeg på fornemmelsen. Er det en fortykning af væggen. Referencer; Thomas’ oplevelse i Indien, Faaborg Museum og en dårlig, men dog beskrivende, rummet mellem to togkupéer. Kan denne fortykkes af konstruktion? Bærende vægge? Eller fyldes ud med møblement og inventar til f.eks. operationsstuen. Ref. Indretning af lægeklinik på Vesterbrogade gl. udg. Af Arkitekten… skal slås op. Lige nu husker jeg ikke hvem der havde lavet den. Men der var netop det dybe dørhul jeg tænker på lige nu. Fyldt ud med, på den ene side møblement, bogreoler, til venteværelset og på den anden side; operationsudstyr, håndvask mv. I Faaborg Museum er denne overgang ikke blot en fortykket væg, men en hel lille passage der ”svinger” én ind i det næste rum. Et ført forløb. Derudover snakkede vi om modeller. Jeg skal have lavet mig en skitsemodel af konteksten i 1:100 til at arbejde i. Det må være noget af det vigtigste i de kommende dage. Så derfor skal de resterende huse tegnes op og bygges. Dejlig konkret. Han komme igen mandag. Der skal der ligge skitser og overvejelse omkring ”dørhullet” på bordet. De kan være genererende for resten af formgivningen.”

I det jeg har fortalt her er der et par anbefalinger. For det første vil jeg på det kraftigste anbefale at strukturere alt materiale der produceres. Ikke så det hæmmer, naturligvis. Men skriv en lille dato i hjørnet. Scan skitser undervejs. Få tømt kameraet. Mappestruktur. Nu er der sikkert mange der tænker at det lyder tørt. Måske. Men det er en enorm stor hjælp senere i processen. For mig fungerede det virkelig godt at lave mindre hæfter, som i større eller mindre grad havde et tema. Det var som om, at for hver store beslutning jeg tog, kunne jeg lave et hæfte med de vigtigste illustrationer og en kort tekst. Det fastholdt beslutningen. Jeg trykte også hæfterne undervejs og havde dem liggende på tegnebordet, det er måske lidt i familie med den fetichering jeg omtalte i det første indlæg. En anden mulighed er selvfølgelig at lave et InDesign-dokument og trække skitser, modelfotos osv. over undervejs. På samme måde er det virkelig en fordel hvis den arbejdsmodel, man bygger sig, kan ende med at være den endelige model. Måske i en opfrisket, spartlet og malet version. Men man har ikke lyst til at bruge tid på at bygge naboens hus de sidste 14 dage! Man bliver selvfølgelig klogere undervejs. Måske er skalaen forkert, udsnittet mangelfuldt osv. Men så lad vær med at lime husene fast – så kan de altid bruges på en ny bundplade.

Modellerne er lavet i balsatræ og laserskåret birkefinér. Vandet er malet med en sort lakbejdse. Når jeg skriver det er det dels fordi jeg synes vi skal være bedre til at dele håndværksmæssige erfaringer i studiet. Men det er også fordi modeller tjener et 1:1-formål. Øvelser med de forskellige bejdser og olier betragter jeg som fuldstændigt nærværende 1:1-overvejelser om behandlinger af overfladerne i det faste inventar i øjenklinikken. Forsiden på PROCES01 er et godt eksempel på en sådan skitse. Den er både kanten langs søerne i 1:500 men også en vinduesramme i 1:1.

Kort sagt mener jeg, at arbejdet med kontekstmodellerne bør tage hul på en aflæsning, afstemning og formidling af rum, stof og lys – netop for at kunne danne inspiration for et nyt arkitektonisk greb, der selv indeholder alle tre begreber.

Næste gang vil jeg vende begrebet koncept og den første kritik.


One Comment on “Afgang F2011, del 2: Kontekstmodeller og de første tanker”

  1. Hela våren har jag suttit och sett din process med det här projektet försiggå på andra sidan tegnestuen och velat förstå så mycket mer än jag har gjort. Extremt fint att få läsa det här, konkret och tydligt. Som vanligt är det du gör en stor inspiration. Ser fram emot kommande inlägg!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s