Seminar: Mindesmærker i dag

køs_seminar

KØS inviterer fredag d. 23. januar til et internationalt seminar om mindesmærkers betydning i dagens samfund og til lejligheden taler blandt andet Michael Arad, der er arkitekten bag 9/11-mindesmærket i New York. Seminaret har relevans for praktisk udøvende aktører, der beskæftiger sig med kunst og arkitektur i det offentlige rum (læs: (kommende) arkitekter og designere) og tager afsæt i det omfattende forskningsprojekt Magt Minder Mennesker – Mindesmærker i dag, der sætter fokus på de nyeste og vigtigste retninger inden for genren. Som en del af projektet indgår også udstillingen af samme navn, der vises frem til 22. februar 2015 på KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Med et panel af interessante gæster og med Martin Krasnik som moderator, er der lagt op til en… mindeværdig dag !

Arrangementet foregår i København og koster 350,- kr. – billetter kan købes her.

Michael Arad, modelstudie af 'Hudson River Voids', 2002

Michael Arad, modelstudie af ‘Hudson River Voids’, 2002

Fra KØS’ beskrivelse:

Mindesmærker – en genre i udvikling
Mindesmærker er en vigtig traditionel genre i det offentlige rum, der vidner om betydningsfulde begivenheder og personer. I disse år oplever genren en fornyet interesse, idet der opføres nye og banebrydende monumenter, som afspejler aktuelle samfundsmæssige, kunstneriske og sociale tendenser. Flere forskere taler ligefrem om et monument-boom eller en mindesmærke-mani, hvilket vidner om et kolossalt behov for at bearbejde individuel såvel som kollektiv sorg. Denne udvikling har medført en ny måde at forholde sig til mindesmærker på, der udfordrer genrens konventioner. Nye kunstneriske udtryk og strategier tages i brug, hvilket er med til at forny mindesmærkerne og sætte dem på den kunstneriske dagsorden, både nationalt og internationalt. Mindesmærker i dag er således ikke alene historiske pejlemærker, de trækker også nye æstetiske spor, der interagerer med samtidskunsten og peger frem i tiden.

Med seminaret Mindesmærker i dag – mellem kollektiv tabshistorie og nye kunstneriske strategier stiller KØS skarpt på, hvordan en klassisk genre i det offentlige rum reaktualiseres i et samspil med den omgivende kultur. Hvordan bruger vi mindesmærkerne i dag og hvilke værdier tillægger vi dem?

Med nogle af tidens vigtigste nye mindesmærker i fokus tager seminaret udgangspunkt i to hovedstrømninger inden for mindekultur i dag: tab og traume og nye repræsentationer. Omdiskuterede værker som 9/11 Memorial på Ground Zero i New York, tegnet af arkitekt Michael Arad, Mindesmærke for Europas dræbte jøder i Berlin, tegnet af arkitekt Peter Eisenman, samt Monument over Danmarks internationale indsats efter 1948 af billedkunstner Finn Reinbothe er eksempler på mindesmærker, der er sat over tab og traumer inden for de seneste ti år. Nye repræsentationer tæller midlertidige spontant opståede mindesmærker og monumenter for nye udvalgte grupper af minoriteter, der traditionelt er blevet overset i genren.



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s