Rejsestøtte og legater 2012, KADK

Skal du på udveksling eller rejse i forbindelse med et studieprojekt har Kalmar Fonden netop indkaldt ansøgninger til rejsestøtte i 2012/2013. Kalmar Fonden henvender sig til studerende på kandidatdelen og PhD studerende. Der ydes ikke støtte til kurser, workshops eller studierejser i studieafdelingsregi. Du kan læse mere på KA-net under ’legater’. Ansøgningsfrist den 11. april 2012.

Arkitektforeningen stiller også legatmidler til rådighed for studerende, der ønsker at foretage studieaktiviteter i udlandet.  Bestyrelsen i Arkitektforeningen har i år lagt vægt på ansøgninger, der knytter sig til foreningens politikområde ”hverdagens arkitektur”. Du kan læse mere på Arkitektforeningens hjemmeside ved at logge ind og tilmelde dig netværket ’legater og fonde’. Ansøgningsfrist den 16. marts 2012.


KADK – Sideways Lecture fredag

Tryk på billedet og zoom ind, for at se alt det der med småt.


Kulturnattens Plakatkonkurrence

Deltag i Kulturnattens plakatkonkurrence og vind 30.000 kr. Deadline 23. marts. Hør om Kulturnatten og mød plakatkunsterne Niklaus Troxler og Finn Nygaard mandag den 5. marts kl.14-17.30 i auditorium 5 på KADK.

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$30.000$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$30.000$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

fra kulturnatten.dk:

KULTURNATTENS PLAKATKONKURRENCE

Kun for studerende på Mediehøjskolen, Kunstakademiets Designskole, Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Billedkunstskoler

Deltag i konkurrencen om udformning af årets Kulturnatplakat og vind 30.000 kr.
Kulturnatten udskriver hvert år en plakatkonkurrence for studerende på Mediehøjskolen, Danmarks Designskole, Akademiets Arkitektskole og Kunstakademiets billedkunstskoler. Opgaven er at designe plakaten til årets Kulturnat. En jury vælger det vindende forslag, der præmieres med 30.000 kr.

Kulturnatten
Fredag den 12. oktober åbner København sig for Kulturnattens gæster. Lyset vil strømme ud fra slotte, ambassader, museer, kirker, gallerier, ministerier, musiksteder, teatre og andre kulturinstitutioner.

Fra indre by til Valby, Frederiksberg, Østerbro, Vesterbro, Nørrebro, Islands Brygge, Amagerbro og Christianshavn vil store og små kunne opleve byen på en ny måde ved særarrangementer, der kun afholdes denne ene aften.

Krav til plakaten og den visuelle idé
Som et vigtigt led i kommunikationen om Kulturnatten skal der bruges en visuel idé, der kan skabe genkendelse og sammenhæng på tværs af de medier og kommunikationskanaler, som Kulturnatten benytter sig af.
Læs resten af dette indlæg »


KADK – KA12 er udkommet

fra KA-net:

Kunstakademiets Arkitektskoles publikation om skoleåret 10/11 er netop udkommet.

KA12 præsenterer udvalgte eksempler på skolens forskningsarbejder og studieresultater, og giver et indblik i hvad de enkelte studieafdelinger og forskningsinstitutter sætter fokus på. Publikationen giver samtidig et overblik over skolens udgivelser og udstillinger fra skoleåret 10/11.

Bogen er rigt illustreret i farver, og al tekst findes på både engelsk og dansk.
Den kan købes for 100 kr. på Biblioteket for Arkitektur, Design og Scenekunst.

 


KADK – Så starter Torsdagsrækken igen!

fra KA-net:

Dato: 08.03.12 – 08.05.12
Sted: Auditorium 2
KADK
Danneskiold-Samsøes Allé 53
1435 København K
Tidspunkt: 16.00
Arrangør: Kunstakademiets Arkitektskole

Skolens internationale og offentlige forelæsningsrække, Torsdagsrækken, består i dette semester af syv forelæsninger, som kan samles under temaet ’den reflekterende praktiker’.

Torsdagsrækken fokuserer denne gang på tegnestuer, hvis byggede værker har karakter af at være undersøgelser, der er knyttet til en teoretisk refleksion.

Torsdag d. 8. marts
Geir Brendeland & Olav Kristoffersen
Brendeland-Kristoffersen, Norge

Torsdag d. 15. marts
Luis Mansilla
Mansilla + Tuñón, Spanien

Torsdag d. 22. marts
Ricardo Flores & Eva Prats
Flores-Prats Arquitectes, Spanien

Torsdag d. 29. marts
Philip Ursprung om Herzog & de Meuron, Schweiz

Torsdag d. 12. april
Florian Beigel & Philip Christou
ARU+ Florian Beigel Architects, England og Tyskland

Torsdag d. 26. april
Andrea Deplazes
Bearth & Deplazes, Schweiz

Torsdag d. 8. maj
Mauricio Pezo & Sofia von Ellerichshausen,
Pezo von Ellerichshausen architects, Chile


Sving de gamle træben til Raasejl, AAA

OHØJ, alle I gæve søulke og friskfangede sild!

