KADK – Akademiudstillinger KTR – Transformationer

Udstillingen er allerede åbnet i Galleriet og løber til den 10. feb., så der er lige 10 dage tilbage 🙂
fra KA-net:

Kandidatprogram for Kulturarv, Transformation og Restaurering er den del af arkitektens virkefelt, der koncentrerer sin opmærksomhed mod arkitekturens idé, værk og kultur. Fagområdets aktiviteter er rettet mod at kortlægge, fortolke, integrere og videreudvikle arkitekturen som en central betydningsskabende faktor i samfundets rumlige organisering. Arkitekturen betragtes som part i civilisationshistorien som en manifest kulturarv, der skal videreføres og integreres i nutiden som et kunstnerisk udtryk for samfundets værdigrundlag. Det historiske ses som en levende og inspirerende ressource der virker skærpende og befordrende for en nutidig arkitektonisk formgivning, ikke som en klods om benet. Genstandsfeltet er de arkitektoniske udfordringer imellem kontinuitet og foranderlighed, imellem arkitekturværket og samfundets dynamikker som viser sig i de mange aktuelle opgaver med at restaurere og transformere bygninger og byer.
KTR arbejder med Transformation i en bred forstand. Destruktion, rekonstruktion, reparation, transformation og addition er indgreb, der tilsammen spænder en trinløs skala ud, som både omhandler den klassiske restaurering og evnen til at bygge et helt nyt hus i en eksisterende kontekst. Ønsket er at forstå kulturarv og restaurering – ikke som et afgrænset, selvstændigt felt men som en naturlig, integreret del af en bygningskunstnerisk praksis hvor interessen for arbejdet med det kulturbærende, det stedsspecifikke og det materialenære er central.
Det der gør restaurering og transformation særlig, er at arkitekten forud for sit arbejde med at give form og program, skal have eksakt viden og følsom forståelse for den eksisterende strukturs egenart, historie og tekniske opbygning.

Uddannelsen introducerer derfor til og giver kompetencer indenfor de særlige vidensfelter og metoder der er gældende herfor, dvs. først og fremmest i bygningsanalyse og værdisætning, samt i historisk byggeteknik og materialelære. Der skabes fortrolighed med restaurerings- og transformationsarkitekturens grundlæggende problemstillinger, teoridannelser og kulturer.
Undervisningen koncentrerer sig om, hvordan rumlig strukturering og arkitektonisk betydningsdannelse kan foregå gennem en kulturelt funderet beherskelse af en bygnings tekniske virkeligheder. KTR arbejder med arkitektoniske virkninger, som er resultater af en proces, hvor et mentalt indhold kommer til orde i en konkret teknisk løsning. Det der fører det arkitektoniske værk frem er en metode, hvor komplekse forhold, skiftevis bevidst og underbevidst, syntetiseres til et niveau af orden og helhed, der formår at forløse et udtryk med et følelsesmæssigt indhold. Vi opfatter begrebet indlevelse som et helt grundlæggende element i denne proces. Arkitektens indlevelse omfatter såvel mellemmenneskelig empati, som evnen til at kunne indleve sig i en kompleksitet af tekniske, sociale, psykologiske og funktionelle forhold. Indlevelse i kulturarven, i det historisk givne, ses som forudsætningsgivende for en identitetsskabende arkitektonisk formgivning for specialet på kandidatdelen.
KTR arbejder i et felt, udspændt mellem det historiske, det tekniske og det fænomenologiske. De særlige grundlagsdiscipliner varetager gennem hovedsageligt forelæsninger og ekskursioner en stor del af det historiske og det tekniske, mens tegnebordsundervisningen i højere grad fokuserer på det fænomenologiske. Det er et helt centralt princip, at det historiske, det tekniske og det fænomenologiske ikke betragtes som adskilte størrelser, men altid som en integreret del af arbejdsprocessen. Det betyder, at det fænomenologiske altid adresseres i arbejdet med det historiske og det tekniske, ligesom det historiske og det tekniske altid er en integreret del af arbejdet med det fænomenologiske.
Intentionen er, at undervisningen skal understøtte den studerendes selvstændige og personlige arkitektoniske udvikling ved hjælp af en kunstnerisk søgen med udgangspunkt i en praktisk kunnen og en teoretisk viden.
Undervisningen veksler mellem at være konkret/anvisende og abstrakt/inspirerende.
I tegnebordsundervisningen er det et princip, at studieenheden ikke er opdelt i mindre studiegrupper. Tegnebordsundervisningslærerne danner tilsammen et team, hvor man skiftes til at undervise den enkelte studerende – med projektet som omdrejningspunkt. Dermed er der altid tre deltagere i undervisningen: Den studerende, projektet og underviseren. På denne måde bliver undervisningen ikke – som i den klassiske mesterlære – et privat anliggende mellem en studerende og en enkelt underviser. Derimod tilstræbes en professionalisme der sikrer, at de studerende bedst muligt bakkes op og samtidig udfordres til at tage selvstændig stilling.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s