Fra bord til mur, KADK

Thomas Bo Jensens faste tegl-workshop på Kunstakademiets Arkitektskole resulterede i det forgangne forår i en række realiserede mure, tegnet af de studerende. De studerende udforskede det nye teglformat FlexStone, og fik så mulighed for at se 12 ud af 36 murværks-projekter opstillet i Billund Skulpturpark i et samarbejde mellem KA, murefagskoler i Odense, Svendborg og Vejle, og Randers Tegl, producenten bag de nye mursten med de udvidede mønstermuligheder.

FlexStones princip

Af Simon Hald Hansen, 2. semester, Afd. 3, Kunstakademiets Arkitektskole. Vinder af Randers Tegls Innovationspris.

Navnet på den nyudviklede mursten, FlexStone, siger næsten det hele. Ved blot at fjerne 6 mm af højden på det danske standardformat, har Exners Tegnestue i et samarbejde med Randers tegl skabt et flexibelt format der udfordrer de traditionelle forbandter. Formatet af FlexStone går nemlig op med sig selv. Dette betyder, at et standerskifte har samme højde som to rulleskifter eller som fire løberskifter. Med udgangspunkt i det nye format blev der stillet en opgave, hvor vi skulle udarbejde et forbandt der viser FlexStones muligheder.

Modelfoto

Jeg har skabt et format som viser potentialet i den nye sten, ved at skabe et interessant og nytænkende forbandt. Samtidig har jeg valgt at bruge nogle elementer fra klassiske teglbebyggelser. Jeg har, ved at sætte hver anden sten i 3. og 4. skifte som i et rulleskifte, sikret murens stabilitet og skabt en reference til tidligere forbandter, ved at bruge en mursten som murbinder. Muren er opmuret som en hulmur, for at vise flexstones potentiale. Den kan skabe nye interessante forbandter og den kan ydermere løse klassiske problematikker. Jeg har fjernet en enkelt sten i muren, for netop at iscenesætte murens forbandt. Der er fokus på hulmuren, og på murbinderen.

Opstalt

Løsning af hjørnet

Muren stod hen over sommeren opstillet i Billund skulpturpark, sammen med 11 andre murprojekter.

Opstilling, Billund Skulpturpark

Jeg vandt for denne mur Randers Tegls ”FlexStone Innovationspris 2011”.

Alle projekterne og en detaljeret beskrivelse af formatet kan findes her, og der kan læses yderligere om projektet på KARCH.



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s