DAC-TALK PAUL FINCH WORLD ARCHITECTURE FESTIVAL & KIM HERFORTH 3XN i morgen 1. juni kl. 15-17

PAUL FINCH

 

Her er en invitation til et arrangement om danske arkitekters muligheder i forbindelse med World Architecture Festival (WAF) i Dansk Arkitektur Center på fredag den 1. juni.
 
Paul Finch fortæller om initiativet og fem års succesrig udvikling af festivalen og giver et indblik i sine perspektiver på, hvilken rolle dansk arkitektur spiller på den globale scene.
 
Derudover fortæller Kim Herforth Nielsen fra 3XN om egne erfaringer og mulighederne ved World Architecture Festival, bl.a. om at etablere netværk og professionalisere sig internationalt.

Hallo, arrangementet er gratis og man kan tilmelde sig på dette link!

Man kan også tjekke DACs hjemmeside her.

KADK – UDSTILLING FORLÆNGET TIL 19.6.

FROM BOW-WOW TO OUR HOUSE

 

Diverse arkitekturmodeller fra studieprojekter og workshops 2011-12

 

 

 

 

I en tid hvor vi allesammen løber rundt med håret i postkassen, kunne et godt afbræk være at kigge forbi Udstillingen. Bow Wow har været forbi Afdeling 5 over to workshops, hvor resultatet samt afdelingens modeller fra 2011-2012 udstilles. Udstillingen er forlænget til den 19.6.2012.

Læs resten af dette indlæg »

KADK – Stormøde 30. maj!

I en mail fra Elevforsamlingen indkaldes til stormøde på onsdag; kom frisk – så snakker vi fremtid!

Kære alle studerende på KADK

Grundet kommende besparelser og fyringer af lærere indkalder vi til STORMØDE ONSDAG kl 12 på græsplænen foran kantinen. De studerende vil her overrække nedenstående brev til rektor Lene Dammand Lund som derefter vil besvare spørgsmål fra de studerende i festsalen. 

Vi vil have indflydelse på skolens fremtid!

 
Til Rektor Lene Dammand Lund
 
Kære Lene
 
Vi, Arkitektskolens studerende, er mødt op i dag for at stille krav om at blive inddraget.
Vi er blevet oplyst, at skolen pr. 11. juni skal gennemføre besparelser i form af afskedigelser svarerende til 32 årsværk.
Vi som studerende er stærkt bekymrede over konsekvensen af dette – hvorvidt det rammer det faglige niveau på skolen.
Vi undrer os over, at der i forlængelse af en så radikal udmelding ikke følger en redegørelse for, hvordan man sikrer et højt fagligt niveau for fremtiden.
Vi forstår, at skolen må spare og er bekendt med at der forud er gået et stort stykke arbejde i beslutningerne om, hvor besparelserne skal falde. Men vi er kede af, at vi ikke er blevet spurgt.
Vi håber, at der kan blive skabt en dialog om skolens fremtid, hvor de studerende er sikret en stemme. Vi ønsker at blive inddraget! Vi vil være med i diskussionen!
 
Vi vil være med til at forme skolens fremtid!
 
De studerende på Arkitektskolen.

KA: 1:1 WORKSHOP, Fernisering d. 16/5

1. år på Afdeling 2 udstiller resultatet af en 2 ugers 1:1-workshop i samarbejde med festivalen Kulturhavn, og inviterer i den anledning til drinks og hygge.

Fernisering onsdag d. 16/5 kl. 15.00.

Refshalevej 189 (DOX:Hell Bio – lagerbygning)

Husk også onsdagsbar!


Sommerworkshop

SOMMERWORKSHOP – Byliv i Ørestad C

Hvad skal der til for at binde et område bedre sammen? Hvordan skaber vi rum til ophold? Og hvordan undgår man turbulens?

Byd ind med egne idéer og bliv inspireret af andres, når en bred kreds af aktører 5.-9. juni inviterer til idégenererende workshop for området Ørestad City.

På workshoppen sætter vi fokus på udfordringer og potentialer for området Ørestad City og udvikler idéer, der på sigt skal skabe levende og inspirerende byrum i området.
Der arbejdes i tværfaglige teams ‘on location’, hvor idéudviklingen sker i en dialog med brugerne af området. Hver dag har sit fokusområde:
Læs resten af dette indlæg »


Postkort til Lene Dammand Lund

 

Kære Lene. Det jeg synes, vi skal gøre er … holde et brag af en årsfest. Hvis vi skal skabe et studiemiljø med højt til loftet og faglig inspiration langt ud over kajkanten, vil jeg anbefale, at vi fremover holder et brag af en årsfest, hvor vi kan invitere aftagerne ind til spændende workshops, møder og taler – så vi kan udveksle idéer og opbygge det fællesskab, som vi fortjener, som Danmarks førende kreative uddannelsesinstitution” – fra studerende Sofie
KADK i 2017 – Send et postkort til Lene

 
Giv din mening til kende: Skriv et postkort til Lene og giv dit bud på, hvad der skal til for, at vi kan udvikle KADK mest og bedst muligt frem mod 2017. Alle studerende og medarbejdere inviteres hermed til at sende Lene et postkort med input til det indledende arbejde. Torsdag den 10. maj vil der på centrale steder på Holmen, Esplanaden og Bornholm derfor ligge postkort, som alle studerende og medarbejdere opfordres til at udfylde og besvare.
Sådan gør du
Postkortene er tilgængelige fra torsdag 10. maj – onsdag 16. maj 2012 kl. 13.00, hvor postkasserne lukkes. Lene vil læse alle igennem og tage dem med som input i det videre arbejde. Tag din bedste skrivepen og giv din mening til kende på Holmen, Esplanaden og Bornholm.

 
På Holmen: Du finder postkortene i kantinen og lægger dem i den aflåste postkasse.
På Esplanaden: Find postkortene i frokoststuen og aflever i en kasse på kontoret hos Karen.
På Bornholm: Find postkortene på gangen tæt på frokoststuen og aflever i en kasse hos Kathe.
Læs resten af dette indlæg »

På web-besøg hos danske arkitekturklassikere

foto: fra Bertelsen og Scheving

Fonden Realdania Byg har produceret en række film der inviterer indenfor i deres ejendomme, der tæller klassikere fra nationalromantik til modernisme og et endnu uopført projekt.

For de nørdede kan man også følge diverse restaureringer i cliff-hanger-agtige serier.

God tur!