Icopal 2011 2. Plads, Transformering af Vesterbro Centralværksted, KADK

De to studerende på Afdeling 3 på KA, Alexander Ejsing og Birk Daugaard, vandt 2. præmie ved årets Icopal konkurrence for deres Bachelorprojekt, hvor de har transformeret et gammel værkstedsområde på Vesterbro og skabt en underjordisk kunsthal mellem de eksisterende bygninger. Her er, hvad dommerkommitéen skrev om projektet:

“Dette er et projekt, der vil mere end at arbejde med den 5. facade, projektet vil også fortætte “vores by” København på en ny måde og samtidig udfordre vores eksisterende bygningsmasse ved at skab nyt liv i den. Det at skabe en københavnsk Biennale under jord i form af et 90 meter langt rum virker rigtig fint ind i det kommende miljø på Carlsberg, hvor de eksisterende bygninger godt kan have brug for den type af sammenhænge. Det er også et modigt projekt, da kunsthallen har et meget roligt udgangspunkt i form af et sanseligt rum, som vi finder rigtig til at rumme denne funktion, så indholdet kan få den fulde opmærksomhed. Pladsen, der skabes imellem de eksisterende huse, er rolig, og man bliver nysgerrig efter at se, hvad der sker nede i dybet. Det er også der, man kan se de historiske lag i form af bl.a. eksisterende kulgrave, som får nyt liv. Det meget omfattende materiale, som forslaget leverer, giver en meget grundig gennemgang af forslaget, især de fine rumlige skildringer giver et smukt bud på, hvordan det bliver at gå på opdagelse i kunsthallen. Det er kunsthallens loft, der i løbet af dagen er lysgiver til hele udstillingen, men om aftenen er det udstillingen, der giver lys tilbage til byen. Loftet/taget er lagt ud i byen som en smuk plads bestående primært af glas. Det er samtidig det vandrette tag, der skaber livet i de forskellige udstillingsrum ved at fremstå som en vandret linje, der lader gulvet arbejde mere landskabeligt i forskellige niveauer. Samtidig er den stoflighed, som pladsen består af, også det der trækker forslaget lidt ned, da den kommer til at fremstå lidt glat og tom, hvor vi godt kunne ønske den fantasifulde stoflighed fra den nedre verden blomstre op og angribe dette nye, urbane rum.”



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s