WORKSHOP: Modeller i bevægelse

Med udgangspunkt i en studietur til Berlin, skal 3. år på afd. 2 lave et semesterprojekt med overskriften ‘Byen i Bevægelse’.

I den forbindelse har vi netop afsluttet en workshop i samarbejde med Mette Ramsgaard fra CITA, med det mål at undersøge dynamiske tegningsformer, og hvordan tidslighed og bevægelse kan være en del af rumlig tænkning.

Det er endt ud i 5 store modeller, som eksperimenterer med vand, blæk, lys, is og ild m.fl. Se de vilde resultater her:

Eksperimenter med lys, filtrering og mekanismer

Læs resten af dette indlæg »


DAC LYNtalk: Frank Höhne og Luis Urculo

Torsdag d.6. december afholder DAC en LYNtalk i samarbejde med LYNfabrikken i Aarhus.

LYNtalks er foredrag, hvor kreative og innovative personer deler ud af deres erfaringer, idéer og ambitioner.

Oplægsholderne er denne gang den tyske grafiker og illustrator, Frank Höhne og spanske Luis Urculo, der beskæftiger sig med arkitektur og design.

Tryk her for at gå til Frank Höhne og Luis Urculos hjemmesider – de er ret seje !

Læs mere om arrangementet her på DACs hjemmeside. Det koster 100 penge.


CROQUIS I MORGEN – KADK

Intro til konstruktion, balancepunkter og lodlinje

Aud. D3, onsdag d.28. november 2012, kl. 9.15 til 16.00.
Åbent tilbud til alle studerende hvor man frit kan komme og deltage.

Brad Pitt kommer…


FILMVISNING I DAG: “HØJRE HÅND” AF MORTEN MELDGAARD – KADK

Tirsdag d. 27. november kl. 16.00 – auditorium 6.
’Højre hånd’ (24 min.) samt INTRODUKTION til filmen v. instruktøren Morten Meldgaard uddannet arkitekt og dokumentarfilminstruktør fra Filmskolen, ph.d. og lektor på Kunstakademiets Arkitektskole.

Om filmen:

“Højre hånd” er en dokumentarfilm om pianisten Katrine Gislinge.

Filmen er inspireret af Hammershøi i forhold til fx lyssætning, vinkler og beskæringer. Der er også en parallel mellem malerens og pianistens kunstnerisk arbejdsmetode, virtuositet, engagement.
Hvor et konventionelt tv-portræt af en pianist ville have serveret diverse biografiske oplysninger om den portrætterede og interviewet vedkommende om kærligheden til musik, de mange ensomme øvetimer, og hvad man ellers taler med en musiker om, zoomer Morten Meldgaard ind på den tilstand af fuldstændig fordybelse, der direkte eller indirekte præger hele hovedpersonens døgn.” Information, 13.9.03

I den suverænt sansende og forbløffende enkelt fortalte »Højre hånd« er det lykkedes Morten Meldgaard at udfolde historien om pianisten Katrine Gislinges enorme arbejde med en Chopin Fantasi som en original konstellation mellem musikkens totalomsluttende nærvær og den ydre verdens pågående krav. Det er et eksistentielt dilemma, der her træder frem i form af en smuk, ung kvinde, opslugt i tangenternes sort-hvide univers, men samtidig – og det er her, den lille smerte i filmen dukker op – til stede for den tre-årige datter, der i poetisk lysstrejfende forløb bliver bindeleddet til hverdagslydene.” Berlingske Tidende, 12.6.03


NY KONKURRENCE PÅ INNOSITE

I Transparent Shelter er udfordringen at designe et busstoppested i glas. Busstoppestedet skal vise, hvordan materialet glas kan bruges til at skabe æstetiske og funktionelle løsninger. Løsningerne skal være innovative, og konstruktionen skal bestå næsten udelukkende af glas.

Gennem konkurrencen ønsker Nordisk Center for Glas (NCFG), herunder Glarmesterlauget i Danmark, i samarbejde med Erhvervsskolen EUCNVS og Forbundet 3F, at sætte fokus på materialet glas og mødet mellem design og håndværk.
Læs mere om konkurrencen her.