Læs resten af dette indlæg »


Udstilling: Vandet i Granada – Fernisering 10/2 kl. 13.00, KASB

Fernisering med vin og snacks, fredag d. 10. februar kl 13.00, KASB.

1. år på KAs afd. 2 udstiller resultatet af deres arbejde med udgangspunkt i en studierejse til Granada i efteråret – bl.a. en imponerende fællesmodel (se fotos), opmålinger og tegningsmateriale. Så læg vejen forbi KASB til et glas og lidt godt for øjet.

Der kan læses mere om udstillingen på KASB og om feltarbejdet og afdeling 2 på KARCH.

Fotos af Natacha Berté, 1. år, afd. 2.    – flere efter springet— Læs resten af dette indlæg »


Skolen i Nordvest, semesteropgave, afd. 5, KA

Lasse Bruun Eriksen har netop taget sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskoles afdeling 5 med et projekt som for tiden er en del af dette semesters afgangsudstilling. Dette projekt er fra et tidligere semester.

Af Lasse Bruun Eriksen.

Lad os forestille os, at vi opdager en hidtil ukendt grotte. Vi bevæger os derind. Fascineres af hulens former, som et af nattens undere. Pludselig  bemærker vi en lille indridsning i hulevæggen, måske blot et simpelt “x”. I det samme slår tanken ned i os, “Her har været nogen før”, og hulen er ikke længere den samme, hulen er blevet et “locus” – et “sted”. Med sporet indstiftes følelsen af fraværet: Nogen har været her. Nogen som ikke er her længere. Fraværet indstifter døden og “den anden”. Den anden som har sat dette tegn og som kender dets betydning – dets gåde. Denne fraværende anden vogter således stedets gåde.. Og er dermed stedets “ånd” eller på latin: Genius Loci.

E. W. Petersen: Nyrationalismen, en grundbog

 

Længdesnit

Læs resten af dette indlæg »


Build What Here – du kan nå det endnu!

Roskilde Festival 2012 savner stadig en vinder af konkurrencen Build What Here, der i år gælder planlægning og design af en såkaldt by-installation til festivalens Poor City-område. Konkurrencen kører på DACs nye innovationsplatform Innosite, som tidligere er blevet præsenteret her. Indtil videre mangler de fleste bud noget billedemateriale, hvilket burde give os arkitektstuderende en mulighed for at lægge os forrest i feltet. Det er meget nemt at få adgang til Innosite (foregår via facebook), så hvis du har den gode idé der kan rydde bordet for alle andre forslag, har Roskilde Festival et opført projekt til din portfolie. Læs resten af dette indlæg »


Skrivekursus for arkitektstuderende

Vi bliver som arkitektstuderende (og arkitekter) engang imellem – og måske lidt for ofte – kritiseret for at være dårlige til at skrive og formidle vores projekter i tekst. Dette vil Arkitektforeningen nu hjælpe os med at blive bedre til, med et skrivekursus den 23. februar 2012 i KBH.
Tilmeld dig senest mandag den 20. februar 2012 på denne mail: lm@arkitektforeningen.dk


“Drawing by Drawing” på DAC

Billederne er fra DAC’s hjemmeside.

Jeg var lige forbi DAC i går og så deres nye udstilling “Drawing by drawing” eller Sven Tønsager & Friends. En hyggelig lille udstilling med et udpluk af hjemlige såvel som udenlandske arkitekters tegninger. Fra KADK kan nævnes Cort Ross Dinesen, Anders Abraham og Poul Ingemann.

Udstillingen har fået 4 ud af 6 stjerner på politiken.

Du kan se mere om udstillingen på DAC’s hjemmeside.


Buenos Aires ucensureret

At rejse er at leve, og en tegnesal er en tegnesal. Læs resten af dette indlæg »


KADK – Vinter Afgang

Fra Ka-net:

Vinterens afgangsudstilling på Holmen viser 100 afgangsprojekter fra Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Designskole. De to skolers afgængere er for første gange samlet side om side i en udstilling, der emmer af kreativitet og opfindsomhed.

For første gang udstiller de to nyfusionerede skolers afgangsprojekter side om side. 60 unge arkitekter og 50 unge designere præsenterer deres visioner for morgendagens arkitektur og design og demonstrerer en smittende glæde ved deres faglighed.

Mangfoldigheden udfolder sig på tværs af byplaner, opstalter, , ipads og visuelle koncepter – man møder blandt andet design, der forbedrer tilværelsen for børn, projekter, der tager fat i centrale hensyn til klima og energiforbrug, og løsninger der genskaber liv, økonomi og mening i hensygnende udkantsområder.

Tid og sted
28. januar – 15. februar 2012, alle dage 11-18, gratis adgang
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering
Udstillingen og Festsalen
Danneskiold-Samsøes Allé 51, Holmen
1435 København K