AAA Afgang: “et spisestel”

af Kerstin Kongsted 

Mit afgangsprojekt betragtes fra en undersøgende vinkel, som hermed leder det mod et konkret produkt – spisestellet. Det beskæftiger sig med undersøgelser og eksperimenter som omhandler vores kultur og spisevaner, samtidig med at jeg har udfordret spisestellet og omfortolket det i materialerne beton, glas og træ. Projektet handler om at komme tættere på maden, om kroppen ift. stellet, vores kultur og vaner, det sanselige og om materialeundersøgelser. Mit fokus har været at designe et stel der kan tilgodese madoplevelsen – den individuelle, den hverdagsagtige eller den man får når man er flere eller til festlige lejligheder.

Relevans

Det er en nødvendighed for mennesker at spise og drikke og det er et ritual vi gentager dagligt. Det er i forbindelse med måltidet, at vi bruger allerflest sanser og måden hvorpå måltidet præsenteres er vigtig for den samlede spiseoplevelse. Vi er lige nu i en tid, hvor der er specielt fokus på mad. Mad og oplevelser er et aktuelt emne, men på trods af den store interesse for kokkekunsten, er der stadig flere der helt glemmer at sanse deres mad. Mange har en travlt hverdag, hvor måltidsoplevelsen til tider nedprioriteres.

Platformen for vores madkultur har ændret sig: tiden, stedet, indholdet og omfanget for måltidet, ligger ikke længere så fast som tidligere. Vores behov har ændret sig i takt med vores spisevaner og det stiller nye krav til stellet. Spisesituationen er forskellig alt efter om det er hos familien, parret eller singlen, og det er ikke nødvendigvis ved bordet maden indtages. Det er efterhånden blevet mere almindeligt især blandt den yngre del af  befolkningen at spise sit måltid i sofaen eller måske endda i sengen, hvilket også sker hjemme hos mig. Vi er i dag meget individuelle, i nuet meget behovsorienterede og knap så bundne af traditioner og vaner.

Research

Min research er opdelt i 2 faser. Første fase består af indsamling af viden og fakta omkring vores kultur og spisevaner, sanserne,  måltidet og stellets historie. I anden fase har jeg søgt viden gennem interviews, observationer og eksperimenter. Her var mit fokus at teste noget af den viden jeg tilegnede mig i første fase, samt at tale med personer der arbejder med mad, oplevelser, servering og iscenesættelse af mad. Fase 2  af researchen består af en række interviews, et spiseeksperiment og en undersøgelse af mine venners spisevaner. Her var mit fokus at teste noget af den viden jeg tilegnede mig i første fase, samt at tale med personer der arbejder med mad, oplevelser, servering og iscenesættelse af mad.

Desuden har jeg vægtet højt at arbejde i 1:1, hvilket mit projekt i høj grad også lægger op til. Jeg har vekslet mellem modelarbejde, håndskitsering og 3D-skitseing i Rhino. Mine tidligere projekter har udmundet i prototyper, og det har også været mit mål med denne opgave at komme med et designforslag i de ønskede materialer. 

Eksperimenter

Min research førte videre til en række eksperimenter forhold til form, materiale, overflader og udtryk.

Beton

Jeg har i mit afgangsprojekt omfortolke spisestellet i et anderledes materiale – beton. Ret tidligt i forløbet fik jeg kontakt med Contec Prefab A/S, som er et betonfirma lidt uden for Aarhus. Dennis Serwin, som er direktør, viste mig rundt og fortalte om kvaliteterne og mulighederne inden for beton. De har udviklet en højstyrkebeton der er vandafvisende, som får en helt lukket overflade når den er færdig med at hærde. Den kan indfarves med pigment i et utal af farver og man kan arbejde med forskellige grader af glans og tekstur.

Før jeg begyndte at arbejde med beton, havde jeg en opfattelse af det som et kedeligt, gråt, råt og tungt byggemateriale, som ikke hører hjemme på spisebordet, gennem eksperimenter med indfarvning, tekstur og overflader har det dog vist sig at det kan være både elegant og smukt.

Stellet

Stellet imødekommer de mange forskellige typer af mad vi spiser i vesten i dag. Mit fokus har været at designe et sanseligt stel der stiller krav til større opmærksomhed. Det handler om at komme tættere på maden, det sociale omkring måltidet og om nærværet. Stellet er uhøjtideligt og uprætentiøst i materialevalg og udtryk, men rummer samtidig nærvær i materialitet og sanselighed. Mit afgangsprojekt har været en undersøgelse af kultur og vaner i forbindelse med måltidet. Jeg har arbejdet med udviklingen af et stel til nutidige spiseformer. Mit projekt har bestået af materialeundersøgelser og eksperimenter, hvor jeg har undersøgt forskellige udtryk. Jeg har arbejdet i 1:1 modeller og kompositioner, og har hele tiden eksperimenteret med hvordan formerne forholdt sig til hinanden i forhold til deres størrelse, udtryk og overflader, samt hvordan de skaber rum imellem hinanden. Jeg har brugt min arkitektoniske forståelse til at arbejde med sammenkoblinger, komposition og materialer. Arkitektur handler om at skabe noget nyt, og jeg har udfordret mig selv og til tider sat projektet på spidsen. Jeg er blevet drevet af min nysgerrighed til at lære og udforske nye emner og materialer.


One Comment on “AAA Afgang: “et spisestel””

  1. Charlotte siger:

    Hej. Nogen der ved, om dette stellet kan købes nogen steder?


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s