Og så er der inspirationsdag – med gratis bustur til Holbæk
29. november 2012 kl. 13:30-15:30 afholder vi et arrangement på Glarmesterskolen i Holbæk. Ved arrangementet vil de tilmeldte høre indlæg om Innosite, glas og glaskonstruktioner, samt få rig mulighed for at stille spørgsmål til konkurrencen. Der vil yderligere være rundtur på Glarmesterskolen, besigtigelse af byggegrunden og mulighed for at møde andre i netværket og danne tværfaglige kontakter.  Gratis transport fra Dansk Arkitektur Center Kl. 12:30 Tilmelding er nødvendigt.
Læs mere her

 

 

 


Årskonference i Akademisk Arkitektforening

Fredag d. 2. november, husede Arkitektskolen Aarhus over 200 arkitekter til årskonference i Akademisk Arkitektforening.

Clement Kjersgaard var konferencier og på talerstolen var arkitekt MAA Jan Gehl, der fortalte om sit arbejde med at gøre hverdagen bedre ved påvirkning af fysiske rammer. Ligeledes talte Børre Skodvin fra tegnestuen Jensen & Skodvin, No, om deres bud på hverdagens arkitektur. Dagens program stod også på debat med 3 forskellige cases indenfor årets emne “Arkitekten som problemknuser”. Her skulle der i grupper, bl.a. diskuteres omkring en ny anvendelse af Haderslev Sygehus. Hele dagen afsluttedes med sandwich og fest, arrangeret af skolens festudvalg Arkibal.

Læs Akademisk Arkitektforenings artikel om konferencen her: http://arkitektforeningen.dk/artikel/nyheder/200-problemknusere

Fotos af Claus Sjödin


Ark:Idea 10 Special Edition – åben for optag nu!

Har du lyst til at indgå i et tværfagligt team og skabe et fælles projekt?
Og har du mod til at få projektet til at leve ude i den store verden?

Ark:Idea er Arkitektskolen Aarhus’ helt eget studentervæksthus, som ved alt, der at vide om realisering af projekter. Professionel rådgivning om stort og småt gør forskellen, når ideer skal omsættes til virkelighed.

I denne omgang af Ark:Idea skal du ikke medbringe et projekt – bare stor lyst til at få ting til at ske sammen med andre.

Gennem de sidste fem år har Ark:Idea haft mere end 160 studerende igennem sine forløb. Resultaterne er vidt

forskellige, men en ting har alle fået med sig: Brugbar og studierelevant viden om iværksætteri. Arkitektfaget er præget at stor konkurrence, så gør dig selv en tjeneste og tag et skridt foran i køen.

Der er ingen krav til erfaring indenfor feltet. Der søges alene folk, der tør udfordre deres ideer.

Der er optag i Ark:Idea lige nu – frist mandag 2/12 kl. 14.

Se film og læs mere på: http://aarch.dk/efteruddannelse/arkidea/

Eller kig forbi hos Merethe Kruse i Nørreport 15.


KADK – KOM TIL KAFFE OG CITRONMÅNE PÅ FREDAG!

Kom til en uforpligtende snak om StudArk i Kantinen på fredag og fyr op under noget kaffe og citronmåne. Vi er meget interesserede i at få nye studerende fra alle afdelinger med på StudArk, så vi kan udvide og fortsætte med at drive bloggen.


