PECHA KUCHA Torsdag 1. December kl. 20.00, AAA

Arkitektskolen Aarhus lægger rammer til julemånedens udgave af Pecha Kucha Night Aarhus torsdag d. 1 december i samarbejde med spARK / InSpe.
Arrangementet kommer til at foregå i det store auditorium med plads til 150, så alle kan få en god siddeplads. En håndfuld søde arkitektstuderende sørger for bar, hvor I kan købe øl og vand. Og mon ikke der også er et par julesmåkager i pausen 🙂
Der er stadig plads i programmet til gode oplægsholdere, så kontakt os endelig, hvis du ved noget, kan noget, og/eller gør noget og har lyst at dele ud til glæde og inspiration!

Vi glæder os til at se dig den 1. december.


Føljeton: Arkitekt- og Designskolerne flytter fra Kulturministeriet

…til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Og hvad betyder det egentlig for os?

I en intern mail på KADK beskrives den ny organisationsstruktur. Vi har fået oprettet et “kontor for de kunstneriske uddannelser” i Uddannelsesministeriets Styrelse for Videregående Uddannelse og Uddannelsesstøtte, som varetager KADK, AAA, Designskolen Kolding og IVA.

Følgende er direkte uddrag fra den interne mail, så er det jo op til den enkelte læser selv at tage stilling til det skrevne:

”Kontoret for de kunstneriske uddannelser”. Det er navnet på det nye kontor, som nu er oprettet under Uddannelsesministeriets Styrelse forVideregående Uddannelse og Uddannelsesstøtte. I sidste uge besøgte rektorerne kontoret og hilste på den nye kontorchef og direktøren i Bredgade.
 
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering har i de sidste uger drøftet overflytningen fra Kulturministeriet til Uddannelsesministeriet med minister Morten Østergaard, holdt informationsmøder og arbejdet på en placering, der gør skolerne tydelige i det nye ministerium. Organisationsplanen for ministeriet er nu lagt online, og her kan det ses, at arkitekt- og designskolerne sammen med IVA har fået helt eget kontor: ”Kontoret for de kunstneriske uddannelser”.
 
 
Se organisationsplanen her
 
 
Læs resten af dette indlæg »

Forelæsning CUBO v. Lars Juel Thiis, AAA

AAØ og spARK/In Spe kan med glæde præsentere CUBO i det store auditorium imorgen kl. 16.00


Åbning af HLA udstilling “Hvis nu…?” på Utzon Center, A&D

Fredag d. 11/11 var der reception på udstillingen “Hvis nu…?”, som er en udstilling af nogle af tegnestuen “Henning Larsen Architects” projekter, kombineret med et workshop-miljø. Dagen bød på åbningstaler og takketaler, og diverse snacks og drikkevarer. StudArk var på pletten, og nedenfor følger billeder fra dagen. Du kan læse mere om udstillingen her.

Læs resten af dette indlæg »


ARKITEKTSKOLENS JULEMARKED, 3.-4. december, AAA

Så er det i den kommende weekend at Arkitektskolen Aarhus holder julemarked. En god mulighed for at finde inspiration til din indretning eller julegaver/adventsgaver.
Arkitektskolens julemarked er en årlig tradition hvor de studerende har boder med eget design. Julestemningen er i top og der er derfor god mulighed for at komme i dejligt julehumør, imens du handler bliver der spillet julemusik og der er lune æbleskiver i madboden.
!Husk kontanter da de ikke tager dankort!
Der er mulighed for, og det anbefales, at læse mere om eventet på Facebook. HER


Forelæsning – Dorte Mandrup Tirsdag 29.11 kl. 10.00, AAA


Opmålingsrejse Ilha de Mozambique OBS! KORT FRIST!

