Følg et afgangsprojekt; BYENS BAGSIDE, Del 1

”Når dele af byen profileres kraftigt som ’forside’, opstår uundgåeligt en tilsyneladende lige så stor bagside. Parkeringspladser, vejanlæg, højspændings-ledninger, opmarcharealer, affaldsbunker og rekreative områder er kommet til at udgøre en større og større del af byen. Mellem enklaverne og de infrastrukturelle anlæg findes områder, der er rester efter planlægningen.”

Tom Nielsen, ’Formløs – den moderne bys overskudslandskaber’

Trine Munk Hartvig og Christina Nadine Egeris Pedersen er netop gået igang med deres fælles afgangsprojekt ‘BYENS BAGSIDE’. StudArk vil følge deres afgangsforløb tæt og uploade uddrag fra deres mellemkritikker indtil det endelige afgangsprojekt i Januar 2012. Her kommer 1. del som består af deres opgaveformulering.

SITE – TELEFONSMØGEN
Intentionen med denne opgave er, at undersøge og bearbejde et af byens oversete rum – Telefonsmøgen og området omkring – i relation til den eksisterende indre by.
Telefonsmøgen er et overskudsrum, der blev ladt tilbage da Busgaden blev anlagt omkring år 1970. Busgaden var oprindeligt planlagt, som en del af det såkaldte Ny Hovedgadeprojekt fra 1954, som skulle give Århus et moderne storby-udseende ved hjælp af en 45 meter bred gade gennem byens centrum, fra Rådhuset til Østbanetorvet og Nørreport. Projektet blev aldrig realiseret, kun Busgaden og Nørreport er blevet anlagt.
Området omkring Telefonsmøgen er interessant fordi det på én gang ligger helt centralt i den indre by, tæt på byens liv, kultur og shoppingmuligheder. På den anden side, er det et overset rum i byen, der på trods af sin centrale beliggenhed og offentlige karakter ikke er særlig veludnyttet. Idag bruges størstedelen af rummet til parkering i tre etager. Busgaden ligger som en kløft i midten af byrummet og deler det i to. Selvom der er gennemgangsmulighed fra Telefontorvet til Østergade er der ikke mange der udnytter den. Rummet har karakter af bagside og relaterer sig på ingen måde til forsiderne, som er byens to velfungerende strøggader, Frederiksgade og Sønder Allé.
Århus Kommuneplan 2009 beskriver ønsket om at fortætte den indre by. Fortætning kan medføre, at bymidten bliver mere interessant og attraktiv, fordi der skabes grundlag for etablering af flere fælles byfunktioner, der bliver tilgængelige inden for en relativ kort radius. Fortætning kan opnåes på mange måder, i denne opgave ønsker vi, at arbejde med anvendelsesskift, transformation og forbedring af området omkring Telefonsmøgen.