JULEMARKED PÅ KADK LØRDAG DEN 24.NOV

$$$ Husk Cold Cash $$$


Autarki pavilionen er nu åbent for studerende


Autarki er en højisoleret forsøgpavilion bygget i krydslamineret massivtræ, som vil stå på skolen indtil sommeren 2013. Som studerende vil du have adgang til pavilionen alle hverdage fra 9-17. Du kan bruge den til det du vil: møderum, projektrum, kontemplationsrum mv. Du kan også booke den på forhånd ved at skrive dig op i kalenderen, som du finder inde i pavilionen.
Gå endvidere ind på www.autarki.dk, hvor du kan du læse mere om pavillonen, og følge målingerne. Her kan du også se om pavillonen er i brug eller om den er ledig.
Kom forbi til åbent hus på tirsdag d. 20/11 mellem 12-13 og få en kanelgiffel og en kop kaffe, hvor holdet bag projektet kan fortælle mere om projektet.
Projektet er i iværksat af Jesper Nielsen og videreført af Finn Ørstrup, Jan Schipull Kauschen, Emanuele Naboni og Nikolaj Callisen Friis fra CINARK og Institut 2.

Hvem uddanner arkitekter i Danmark?

Henover sommerferien er der sket en del ændringer på StudArk. Primært bunder disse i en politisk diskussion omkring det forhold at Arkitektur og Design linjen på Aalborg Universitet, i sig selv ikke anses som en arkitektuddannelse. En holdning som understøttes af begge arkitektskoler [AAA og KADK] samt Akademisk Arkitektforening [AA] som generelt arbejder på at styrke vores faglighed gennem den beskyttede Arkitekt MAA titel.

Da redaktionen i foråret 2012 ansøgte om driftstøtte til bloggen fra de tre skoler samt AA, blev vi gjort opmærksomme på dette anspændte forhold. Efter en længere intern diskussion på redaktionen har vi derfor besluttet at ‘koble’ Aalborg skolen af StudArk og redaktionsarbejdet.

Nye tider på StudArk
For mange – og her særligt de studerende i Aalborg som har fulgt bloggen – kan denne beslutning virke hovedløs og unødvendig. Men StudArk har fra sin begyndelse i Marts 2011 været tænkt som en ‘institution’ på skolerne, drevet af studerende til studerende, i samme ånd som f.eks. SPARK, ELF, INSPE og KÅRK. En blog som havde en løbende udskiftning af studerende i redaktionen, i takt med den naturlige udskiftning af studerende på studiet. StudArk er derfor ikke en privat blog, men et forum for skolerne hvor de arkitektstuderende på tværs af afdelinger og skoler kan spare, udveksle og diskutere studiets gang og indhold. Så et samarbejde med skolerne har derfor også hele tiden været et mål for bloggens eksistens. Det er absolut nødvendigt at få helt klare linier omkring økonomi og mulighederne for samarbejde og sparring med skoleledelserne.

Arkitektur og Design i Aalborg
A&D er på nuværende tidspunkt ikke ‘anerkendt’ som arkitektskole, hvilket er et faktum vi må forholde os til. Men det skal selvfølgelig diskuteres hvorfor den ikke er det; eller hvorfor den så gerne vil være det? Som der blev nævnt internt i redaktionen (ifb. med denne diskussion) er vores faglighed jo netop en multifacetteret disciplin, hvor skolen i Aalborg så minder mere om de mere tekniske arkitektskoler man finder omkring i andre lande. På den anden side er der brug for at diskuttere hvad det vil sige at være arkitekt? Er der flere slags? Er det de enkelte studieafdelinger omkring på skolerne som internt skal ‘arrangere’ fagets specialisering, eller er det op til de enkelte skoler? Læs resten af dette indlæg »


Kant/Edge Udstilling KADK

Kant/Edge udstillingen på KADK er første gang, at skolen har lavet én samlet udstilling for 15 udvalgte afgængere. Udstillingen har løbet siden den 12.10 og løber indtil den 25.11 – så der er stadig masser tid til at kigge forbi. Tanken er at vise skolens bredde og højden af skolernes faglige spillerum.

Det store plus i forhold til afgangsudstillingen er mængden af materiale. Afgængerne viser her et snit ned gennem deres studie, som leder op til afgangen – altså et langt mere omfattende billede af den proces et studie har.

Her er er skolens katalog som issuu.
Og her er nogle fotos fra skolens flickr.