Arkitektskolen i København, ved DHS arrangerer i samarbejde med afd. for Kulturarv, Transformation og Restaurering, en opmålingsrejse til Ilha de de Mozambique i februar 2012. Turen arrangeres uafhænig af skolens afdelinger, og er åben for alle kandidatstuderende hvor der lægges op til at den enkelte studerende treffer en aftale med sin afdeling om deltagelse, eller tilknytter sig KTR der kommer til at arbejde med det indsamlede materiale i det efterfølgende semester.
I samarbejde med restaureringskontoret på øen ledet af dansk arkitekt identificer de studerende sites for en arkitektonisk intervention som hhv. en a) transformation; b) en addition eller C) en by fortætning. Det er intentionen at eventuelle opmålinger og projekter senere kan indgå i en real life situation og anvendt af restaureringskontoret på øen.
Den samlede pris for vaccinationer, rejseforsikring, flybillitter og ophold er estimeret til 12.000 kroner, hvor der fra tidligere år er erfaringer om at studerende ved rejser til Afrika har fået legater og derfor fået dækket en væsentlig del af deres udgifter. Legater som Oticon, Dreyers og Kalmar har tidligere ydet økonomisk støtte, men der er mange andre legater som har ydet økonomisk støtte til lignende rejser.
Der har været afholdt to informationsmøder, hvoraf det sidste afholdes i morgen, fredag den 25. november klokken 10, på Jørgen Eskemoses kontor i stuen opgang C. Pt er der 7 studerende (fra forskellige afdelinger) tilmeldt til turen, hvor der skal være mindst 10 for at turen skal blive gennemført.

Hvis dette lyder interessant, kom til et uforpligtende informationsmøde fredag klokken 10!
For suppelerende information kontakt Dominique på dhaude@gmail.com eller 20979923.


KAFFEMIK Studio Biennale, AAA

FØLG SPORENE…


Vinderprojekt af ICOPAL prisen 2011, AAA

Inhabitable Roof/Coexistence in a Restless Borough

Studerende Espen Lunde Nielsen fra Studio M:A:D på Arkitektskolen Aarhus er modtager af Icopal Prisen 2011. Han får prisen for et, ifølge dommerpanelet, både poetisk, tankevækkende og inspirerende forslag til en ny beboelsesstruktur. Med prisen følger 50.000 kr.
Espen Lunde Nielsens vinderprojekt, ”Inhabitable Roof/Coexistence in a Restless Borough”, lever til fulde op til priskravet om at forny dansk arkitektur ved at inddrage den 5. facade – taget – på nytænkende og innovativ vis. Dommerne var derfor ikke tvivl om årets vinder.

”Mig bekendt er det første gang i Icopal Prisens 25-årige historie, at samtlige dommere uddeler maksimalt pointtal til det samme projekt. Og vinderprojektet skiller sig i dén grad også ud og går nye veje – det rykker ved den gængse opfattelse af, hvad et tag er og kan,”

– Søren Drewsen, adm. direktør i Icopal

Læs resten af dette indlæg »


Forelæsning Leth & Gori – samt Tretres, AAA

AAØ og spARK/In Spe kan med glæde præsentere Leth & Gori samt Tretres i det store auditorium imorgen kl. 16.00


Icopal 2011 2. Plads, Transformering af Vesterbro Centralværksted, KADK

De to studerende på Afdeling 3 på KA, Alexander Ejsing og Birk Daugaard, vandt 2. præmie ved årets Icopal konkurrence for deres Bachelorprojekt, hvor de har transformeret et gammel værkstedsområde på Vesterbro og skabt en underjordisk kunsthal mellem de eksisterende bygninger. Her er, hvad dommerkommitéen skrev om projektet:

