FILMVISNING I DAG: “HØJRE HÅND” AF MORTEN MELDGAARD – KADK

Tirsdag d. 27. november kl. 16.00 – auditorium 6.
’Højre hånd’ (24 min.) samt INTRODUKTION til filmen v. instruktøren Morten Meldgaard uddannet arkitekt og dokumentarfilminstruktør fra Filmskolen, ph.d. og lektor på Kunstakademiets Arkitektskole.

Om filmen:

“Højre hånd” er en dokumentarfilm om pianisten Katrine Gislinge.

Filmen er inspireret af Hammershøi i forhold til fx lyssætning, vinkler og beskæringer. Der er også en parallel mellem malerens og pianistens kunstnerisk arbejdsmetode, virtuositet, engagement.
Hvor et konventionelt tv-portræt af en pianist ville have serveret diverse biografiske oplysninger om den portrætterede og interviewet vedkommende om kærligheden til musik, de mange ensomme øvetimer, og hvad man ellers taler med en musiker om, zoomer Morten Meldgaard ind på den tilstand af fuldstændig fordybelse, der direkte eller indirekte præger hele hovedpersonens døgn.” Information, 13.9.03

I den suverænt sansende og forbløffende enkelt fortalte »Højre hånd« er det lykkedes Morten Meldgaard at udfolde historien om pianisten Katrine Gislinges enorme arbejde med en Chopin Fantasi som en original konstellation mellem musikkens totalomsluttende nærvær og den ydre verdens pågående krav. Det er et eksistentielt dilemma, der her træder frem i form af en smuk, ung kvinde, opslugt i tangenternes sort-hvide univers, men samtidig – og det er her, den lille smerte i filmen dukker op – til stede for den tre-årige datter, der i poetisk lysstrejfende forløb bliver bindeleddet til hverdagslydene.” Berlingske Tidende, 12.6.03



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s