OPGAVENS RELEVANS & FAGLIGE MOTIVER
Byen og dens problematikker har været et gennemgående tema i løbet af vores studietid, hvor vi begge har arbejdet med forskellige projekter i en bymæssig kontekst. Projekterne har varieret meget i skala og funktion, men har haft mange af de samme tematikker og problemstillinger til fælles. I vores afgangsprojekt ønsker vi derfor ligeledes, at arbejde med et projekt, der tager udgangspunkt i byen, dens problematikker og potentialer. Projektet vil omhandle to niveauer; en bydelsdiskussion og en eller flere konkrete bygningsopgaver. For at opnå en helstøbt opgave, der er gennemarbejdet i alle skalaer, ser vi det som en nødvendighed at være to. Vi har erfaret, at man ved individuelle projekter ikke altid kommer i dybden og får gennemarbejdet projektet på alle ønskede niveauer, hvilket man i højere grad gør, når man samarbejder.
Vi er opmærksomme på, at der skal være mulighed for individuel bedømmelse af projektet, både i forhold til opgaveforløbet og fremlæggelsen. For at opnå dette, vil vi give hinanden frihed og ansvar til at arbejde med enkelte dele af projektet, men samtidig er det vores opfattelse at projektets kvalitet afhænger af vores samarbejde, med løbende diskussioner og fælles beslutninger gennem hele processen. Vi vil gennem hele forløbet reflektere over, diskutere og dokumentere vores individuelle bidrag, så det er synligt i vores materiale. Bl.a. vil vi, udover en fælles logbog, føre hver vores logbog og ugentligt samle op på, hvad vi har lavet sammen og individuelt.
Vores faglige profiler ligner hinanden meget, men de forskellige erfaringer vi har gjort os i løbet af vores studietid og praktikophold, vil komme til at præge projektet på forskellig vis. Trine har i sin praktikperiode hos SeARCH i Amsterdam, arbejdet med projektering og detaljering og har derved styrket sine evner indenfor projektudvikling. Christina har hos Dorte Mandrup Arkitekter, udviklet sine kompetencer indenfor projektudvikling gennem arbejde med formgivning og transformation. Gennem vores kandidatforløb har vi begge været meget interesserede i rum, som elementer af en helhed og de situationer, der kan opstå i mellemrummene. Vi har haft fokus på overgange og den måde hvorpå man bevæger sig gennem rum i forskellige skalaer. Temaer, som vi ønsker at afsøge yderligere i dette afgangsprojekt.

“As Found is the tendency to engage with what is there, to recognize the existing, to follow its traces with interest. The justification for this interest lies in the experience that this path is precisely the one that leads to new insights and forms.”

– Claude Lichtenstein & Thomas Schregenberger,
’As Found – The discovery of the ordinary’

AS FOUND
Telefonsmøgen og området omkring er som sagt et rum, der blev ladt tilbage da Busgaden blev anlagt, som en del af “drømmen om den modernistiske by”. Udover et parkeringsanlæg virker det ikke til, at der er blevet taget stilling til rummet og dets karakter og det fremstår idag opbrudt og usammenhængende. Rummets størrelse kan sammenlignes med Store Torv og man kan undre sig over at arealet ikke er bedre udnyttet i forhold til stedets centrale beliggenhed. Projektet vil begive sig ud i en diskussion omkring kvaliteterne af byrum, deres skala og forhold til både eksisterende og nye bygninger.
Byen præges af mange arkitektoniske lag og skalaer og i vores afgangsprojekt vil vi, med udgangspunkt i ‘As Found’ bevægelsens idéer og betragtningsmåder, forsøge at integrere et nyt lag i den eksisterende by.
‘As Found’ handler om at forholde sig til det allerede eksisterende, som et positivt udgangspunkt for at omdanne, bevare og tilføje. ’As Found’ forholder sig til stedet, som det er. Det handler ikke om storslåede, vilde ideer og ikon-arkitektur, men om at behandle det “almindelige” og eksisterende. Vi vil undersøge stedet ud fra denne optik.
Dette giver en ramme for, at den primære opgave ikke bliver en programmeringen af sitet, med en top-down tilgang. Projektet tager derimod udgangspunkt i en bottom-up tilgang, hvor den kompleksitet og diversitet, som stedet rummer, ses som en kvalitet og et afsæt for programmeringen af bygningsforslag og byrum.

Peter & Alison Smithson, Economist Plaza & The Upper Lawn Pavilion.
Begge projekter arbejder med ’As Found’ bevægelsens betragtningsmåder henholdsvis i fht. byen og en eksisterende kontekst.

