KADK Afgang: Kystkultur I Blåvand – Oplevelser på kanten af dansk natur og kultur.

1.2

Gitte Håhr Larsen, arkitekt MAA

Kontakt:
larsen.gitte86@gmail.com
26925407

 

EN OPLEVELSE LANGS KANTEN

Projektet er en kobling mellem det oplevede i landskabet og det oplevede i byen. En dialog mellem mennesket og naturen ved Blåvands Huk, Danmarks vestligste kant. Ved at bruge bygningen som medie tilknyttet stedets historie og dets egen funktion, og jeg bringer en sanselige forståelse af vestkystens klitlandskab og dens arkitektoner med hjem samt skaber en relation til den nære jyske natur. Blåvands Huk med sit fyrtårn bliver til en samling af arkitektoner, der øger kvaliteten af stedet og giver besøgende, forsker og forbipasserende en sanselig rumoplevelse og en tæt kontakt til naturen – samt en forståelse for hvordan gamle, vestjyske byggetraditioner kan nytænkes og videreføre det autentiske i Blåvand.

Projektet tegner og undersøger en samling af Fuglestation Blåvand, Naturens Hus og et gæstgiveri ved Blåvandshus Fyrtårn.

2-blaavand 1-104-hovedtegning

DEN NYE KANT

Den måde, landskabet og arkitektonerne arbejder sammen på, er for mig essensen på denne kant, hvor Naturpark Vesterhavet mødes med Nationalpark Vadehavet. De har været ledetråden for opgavens udvikling.

Arkitektonerne viser, hvordan man ligger sig i landskabet på dets egen præmis og med hver deres udsagn. De har været med til at danne studier af, hvordan de tre funktioner blev til tre individuelle bygninger, hvor form og funktion skaber synergi imellem hinanden og på forskellig vis afspejler min oplevelse af klitlandskabet. Der er tale om tre nye arkitektoner med hver deres måde at lægge sig i landskabet på og derved blive del af den store, frie bevægelse og opdagelse af naturen på Blåvands kant.

Placeringen af de tre funktioner sker ved hjælp af landskabet som base og ved at danne et forløb ved siden af de fastgråede stier. Bygningerne bliver en del af den store fortælling ved ikke at være påtvungede ved ankomsten til Blåvands Huk, men nærmere at være en opdagelse værd ved at tage en afstikker til de enkelte arkitektoner.

5-alle tre1.1

DE NYE ARKITEKTONER

Den nye Blåvand Fuglestation placeres central ved siden af Blåvandshuk Fyrtårn, hvor det danner et landskabeligt træk i sammenhæng med sine ringmærkningsnette i landskabet.

En placering, der imødekommer dens funktion omhandlende fuglene, og samtidig får denne lille funktion den vigtige og synlige placering, den ønsker sig, med en visuel kontakt til alle dens udeposter. En meget transparent og minimalistisk arkitekton inspireret af nettene med mulighed for at arbejde, rum for samvær, og som skaber base for en rundvisning og fortælling om ringmærkning i landskabet.

_FS detalje 1-20

Naturens Hus fortæller om de forskellige landskabstræk, der mødes i dette unikke punkt. Nationalpark Vadehavet, Naturpark Vesterhavet og selveste Horns Rev ved Blåvands Huk samt de elementer, som binder det store landskab sammen, såsom sandet og det unikke fugletrækHuset er et punkt placeret dybt ned i landskabets kant. Et retningsløst punkt, der skaber rum for fordybelse og derved en anderledes synsvinkel på landskabsfortællingerne inde i bygning, end dem man oplever ude i selve naturen. En bevægelse fra rum til rum, hvor vinkler, lyskontraster og skalaspring iscenesætter de forskellige emner og leder én igennem huset og videre ud til landskabet igen.

NH 3 - AtriumNaturens hus

Gæstgiveriet supplerer de andre to funktioner og agerer som et naturligt stop på en ny vandring gennem landskabet. Langs en afsides sti lægger den længehuset ned imellem to klitter og putter sig dér, hvor man lige kan ane hav og by.

Her bor turisten under samme tag, hvor ornitologer og andre naturelskende mennesker samles på ligefod midt ude i naturen.  Hovedrummet inviterer til udfoldelse og samvær, hvor de små gæsteboliger rummer den individuelle fordybelse i stedet.

Gæstgiveriet er inspireret af  de vestjyske trælænger og trækonstruktioner, som man ser i de kulturforankrede fiskerhytter og gårde ved byen. Huset er ét langt tag, der vipper for at skabe fokus på en given, landskabelig situation samtidig med at det skaber ophold og læ for de forskellige rum.

gæstgiveri 2gæstgiveri

 



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s