Julekalender på StudArk


Så er det atter ved at være tid til ÅRETS julekalender: StudArk har igen bedrevet verdens bedste og mest relevante julekalender! Der kommer mildt sagt til at være en fest af en gaveregn over de danske arkitektstuderende med gaver fra bl.a.:

Cotter.dk, Architegn, Tutein & Koch, Hovedstadens Kopicenter, Creas, Onlime-storage og fra professor Cort Ross Dinesen fra Arkitektur, Rum & Tid på KADK.

So stay tuned – vi begynder på mandag den 1. december!


Aarhus: Æbleskiver i Paradis

Aebleskiver_flyer

Husk at melde jer til Æbleskiver i Paradis – der er stadig pladser tilbage!

Vel Mødt 


Ansøg om at deltage i MADE!

Der er nu åbnet for den danske ansøgning til MADE-udvekslingsprogrammet. Og det er altså vildt spændende!

made_pdfDet er forresten mig, der er helt seriøs ud til venstre.


I anledningen af Sydney Operaens 50 års jubilæum i 2023 bliver der hvert år sendt et hold af i alt 5 danske design-, arkitektur- og ingeniørstuderende til Sydney med et rejselegat hver til at dække turen. Her bliver man udfordret i et professionelt arbejdsmiljø på en tegnestue med udgangspunkt i Sydney Operaen. Der bliver ligeledes sendt en gruppe af australiere til Danmark hvert år: I 2014 var de hos Henning Larsen Architects.

Dette specielle samarbejde mellem landene kommer af den dansk-australske relation, som Utzon, der tegnede Operaens berømte skaller, og kronprinsparret bl.a. er en vigtig del af. Det er en fantastisk oplevelse, som jeg selv har været en del af i sommers.

Følg linket her for at se ansøgningen og andet vigtig info. God fornøjelse!

Eller tjek pdf’en ud her: made_pdf


Ny Fotoudstilling på KASB – Fernisering på torsdag kl. 15.00!

BILLEDE TIL HEMMESIDE_UDSTILLING KASB_EMILIE MACHHOLDT 2

– ARGENTINA – BRASILIEN – COLOMBIA –

Emilie Maccholdt fra kandidatprogrammet Arkitektur, Rum og Tid har været på en syv måneder lang studierejse gennem Sydamerika. Her fortæller hun lidt om rejsen og hendes produkt: En fotoudstilling på biblioteket med fernisering på torsdag kl. 15:00, hvor alle selvfølgelig er velkomne!

“Baggrunden for de syv måneders studierejserejse er en interesse for Latinamerikas arkitektur, forstærket af det begrænsede materiale der var at finde under min research og forberedelse, og en fornemmelse af en interessant udvikling og nye (arkitektoniske) tiltag/projekter; en fornemmelse der heldigvis blev eftervist.

Rejsens formål var at opleve nye såvel som gamle værker og med kontakt til forskellige, fortrinsvis yngre tegnestuer og arkitekter skabe mig et billede af aktualitet og tendenser og fornemmelsen af et fremtidigt billede. 

De tre lande blev valgt ud fra ideen om at kunne udgøre et bredspektret billede af de latinamerikanske strømninger: Argentina som det efter sigende ”europæiske” indslag ud fra dets historiske tætte tilknytning hertil, det sagnomspundne Brasilien hvor jeg med egne øjne ønskede at se hvad dette Niemeyer-land indeholder, og til sidst Colombia der lod til at byde på energiske projekter med en hel anden arkitektonisk baggrund end Argentina og Brasilien.

Udstillingens fotos er et virvar af den fotodokumentation der er foretaget gennem syv måneder, lidt alle vegne fra, kulturelle og arkitektoniske indtryk i et hastigt sammensurium.”

Emilie Machholdt, Kandidatstuderende ved Kunstakademiets Arkitektskole

Fernisering 27. november kl. 15.00

Sted: Biblioteket, Danneskiold-Samsøes Alle 50, 1434 Kbh. K.

Tid: 27. november – 4. januar 


KADK – FREDAGSBAR PÅ FREDAG JUHUUUU!

TheFriday(Transformation)Bar – OG DET ER IKKE TRANSFORMATION, DER AFHOLDER FREDAGSBAREN!!!

POSTER_FREDAGS_BAR_A2

Facebook-event her!

