Bejing vs. København
Skrevet: 22. juni 2013 Filed under: Akademisk Arkitektforening, Kunstakademiets Arkitektskole København, Praktik, SKOLER Skriv en kommentar
Med et bachelorbevis i hånden pakkede Elin Thorisdottir tasken og rejste til Kina for at komme i praktik hos den internationalt anerkendte tegnestue MAD. Elins hverdag var præget af hårdt arbejde, nye venner og atmosfæren i den hæsblæsende hovedstad Beijing. I dag er Elin tilbage i København i praktik hos Henning Larsen Arkitekter, og reflekterer her over sine to praktikoplevelser.
Af Gunhild Askehave, stud. arch. MAA
Det er et stort skridt at flytte til Kina. Hvorfor valgte du at gøre det for at komme i praktik?
Faktisk var det slet ikke planlagt. Jeg havde sendt mit portfolie ud til ca. ti forskellige steder, da en af mine venner forslog mig et par tegnestuer i Kina. Jeg kendte ikke til MAD før, men da jeg undersøgte tegnestuen, så jeg at deres designmæssige udtryk passede godt til mig. Og så var det bare en god mulighed for at opleve et helt nyt sted, som jeg ikke havde nogen forventninger til; et sted hvor alt er lidt usikkert.
Hvordan så en typisk hverdag ud for dig?
Jeg boede i et af de mange hutonger i Bejing. Det er område, der på en måde føles som en gammel landsby midt inde i storbyen med huse i to etager, små gader og alleer. På min vej til arbejde om morgenen gik jeg langs markedsgaden, hvor de havde barber, ude-tandlæge, madboder og de mærkeligste dyr. Her købte jeg en bolle hos bageren, som jeg spiste på vejen. Vi fik fri fra kontoret omkring kl. 19.30, men når der var travlt blev vi til sent og fik mad fra restauranten på hjørnet. Det var egentlig okay, for vi var mange der lige var flyttet dertil, og havde ikke nogen at komme hjem til, så vi var der meget for hinanden.
Hvilke opgaver var du med til at lave på kontoret?
Jeg sad med et renoveringsprojekt i Rom. Det var tegnestuens første projekt i Europa – de havde en intention om at komme ud på det europæiske marked, så det var et ret vigtigt projekt. Det var en konkurrence, de havde vundet, som skulle tegnes færdigt. Der var kun mig og to Italienske arkitekter på projektet, og jeg arbejde på det i næsten al den tid jeg var der.
Det var et ”sensitivt” boligprojekt, og den ekspressive formgivning som tegnestuen er kendt for skulle nedtones. Hovedkonceptet i projektet var at fjerne den tunge facade, og skifte den ud med en bølgende, let, transparent facade som knyttede sig til husets tunge eksisterende struktur af søjler og dæk. På den måde forvred og genspejlede facaden det gamle Rom omkring bygningen. Det gamle mødte det nye på flere måder.
Jeg kan mærke forskel på arbejdsmetoderne fra MAD til Henning Larsen. Sidstnævnte har mange flere afdelinger der tager sig af de forskellige ting, hvorimod MAD er en ny tegnestue, de startede i 2004, og har slet ikke så meget struktur. Så som praktikant fik jeg et stort ansvar i mange forskellige områder, for jeg kunne lige såvel løse opgaven som en af de andre. Vi var ca. 60 medarbejder i alt, hvoraf 35% var praktikanter fra hele verden. Så vi hjalp også hinanden meget.
Foto: Fra tegnestuen MAD
Hvordan tog tegnestuen sig af praktikanter?
De prøver hele tiden af, hvor meget du kan. Hvis de ser, du kan tåle lange arbejdsdage og meget ansvar, så får du det. På den måde kan man vokse hurtigt i systemet. Halvdelen af praktikanterne var kinesere og halvdelen europære. Det var sjovt at se, hvad de forskellige praktikanter havde med i bagagen. Amerikanerne var særligt gode til alle computerprogrammerne og alt det tekniske, mens Kineserne havde lidt en anderledes fremgangsmåde til designet. I starten var jeg bagud på det computertekniske.
Det tog tid at lære programmerne. Men jeg var til gængæld god til at læse plantegningerne og udvikle koncepter. Jeg har taget min bachelorgrad fra afd. 6 på Arkitektskolen, hvor man går meget op i tegningerne, og det var bekræftende at se hvor meget jeg egentlig har lært.
Hvad var det bedste og det værste ved dit ophold?
Det bedste og værste var Byen. Jeg blev jo lidt forelsket i Bejing! Et had-kærligheds forhold. Efter jeg er kommet tilbage til København, savner jeg tit det kaos og liv der var i byen. Men det var et frygteligt sted i januar på grund af forurening. Man kunne næsten spise luften!
Da jeg sad i lufthavnen med mine kuffeter på vej hjem til København, kan jeg huske at jeg helt udmattet tænkte ”Puuuh, nu har jeg gjort det!”. Kina er så anderledes! Jeg har lært at stole på mig selv, og fundet ud af at jeg kan holde til langt mere end jeg havde forestillet mig.
Nu er du i praktik i Danmark. Hvordan kan det sammenlignes?
I Kina blandede det hele sig sammen, tegnestuen, mine nye venner og livet i byen generelt. I København er det mere adskilt, her har jeg også mine ting udenfor tegnestuen. Men selve virksomhederne er også meget forskelligt skruet sammen. MAD laver vilde projekter og Henning Larsen laver mere traditionel arkitektur.
Der er ikke nogen struktur på MAD, der er bare tre partnere og mange nye ansigter hele tiden. Det giver en stærk energi, mange kommer langt fra for at arbejde der. Til gengæld for man lov til at arbejde med meget dygtige, erfarne arkitekter på Henning Larsen. Her har jeg været på mange forskellige projekter, lige fra en villa i Hellerup til en masterplan i Kina. Hos MAD var jeg på et projekt hele tiden. Jeg er glad for at have prøvet begge dele.
Hvad håber du for fremtiden?
Jeg kan godt lide at være i tegnestueomgivelserne, og når jeg har gjort mit studie færdigt, vil jeg gerne lære mere og vokse hos en udfordrende tegnestue med en interessant tilgang til faget. Det behøver ikke være i Danmark eller i Island, jeg tror faktisk, at det bliver et helt andet sted til at starte med. Så kommer man måske hjem igen efter noget tid i udlandet, og det kan også være at man kommer til et punkt en dag hvor man vil fokusere mere på sine egne ideer.
StudArk 