“Dette er et projekt, der vil mere end at arbejde med den 5. facade, projektet vil også fortætte “vores by” København på en ny måde og samtidig udfordre vores eksisterende bygningsmasse ved at skab nyt liv i den. Det at skabe en københavnsk Biennale under jord i form af et 90 meter langt rum virker rigtig fint ind i det kommende miljø på Carlsberg, hvor de eksisterende bygninger godt kan have brug for den type af sammenhænge. Det er også et modigt projekt, da kunsthallen har et meget roligt udgangspunkt i form af et sanseligt rum, som vi finder rigtig til at rumme denne funktion, så indholdet kan få den fulde opmærksomhed. Pladsen, der skabes imellem de eksisterende huse, er rolig, og man bliver nysgerrig efter at se, hvad der sker nede i dybet. Det er også der, man kan se de historiske lag i form af bl.a. eksisterende kulgrave, som får nyt liv. Det meget omfattende materiale, som forslaget leverer, giver en meget grundig gennemgang af forslaget, især de fine rumlige skildringer giver et smukt bud på, hvordan det bliver at gå på opdagelse i kunsthallen. Det er kunsthallens loft, der i løbet af dagen er lysgiver til hele udstillingen, men om aftenen er det udstillingen, der giver lys tilbage til byen. Loftet/taget er lagt ud i byen som en smuk plads bestående primært af glas. Det er samtidig det vandrette tag, der skaber livet i de forskellige udstillingsrum ved at fremstå som en vandret linje, der lader gulvet arbejde mere landskabeligt i forskellige niveauer. Samtidig er den stoflighed, som pladsen består af, også det der trækker forslaget lidt ned, da den kommer til at fremstå lidt glat og tom, hvor vi godt kunne ønske den fantasifulde stoflighed fra den nedre verden blomstre op og angribe dette nye, urbane rum.”

Læs resten af dette indlæg »


Modehus til Issey Miyake på Carlsberg – KADK


Af Søren Pihlmann, 3. år, Afd. 7, Kunstakademiets Arkitektskole

(Projektet er semesteropgaven fra 4. semester)

Mit fokus har været kroppen – illustreret gennem bygningens ydre. Som silhuetter på et offentligt lærred sættes mennesket i fokus, hvilket bringer bygningen i direkte kontrast til den omkringliggende introverte kontekst på Carlsberggrunden.

Læs resten af dette indlæg »


REPLACING IMAGES – Udstilling 18. – 24. November afd. 7, DEN RØDE BAR


AA School of Architecture # 2, udveksling, KADK

Følgende indlæg er nummer to i rækken af indlæg om et etårigt udvekslingsophold på Architectural Association (AA) School of Architecture i London. Opholdet tæller som et led i kandidatuddannelsen på Arkitektskolen i København.

Her i november har studerende fra både AAA og KADK været på besøg i London, nogle med henblik på (måske) at ville søge udveksling til næste år, andre fordi de var nysgerrige efter at se AA School of Architectures fysiske rammer, modelværkstedet, biblioteket, afdelingerne..

Med dem i baghovedet følger her en fotoserie fra AA School of Architecture, som den tager sig ud lige nu. Skolen er beliggende på Bedford Square i gamle engelske rækkehuse i det centrale London og der har den ligget siden 1917.

Bedford Square med British Museum til højre i billedet

AA School of Architecture er beliggende i samtlige bygninger der ses på billedet, fra stue- til loftsetage

Mellemkritik på kandidatdelen (afdelingen: housing & urbanism) i sidste uge

Læs resten af dette indlæg »


Føljeton: Arkitekt- og Designskolerne flytter fra Kulturministeriet

…til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Og hvad betyder det egentlig for os?

Kulturkontoret på p1 havde den 21. oktober Carsten Thau, Christoffer Harlang (professor afd. 4 KADK), Mette Carstad  (formand for Arkitektforbundet) og Karen Blincoe (formand for Danske Designere) i studiet til en snak om flytningen.

Hør programmet her.

fra Kulturkontorets hjemmeside:

Splid om dansk arkitekturs fremtid

“Et af de mere overraskende elementer i det nye regeringsgrundlag, er forslaget om, at arkitekt- og designuddannelserne skal flyttes væk fra de andre kunstneriske uddannelser, der hører under Kulturministeriet og over i det nye Uddannelsesministerium, hvor universiteterne og de andre videregående uddannelser ligger.

Den udmelding er kommet som et chok for mange arkitekter, der frygter, at en sådan flytning vil få uheldige følger for dansk arkitektur i fremtiden. Men hvorfor skaber det så stor debat, om de kunstneriske uddannelser ligger under det ene eller det andet ministerium, og hvordan kan det påvirke dansk design og arkitektur på længere sigt?
Læs resten af dette indlæg »


Forelæsning Topotek v/ Martin Rein-Cano, AAA

AAØ og spARK/In Spe kan med glæde præsentere Topotek i det store auditorium imorgen kl. 16.00. Vel mødt!


