Arkitektur Retur: Oplevelser fra et studieophold i Wien

Som noget nyt introducerer Studark “Artikel-Tirsdag“.

Artikel-Tirsdag vil sætte fokus på muligheder som praktik og udveksling og endda også perspektiver for livet efter skolen. I samarbejde med Arkitektforeningen og Gunhild Askehave, stud.arch.MAA, bringer vi til at starte med “Arkitektur Retur: Oplevelser fra et studieophold i Wien”, hvor Gunhild fortæller om sit semester på Akademie der Bildende Künste. God fornøjelse!

På et af verdens største og ældste kunstakademier, Akademie der Bildende Künste i Wien, helt oppe i den pompøse bygnings tårnkamre, gemmer der sig en lille afdeling for arkitektur. Dér har jeg tilbragt et semester og lært lidt om, hvad det vil sige at studere arkitektur i Europa i dag.

gunhild

Af Gunhild Askehave, stud.arch.MAA (foto)

Det første man lægger mærke til ved ankomsten til Wien er den overdådige arkitektur. De svulmende facader med falske søjler og balkoner, statuer på toppen af helt almindelige lejligheder. Store, støbejernslåger med krøller og krummelurer, imponerende barokkirker og historicistiske bygninger. Levn fra kejserens storhedstid, hvor man ikke kunne nøjes med et museum, nej man skulle have to, helt ens, lige over for hinanden.   

Det østrigske kunstakademi, Akademie der Bildende Künste, præger i høj grad bybilledet med sine mere end 1000 elever, fordelt i tre forskellige bygninger rundt om i Wien. Hovedbygningen, Schillerplatz, som mest af alt ligner noget fra et Harry Potter-univers, indeholder arkitekturafdelingen. Derudover findes der også afdelinger for scenografi, mediekunst, performance, konceptkunst, tre malerskoler og fem skulpturskoler. Ateliererne er smukke og rumlige, plads er ingen mangelvare.

wien

Der går kun ca. hundrede elever på arkitekturafdelingen, og hvert semester skifter de ”studio” – det vi på arkitektskolen i København ville kalde afdeling. Når man er færdiguddannet, har man således haft en bred pallette af fag som fx teori og historie, bæredygtighed, byplanlægning, konstruktion og arkitektonisk design.

Jeg gik på linie Arkitektonisk Design, et studie med fokus på brugen af analoge og digitale metoder til at udvikle arkitektoniske koncepter. Vi startede ud med et crash-course i computerprogrammet Grasshopper, som man kan bruge til at programmere regler for, hvordan en geometri kan opføre sig, også kaldet parametrisk design. Jeg blev kastet direkte ud i det, og selvom den parametriske ”stil” aldrig bliver min kop te, var det ualmindeligt spændende at få et indblik i mulighederne indenfor feltet. Den anden arkitektskole i byen, Die Angewante, med undervisere som Greg Lynn og Zaha Hadid, er også med til at vise vej indenfor denne form for formgivning. I Wien er holdningen klar: sådan skal fremtidens arkitektur designes.

Ud over at følge et ”studio”, skulle man vælge kurser, og her var det muligt at vælge mellem hele skolens kursusudbud, også fra kunstafdelingerne. Jeg valgte blandt andet anatomitegning, støbeteknik, landskabsarkitektur, forelæsningsrække af kunstnere, som arbejder med arkitektur, og selvfølgelig tyskundervisning, som skolen også tilbød. Sprogundervisningen var faktisk ikke en nødvendighed, for mange af de andre elever på skolen var også fra andre lande i Europa, og undervisningen i arkitektur foregik på engelsk. Og netop det var måske en af de vigtigste ting for Arkitektafdelingen på ”Die Bildende”. De fleste kandidatstuderende var ikke fra Østrig, og kom med en bachelorgrad fra et andet land. På den måde fik jeg et rigtig godt indblik i, hvad der sker på arkitektskolerne generelt i Europa lige nu. I min klasse kom de andre elever bl.a. fra Frankrig, Tyskland, Slovakiet, Schweiz, Litauen, Polen og Spanien. Det var meget spændende at følge med i opgavebesvarelserne på vores fælles stillede opgave, og se de mange forskellige metodevalg og løsningsforslag. Nogle havde meget stærke computeregenskaber, nogle var gode i analysen, og andre igen havde en mere teoretisk tilgang.

Akademiet var i det hele taget meget internationalt, hvilket også prægede kunstmiljøet i Wien. Eleverne er rejst langt for at gå på skolen, og de prioriter den højt. Ligesom byen prioriterer kunstnerne høj. Man mærker tydeligt, at Wien er meget stolt af sin kultur, og den kulturelle arv, og kunst bliver værdsat. Der er ferniseringer rundt om i byen hver eneste dag, og de mange museer holder ofte arrangementer. På den måde er der bestemt også meget at tage sig til, når man er færdig med dagens ”arkitekturnørderi” i tårnkamret på Schillerplatz.

Nu er jeg tilbage i Danmark igen, i fuld gang med min praktik hos Dorte Mandrup Arkitekter. Det er dejligt at være hjemme igen i vante, trygge omgivelser. Men opholdet i Wien – og ikke mindst de mange input fra mine udenlandske medstuderende – har åbnet mine øjne for hvad der foregår i arkitektfaget rundt omkring i Europa i dag. Samtidig er jeg blevet meget mere bevidst om det unikke ved dansk arkitektur og vores, til sammenligning, mere kunstneriske måde at studere arkitektur på.

Akademie der Bildende Künste

Originalartikel



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s