Vinteren nærmer sig og kulden har trængt ind i alle kroge på KADK. For at sikre, at vores og jeres venner og alle andre kan holde varmen denne november, vil vi skrue op for bassen så alle kan danse sig varme fredag d. 21. November til TheFriday(Transformation)Bar.

Vær forberedt på at opleve en fredagsbar, som du aldrig tidligere har gjort det på KADK.
Vi har samlet kræfterne på tværs af skolerne for at lave en rumlig, musikalsk og visuel oplevelse ud over det sædvanlige. Glem alle forestillinger om hvad du tror en fredagsbar på KADK er.

Den 21. November bliver kantinen transformeret til et lille musikalsk, visuelt og rumligt projekt, hvor vi vil stille spørgsmål ved de gængse forestillinger om, hvad en fridagsbar kan være.

Vi byder på nørdede DJs med passion for musikken, dejlige VJs med øje for detaljen og seje scenegrafer med kærlighed for transformation.

Vi har arbejdet længe og hårdt på at skabe noget helt specielt for alle – vi glæder os til en fantastisk aftenen med jer alle sammen.


KONKURRENCE: Pavillon MAA 2015

resizer.php

Så er det blevet tid til årets store mulighed for at vise sig på den danske arkitektscene! Arkitektforeningens Lokalledelse i København indbyder til Pavillon MAA 2015, en konkurrence der sidste år tiltrak forslag fra hele verden, og hvor flere forslag fra studerende fik hædrende omtale.

Konkurrencen går ud på at designe en pavillon der skal hylde træet som materiale men samtidig være eksperimenterende i form og udførsel.

Afleveringsfristen er d. 5. december, og der er en samlet premiesum på 200.000 kr.

Se opslaget på Arkitektforeningens hjemmeside her

Og du kan finde konkurrencemateriale her


Praktik i New York

Young ProjectsI Brooklyn’s gamle havnekvarter, Dumbo, er de gamle industribygninger blevet indtaget af skillevægge og kreative kontorfælleskaber. Her under Brooklyn Bridge’s larmende trafik, har jeg fået praktikplads hos Young Projects. Young Projects er en ung og eksperimenterende tegnestue, der fokuserer på udviklingen af traditionelle håndværksmetoder ved hjælp af teknologiske og kunstneriske redskaber. Udforskningen af  arkitektur og design sker på tværs af skala – fra bygninger, interiør, tekstiler, møbler, kunstinstallationer og film. Mine opgaver har indtil nu primært været design og optegning af et transformations projekt på Manhattan. Projektet består af to to-etagers lejligheder, der skal slås sammen og beboes af et ungt par. Opgaven hører til til en af de mindre hos YP og  jeg arbejder derfor sammen med en enkelt arkitekt. Selve idéudviklingen varer, sammenlignet med de fiktive opgaver fra livet på Holmen, meget kortere. Vi besluttede relativt hurtigt at de to første etager skal ombygges til to træskrin, der skal spille op i mod et stort dobbelt højt rum, bundet sammen af et stort møbel bestående af reol, kontorområde og trappe. Herfra bliver projektet realiseret igennem klientmøder, materialeprøver, renderinger og tekniske tegninger. Young Project's Office YP’s projekter tangerer til tider kunstobjekter og en af mine andre opgaver har været at sammensætte en portfolio, til en konkurrence hvor tegnestuens tidligere projekt, The Heart fra Times Square, skulle præsenteres I kategorien kunstpavillon. Arbejdstimerne I New York er generelt længere end i Danmark og jeg møder som regel ind kl. 09 og får fri 10-11 timer senere. kl. 12 om eftermiddagen kører et læs af madvogne op til fortovene udenfor de sultne kreative kontorer og indtil kl. 14 er det muligt at indtage portioner inspireret fra hele verden. Tegnestuen er ikke større end at vi alle kan spise frokost om samme bord. Min rolle som praktikant er ikke at hente post-frokost kaffe fra Starbucks, men jeg bliver betragtet som en vigtig del af teamet. Jeg føler mig heldig at have fundet et sted, der tager min mening seriøs og som giver mig varierende opgave. Efter mange måneders af kedelig udfyldning af visums registreringspapirer er det virkelig fantastisk endelig at være her.

Sarah er kandidatstuderende på KADK, Political Architecture: Critical Sustainability