Vinderprojekt af ICOPAL prisen 2011, AAA

Inhabitable Roof/Coexistence in a Restless Borough

Studerende Espen Lunde Nielsen fra Studio M:A:D på Arkitektskolen Aarhus er modtager af Icopal Prisen 2011. Han får prisen for et, ifølge dommerpanelet, både poetisk, tankevækkende og inspirerende forslag til en ny beboelsesstruktur. Med prisen følger 50.000 kr.
Espen Lunde Nielsens vinderprojekt, ”Inhabitable Roof/Coexistence in a Restless Borough”, lever til fulde op til priskravet om at forny dansk arkitektur ved at inddrage den 5. facade – taget – på nytænkende og innovativ vis. Dommerne var derfor ikke tvivl om årets vinder.

”Mig bekendt er det første gang i Icopal Prisens 25-årige historie, at samtlige dommere uddeler maksimalt pointtal til det samme projekt. Og vinderprojektet skiller sig i dén grad også ud og går nye veje – det rykker ved den gængse opfattelse af, hvad et tag er og kan,”

– Søren Drewsen, adm. direktør i Icopal

Funktion
Programmet og funktionerne i dette projekt er genereret løbende, ud fra blandt andet en videoworkshop og øvrige registreringer på Borough Market, som kickstartede dette projektforløb:
1) en bolig for en moderne nomade, som om natten oplader sin bil, indeholdende frisk kød, på markedet 2) En minimal bolig 3) Et delekontor for 2 personer. Desuden et fælles toilet og tilføjet trappe, som agerer som omdrejningspunkt for direkte interaktioner og møder.

Idégrundlag og hoveddisposition
Fra den førnævnte film samt efterfølgende novelle udsprang der sig temaer som sameksistens og (usynlige) sammenfiltringer af program og narrativer i det altid transformerende urbane legeme, illustreret ved nedløbsrør, tagrender, kabler, kloakker, som snor sig omkring det valgte site, The Globe Pub – som er presset ensomt ind mellem to jernbanestrækninger og markedet.
Efter en længere process, blev hovedgrebet at skære sig ned i The Globes tag, for at kunne tilgå de servicerende rørstrukturer og sammenfiltre sig med eksisterende trappeforløb, som en slags ‘angry parasite’. Grebet resulterede i en art Beboeligt Tag, hvori flytbare vægge, fleksible volumener, duftkanaler, spejlskakte og øvrige kommunikationskorridorer faciliterer interaktioner og sammenfiltringer af narrativer, både internt og med de eksisterende beboere og brugere af The Globe.
Derudover er der et mere teknisk lag, der består af udnyttelse og tilkobling af forskellige kredsløb i form af regnvandsopsamling, udnyttelse af overskydende fritureolie, eksisterende servicerende funktioner etc.

Taget
Bygningen er et tre-dimensionalt tag. Inspireret af nedløbsrør og dettes porøsitet, skabes en overflade med indbyggede fremskydninger, der forsinker vandets gang, patinerer bygningens zinkplader, samt skaber grobund for mos- og anden plantevækst i disse sprækker. Taget er tænkt som et fleksibelt levende tag, som ånder med byen og ændrer dens fremtræden med tiden og sæsonerne.
Omkring trappeforløbet bukker taget op og danner en lysskorsten i translucent polycarbonate, som blandt andet kaster et diffust lys hele vejen ned igennem det ellers aflukkede trappeforløb, æstetisk refererer til de omkringliggende viktorianske skorstene, samt understreger opstigningesituationen.
Imellem det tilførte tag og tilbageværende spor af indre vægge, fremskyder et åbent vandbad sig, der fungerer som forsinker af regnvandets gang, samt fungerer som fuglebad samt afkølende og visuelt element.
På andre steder fungerer taget som interaktionsmembran; når kødnomaden udfolder sin bolig, blokeres ovenlysvinduet til den fastboendes soveværelse, som derved får en anden rumlig oplevelse og bevidsthed. Taget er selve rammen om historier, interaktioner og tekniske udfordringer.

Beboeligt tag
Espen Lunde Nielsen, der er kandidatstuderende på Studio M:A:D, fik ideen til vinderprojektet, der kan oversættes til ”Beboeligt tag/Sameksistens i det evigt foranderlige bymiljø” på en studierejse til London tidligere på året, hvor opgaven var at producere en video.
Videoen kom i første omgang – som et udspring af min interesse for installationer, der binder huse sammen og er en forudsætning for livet i byerne – til at handle om nedløbsrør, kloaksystemer, vandføring og kabler. Det førte mig videre til overvejelser om, hvad der også sammenbinder mennesker i etageejendomme, bl.a. lyde, lugte og anden indirekte udveksling og kommunikation på tværs af boligerne,” forklarer han.
I sit endelige projekt kobler Espen Lunde Nielsen yderligere elementer på. Ét går ud på at etablere levende, grønne tagflader, der ændrer sig med årstiderne og kan opsuge regnvand. Samtidig med at overskydende vand opsamles i et bassin på taget og benyttes til bl.a. toiletskyl. Et andet handler om at udnytte byens tagflader til miniboliger til studerende, kontorer og lignende, fortæller han.
”I London er der, som i mange andre storbyer, mangel på billige boliger i centrum. I mit projekt foreslår jeg, at man udnytter tagene til bl.a. boligformål. Og parallelt skaber et miljø, som gør, at beboerne på taget og i den underliggende bygning bliver mere bevidste om hinandens tilstedeværelse,” siger Espen Lunde Nielsen og fortsætter:
”Min tanke er, at beboerne skal mærke på egen krop, at de er en del af et kollektivt liv i en bygning, hvor der bor andre mennesker med deres individuelle lyde og lugte. Det er min reaktion på, at man som beboer i stort set al nybyggeri i dag er totalt isoleret og derfor mangler den værdifulde mangfoldighed, interaktion og livfuldhed, som vi kender fra mange ældre ejendomme.”
54 studerende fra arkitektskolerne i Aarhus og København havde i år tilmeldt sig konkurrencen. Heraf blev 8 nomineret til Icopal Prisen 2011.



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s