‘FURNItecture, tectonic theory and experimentation in practice’, A&D

Workshoppen FURNItecture, tectonic theory and experimentation in practice, er en del af kursusmodulet Studies and Experimentation in Tectonic Culture, for 7. semester ARKITEKTUR. Kurset er en fortsættelse på et tidligere modul Engineering Architecture and Tectonic Design, se tidligere indlæg.

På baggrund af en række forelæsninger, af Marie Frier Hvejsel, om systemer og konstruktioner, relationen mellem møblet og arkitekturen og materiale æstetik, afholdes workshoppen FURNItecture.

Læs resten af dette indlæg »


Julebazar i Aalborg, A&D

ARKITEKTUR & DESIGN inviterer 1.søndag i advent til JULEBAZAR, hvor de kreative studerende giver dig muligheden for at finde den unikke julegave eller kalendergave blandt de hjemmelavede kreationer. Du kan også bare nyde den gode julestemning i selskab med julemanden, som deler CANDY ud til de mindste og de sødeste. Læs mere efter hoppet

Læs resten af dette indlæg »


Responsive architectures, AAA

I starten af dette semester havde alle kandidaterne på Arkitektskolen Aarhus en fælles workshop under navnet DIGITAL PHYSICAL, med fokus på digital experimentation. I dette indlæg kan i se det meget fine arbjede de studerende på et af de 4 forløb Responsive architectures producerede i workshopdagene. Forløbet blev ledet af Ruairi Glynn og Richard Roberts fra Bartlett School of Architecture.

Se tidligere indlæg om workshoppen her.


Lundgaard & Tranberg, IDAG 16.00 – Store auditorium AAA

Husk at der i dag er A+I-scenen. Denne gang byder AAA velkommen til Lundgaard & Tranberg, der bl.a. har stået bag Tietgenkollegiet og SEB-Banken. Læs mere om tegnestuen her og husk at forelæsningen starter kl 16:00 i det store auditorium.


The Paris drawings [Master Thesis E/11] Del 2, AAA

Af Troels Ivan Steenholdt Heiredal

Preface; When contacted by Lise – I am not Lise even though the post states that I am – I agreed to do this, my hope being that this “live-blog-thesis-update” creates a reaction. I will put forward my investigations, my findings, my thoughts, my analysis, my conclusions, my fears and joys, in the hope that some of you would like to discuss or further comment. It’s only through conversation that we move forward. I find it important to go out and do field research in relation to a given project, particularly where a final project is concerned. A study trip provides huge input and adds perspective to your project. I went to Paris to try and dissect the city through drawings, to draw the feeling of parisian space, to draw the further development of Paris, to draw an understanding of a city.

Since returning from Paris, whilst organizing my drawings, I have discovered that a lot of them are lists. Lists of metro stations, lists of metro rides, lists of creatures in Parc de la Villette, lists of additional spaces encompassing the streetscape, lists of new connections. I have stopped to ponder could it be that I was reading George Perec during the trip?

The drawing follows; categorised and presented in a short text. At this moment in the project I don’t have a clear idea about what they represent, other than investigations and observations. This is where the analyse take its beginning. The translation of the Paris experience into the context of my project, makes me a little nervous, this is where it can all go wrong. It can only inform the project if it has something to offer, beauty isn’t a quality. I must not be blind. Translation is very exciting. Læs resten af dette indlæg »


Erzählungen aus Hamburg – billeder fra studietur, AAA

I uge 44 drog “Transformation – significance and narratives” på Arkitektskolen Aarhus’ 3. år til den nordtyske metropol for at studere transformationsarkitektur. Det blev tre dage med arkitektoniske overraskelser og inspiration.

Læs resten af dette indlæg »


Arkitekt- og Designskolerne flytter fra Kulturministeriet

…til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Og hvad betyder det egentlig for os?