AAØ anbefaler – GREEN ZONE v/ Almudena Fuster

Auditoriet, Nørreport 22

Monday, november 19th 4.15 pm

Sustainability and Industrialization – case housing EMVS
Almudena Fuster – MPhil Architect, Innovation & Technology Department of EMVS, Madrid Housing Organisation, Spain (www.emvs.es) and Professor at University of Alcalá in Henares, Madrid (www.uah.es) – Department of Architecture.

In order to take the global perspective into consideration we have to think and act in a balanced way. At present, almost everything is referred to as being “sustainable” – but how does architecture actually BECOME sustainable?

The Fall 2012 series of GREEN ZONE lectures is initiated and organized by the “Sustainability Platform” at Aarhus School of Architecture in collaboration with the Danish Architects Organisation, AAØ and the private consultancy AplusB. Additionally the first lecture is planned in cooperation with Studio MAD at AAA, and the second lecture in cooperation with Aarhus University, Department of Engineering and School of Engineering.


Talentpriser – og hvordan de kan bruges til at kickstarte din karriere – DAC


Vores helt egen Lise Birgens kan såment opleves til arrangementet, da hun sammen med Iben Vadstrup Holm vandt Saint-Gobain Habitat Award med deres afgangsprojekt “Possible Greenland“. Sejt!

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding via DACs hjemmeside.


MEGET VIGTIG KADK WORKSHOP TORSDAG


DETTE ER VORES ENESTE CHANCE FOR AT FÅ
INDFLYDELSE PÅ DEN NY FAGLIGE STRUKTUR!

Her er skolens invitation!


WORKSHOP FOR ARKITEKTSKOLENS STUDERENDE

TORSDAG D. 15 KL 15 – i kantinen

Forud for workshoppen:

Mandag d. 12 fortæller Lene alle de studerende om den ny faglige struktur. Herefter holder samtlige afdelinger afdelingsforsamlinger, hvor man diskuterer de nye ændringer. Ved afdelingsforsamlingen laves en liste over de studerende der vil deltage i workshoppen d. 15. Listen gives til studenter-sekretariatet.

(Altså: Hvis du ikke er på listen, så skynd dig at komme det !)

Deltagere:

Det er vigtigt, at der er deltagerer for alle afdelinger. Alle der sidder i skolens udvalg, samt afdelingsråd bedes være tilstede. Derudover håber vi, at en masse af skolens studerende vil deltage.

Formål:

Formålet med workshoppen er at skabe fokus på den nye faglige struktur for skolen og danne et overblik over, hvad de studerende tænker om den nye struktur. Ved hjælp af diskussioner, vil vi søge at nå frem til et fælles grundlag for de studerende på arkitektskolen. Vi håber at workshoppen kan ende ud i et fælles forslag for alle arkitektstuderende, som gives videre til ledelsesgruppen for skolen. Læs resten af dette indlæg »


KADK! Ny faglig struktur pr. studiestart 2014 !KADK


Meget kan nå at ændre sig på en uge i udlandet – men en ny faglig struktur på KADK i 2014 kom alligevel som lidt af en overraskelse.

Ved gennemlæsning af det 47 siders lange notat springer det i øjnene, at de nu 4 institutter, 8 studieafdelinger og 12 kandidatprogrammer lægges sammen under 5 institutter, der således skal rumme den nuværende mangfoldighed. Spørgsmålet er så: Kan det lykkes?

1. Institut for Bygningskunst, Tranformation og Bevaring

2. Institut for Bygningskunst, Kultur og Historie:

3. Institut for Bygningskunst, Teknologi og Tektonik

4. Institut for IT og arkitekturens designprocesser

5. Institut for by og landskab

 

Afdeling for møbelkunst vil ikke længere eksistere under Arkitektskolen. Den vil i stedet merge med Designskolen og blive til et fælles institut for KA og KD:

6. Insitut for Møbel og Rum
Designskolen vil også gennemgå en lignende transformation.

Der er workshop om den nye struktur på torsdag – mere info følger i morgen.
Hele dokumentet er vedhæftet nedenfor:
FagligStrategi_StrategiskLedelse_09112012


FEST PÅ KADK I MORGEN!