BYENS RUM
Jan Gehls velkendte tanker om byens liv og ‘livet mellem husene’ finder vi meget relevante i forhold til vores projekt. I sin bog ‘Livet mellem husene’, snakker han om det fysiske rums betydning for livet i vores byer. Han beskriver hvordan den modernistiske byudvikling gennem tiden har været med til at nedbryde mange af de levende byrum og gradvist omdannet flere af dem til ingenmandsland. Telefonsmøgen har netop karakter af et øde stykke “ingenmandsland”, som ingen har lyst til at færdes i.
Vi har til hensigt, at omdanne stedet til et offentligt rum hvor folk har lyst til at færdes. Rummet skal inivitere til både passage og ophold. Gågaderne omkring Telefonsmøgen summer af liv og aktivitet i dagstimerne, men om aftenen ligger de mere øde hen og der er få offentlige rum, der faktisk indbyder til ophold. Der er undersøgelser, der peger på, at lysten til at bruge de offentlige rum er stigende. Men det kræver at rummene er indbydende og attraktive. Vi vil skabe et attraktivt byrum, der har forbindelse til og sammenhæng med den omkringliggende by og giver den nye kvaliteter. Samtidig mener vi, at det er vigtigt at bevare rummets karakteristika, kvaliteter og historie, for derigennem, at finde frem til rummets muligheder og potentialer.

BYENS BAGSIDE
Telefonsmøgen bagside-karakter ser vi som et godt modstykke og en kontrast til områdets ellers almindelige ’detailhandels-pænhed’. Udover parkering bruges Telefonsmøgen idag som passage mellem Telefontorvet og Østergade. Byens passager er værdifulde smutveje, men de fleste er anonyme og spiller en underordnet rolle i forhold til den øvrige infrastruktur. Passagerne byder imidlertid på alternativt valg af bevægelsesmønster og mulighed for en anden bymæssig oplevelse.

I projektet vil vi lægge vægt på netop denne alternative bevægelsesmulighed og oplevelse. Vores vision er, at fremhæve Telefonsmøgen som byrum og bevare de ’overraskelser’, der kan opstå når man træder ind i et anderledes og ’skjult’ byrum.
Den faglige udfordring i projektet bliver altså i første omgang, at undersøge hvorfor stedet opleves som et overset rum i byen, en bagside, der hverken indbyder til ophold eller passage, men alligevel har et stort potentiale. Dernæst bliver udfordringen, at tilføje nyt, samt omdanne og transformere stedet til et attraktivt byrum med udgangspunkt i de eksisterende kvaliteter.
Det er derfor visionen, at indtage stedet med en vis opmærksomhed, for ikke at opløse rummet og dets karakter fuldstændigt og derved inddrage det i byens normalitet. Vi vil skabe forbindelse mellem stedet og byen, ved at integrere, transformere og tilføje nyt.

PROCES & AFLEVERINGSFORM
Ud fra ovennævnte vil vi starte med en grundig analyse og undersøgelse af stedet, dets problemstillinger og potentialer. Derudover vil vi undersøge, analysere og fordybe os i teoretiske motiver, tekster og eksisterende projekter, som vi finder inspirerende, relevante og som kan fungere som en forberedelse til projektet. På baggrund af dette, vil vi udvikle projektets program, koncept og form.
Stedet er tæt forbundet med byens meget forskelligartede programmering og det er vores hensigt, i løbet af processen, at undersøge og afdække relative problemstillinger og potentialer, der kan være grundlæggende for programmeringen af både byrummet og de bygningsforslag vi vil tilføje.
Vi vil skitsere i flere skalaer sideløbende, fra den overordnede bymæssige skala til bygningsdesign og detaljering. Derved kommer skalaerne i dialog med hinanden. Vi vil skiftevis individuelt og sammen arbejde med projektets forskellige dele og skalaer, for at opnå en bedre diskussion. Derigennem opnår vi både en individuel og fælles refleksion og forståelse for projektets problemstillinger og temaer.
Skitseringsfasen vil være undersøgende og eksperimenterende. Som udgangspunkt vil vi arbejde med projektet i 1:500, 1:200 og med udsnit i mindre skala. Derigennem vil vi afprøve ideer i henholdsvis byrums- og bygningsskala. Gennem processen vil vi arbejde digitalt og analogt i både tegning og model.
Den endelig præsentation vil udover den mundtlige gennemgang bestå af plancher, modeller og en digital præsentation. Derudover vil vi medbringe procesmateriale i form af skitser, fælles og individuelle logbøger og skitsemodeller.



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s