Tirsdag den 8. november inviteres alle studerende og medarbejdere til fælles informationsmøde for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

3. oktober 2011 blev det offentliggjort, at design- og arkitektuddannelserne flytter fra Kulturministeriet over i Uddannelsesministeriet som led i de nye ministeriers fordelinger af ansvarsområder. Siden er overflytningen blevet debatteret, rektorerne har holdt møder med både det gamle og det nye ministerium – og der er faldet svar på de mange første spørgsmål. Kom og hør rektorerne – Tine Kjølsen, Sven Felding og René Larsen – fortælle seneste nyt om overflytningen – og give deres bud på, hvad det betyder for den samlede institution her og nu.

Tid og sted

Tirsdag 8. november 2011, kl. 11 – 12.

 

Festsalen på Holmen
Danneskiold- Samsøes Allé 51

1435 Kbh. K.

 


Hvordan er vi placeret i Uddannelsesministeriet? Se ministeriets netop offentliggjorte organisationsdiagram


International lecture ‘THE DESIGN OF URBAN OPEN SPACE’ – by Martin Rein-Cano – A&D

The second International lecture this fall presents one of the most interesting offices in Germany/Berlin at the moment. Martin Rein Cano is a landscape architect and owner of the firm Topotek1 in Berlin. Topotek1 is one of the most innovative landscape orientated architectural offices in Europe at the moment combining landscape architecture, urbanism, design and art in new constellations. The most recent and perhaps famous project is their urban landscape park in Munich in collaboration with the artist Rosemarie Trockel. Martin Rein Cano and Topotek1 are collaborators on a range of BIGs latest projects. Recently the won 1. Prize in ‘Down Town Høje Taastrup’ together with the Danish architectural office COBE. See more at www.topotek1.de


Metode & Visualisering 3, 3. semester ARK/URB , A&D

I Aalborg har 3. semester ARK/URB for nyligt overstået kursusmodulet ”Metode & Visualisering 3”, som er et 5 ECTS kursus, og som navnet antyder, er nummer tre i rækken. De to foregående kurser ligger på hhv. første og andet semester. Dette indlæg har til formål at beskrive kurset, samt vise noget af det materiale der blev produceret under kurset. Læs mere efter hoppet.

Læs resten af dette indlæg »


Portfolio-oplæg ved Arkitektskolen Aarhus

Mange er nu i gang med at søge eksternt studieophold (udveksling) og praktik, og da kræver det ofte en god portfolio for at komme igennem nåløyet. InSpe og spARK har har skræddersydd et arrangement med tre forskellige tilgange på portfolio.

 

Esben Martinus Serup Jensen er studerende ved Arkitektskolen Aarhus, studio Redesign og tager sin kanditatafgang til foråret. Han har blandt annet taget på udveksling ved TU Delft og praktik i New York.

Andre oplægsholder er Kathrine Hegner Stærmose, som tog sin kandidat ved Arkitektskolen Aarhus, januar 2011. Hun blev blandt annet tildelt CEBRA-prisen for sin afgangsopgave: Mont art i Mols Bjerge. Hun arbejder nu for Schmidt Hammer Lassen i Aarhus.

Sidste oplægsholder er Mads Bay Møller, partner og grundlægger af Krads Arkitekter. Møller fik riktig meget ros for sit oplæg om portfolio sidste år og har været ønsket tilbage. Han har blandt annet studeret ved SCI_arc School of Architecture i California og tog sin afgang ved Arkitektskolen Aarhus i 2004.

Det er med glæde at vi kan bruge disse tre til at blive orientert og ikke mindst inspireret i processen bag at snækre sammen en killer portfolio, og vi anbefaler på det varmeste at deltage.

Det bliver serveret kolde øl og sodavand til arrangementet, og vi opfordrer alle til
at stille spørgsmål efter oplægget.

Forelæsningen er mandag 7. november 2011 kl. 1600, Store Auditorium, Arkitektskolen Aarhus

 

Vel mødt,

Med venlig hilsen

InSpe / spARK

Arkitektskolen Aarhus


Overrækkelse af Icopal Prisen 2011 + paneldebat, KADK

Icopal Prisen gives til en studerende, der i et studieprojekt på overbevisende måde har illustreret tagformens og tagkonstruktionens betydning for en bygnings arkitektoniske  udtryk og rumlige udformning. Foruden Icopal Pris-vinderen, som løber med kr. 50.000, er der kr. 25.000 at hente som vinder af 2. præmien, og kr. 10.000 til vinderen af 3. præmien. De nominerede projekter kan ses her.

Icopal Prisen overrækkes af rektor Sven Felding og vinderen af Icopal Prisen 2009, arkitekt MAA Klaus Rasmussen.

I forbindelse med uddelingen af Icopal Prisen 2011 torsdag d. 3. november vil der være en paneldebat under overskriften Arkitektur # Design – Sammenstød eller samarbejde? Panelet består af designer Thomas Alken og designer Mary-Ann Hansen, arkitekt Mette Ramsgaard Thomsen og arkitekt Jan Søndergaard.

Synne Rifbjerg er ordstyrer og konferencier, når vinderen af Icopal Prisen 2011 afsløres ud af 8 nominerede og i alt 54 deltagende projekter fra Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole.


Julefrokost i forandring, sidste frist for underskriftsindsamlig torsdag 3.11, KADK

 
 
Kære alle arkitektstuderende på Kunstakademiet
 
Den årlige julefrokost har hidtil været en fest for alle, både elever, lærere og tidligere elever. Den har skabt et socialt samlingspunkt på tværs af afdelingerne, været et samlingspunkt for de kreative uddannelser på Holmen, og skabt en event hvor udefrakommende har kunne opleve arkitektskolen.
 
Det er blevet udmeldt af skolens ledelse at den årlige julefrokost ikke skal fungere som den har gjort hidtil. Afdelingerne kan stadig hver især holde deres egen temafest, MEN FESTEN SKAL SLUTTE INDEN KL 22.30. Herefter skal alle være i festsalen, som derefter er skolens eneste tilladte fest-område.
 
Grunden til dette tiltag er, at der de seneste år har været større skader på skolens ejendom. Vi foreslår at skolen fortsætter julefrokosten som før, men under mere kontrollerede forhold. VORES LØSNINGSFORSLAG ER AT DER FOR HVER AFDELING SKAL VÆRE TO VAGTER BETALT AF AFDELINGEN TIL AT KONTROLLERE FESTEN.
 
Vi vil derfor opfordre alle de studerende på hver afdeling om at underskrive det forslag der er blevet sendt ud.
Ved at skrive under her erklære du dig enig i løsningsforslaget! : 

(IM)MATERIAL SPATIALITY, AAA

På fredag d. 4. november åbner A ATELIER Household Art Gallery med udstillingen (IM)MATERIAL SPATIALITY.
(IM)MATERIAL SPATIALITY er en undersøgelse af tomrum og immaterielle rum. Projektet er udviklet af GI/IGA og oprindeligt udstillet på Platform One Gallery i London.

GI/IGA startede at arbejde sammen som gruppe i 2006, da de alle var studerende ved Arkitektskolen Aarhus (og Det Jyske Kunstakademi). De startede gruppen som en modpol til den på det tidspunkt meget konforme bacheloruddannelse ved AAA. ‘Vi følte simpelthen at de værktøjer og metoder samt den teori vi lærte på skolen kunne bruges til meget mere end diagrammatiske byplaner og enfamiliehuse. Vi følte nok også en eller anden trang til at komme ud fra skolens kuvøse, få skalaen ind i kroppen i stedet for på papiret.’

Gruppen skaffede et kælderlokale i byen hvor de mødtes en gang om ugen for at udvikle projekter og brugte lokalerne individuelt som et tilflugtsted for aktiviteter som hverken skolen eller hjemmet kunne rumme. Arbejdet i fællesskabet tog for alvor fart da de begyndte at samarbejde med den svenske musikfestival Arvikafestivalen, hvor de i de to første år stod for installationer og indgange samt var med til at planlægge den overordnede fysiske udformning. Efter et par år begyndte gruppen at trække i forskellige retninger, og opløstes i takt med at de fleste flyttede fra Aarhus. Læs resten af dette indlæg »