Åbningsudstilling: ARCHITECTURE AND EXTREME ENVIRONMENTS

Fredag d. 6 marts er der åbningsudstilling med masterprogrammet ARCHITECTURE AND EXTREME ENVIRONMENTS. Det foregår i Byg 68, Opgang A, Auditorium og åbner kl. 15:00.

I alt har 28 studerende været på henholdsvis Grønland, Island og Svalbard, hvor de har overlevet storme, minus grader, kolde nætter med hakkende tænder, vulkaner etc! Det er uden tvivl en medrivende og oplevelsesrig udstilling!

PastedGraphic-1-2PastedGraphic-2PastedGraphic-3


Seminar: Mindesmærker i dag

køs_seminar

KØS inviterer fredag d. 23. januar til et internationalt seminar om mindesmærkers betydning i dagens samfund og til lejligheden taler blandt andet Michael Arad, der er arkitekten bag 9/11-mindesmærket i New York. Seminaret har relevans for praktisk udøvende aktører, der beskæftiger sig med kunst og arkitektur i det offentlige rum (læs: (kommende) arkitekter og designere) og tager afsæt i det omfattende forskningsprojekt Magt Minder Mennesker – Mindesmærker i dag, der sætter fokus på de nyeste og vigtigste retninger inden for genren. Som en del af projektet indgår også udstillingen af samme navn, der vises frem til 22. februar 2015 på KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Med et panel af interessante gæster og med Martin Krasnik som moderator, er der lagt op til en… mindeværdig dag !

Arrangementet foregår i København og koster 350,- kr. – billetter kan købes her.

Michael Arad, modelstudie af 'Hudson River Voids', 2002

Michael Arad, modelstudie af ‘Hudson River Voids’, 2002

Fra KØS’ beskrivelse:

Mindesmærker – en genre i udvikling
Mindesmærker er en vigtig traditionel genre i det offentlige rum, der vidner om betydningsfulde begivenheder og personer. I disse år oplever genren en fornyet interesse, idet der opføres nye og banebrydende monumenter, som afspejler aktuelle samfundsmæssige, kunstneriske og sociale tendenser. Flere forskere taler ligefrem om et monument-boom eller en mindesmærke-mani, hvilket vidner om et kolossalt behov for at bearbejde individuel såvel som kollektiv sorg. Denne udvikling har medført en ny måde at forholde sig til mindesmærker på, der udfordrer genrens konventioner. Nye kunstneriske udtryk og strategier tages i brug, hvilket er med til at forny mindesmærkerne og sætte dem på den kunstneriske dagsorden, både nationalt og internationalt. Mindesmærker i dag er således ikke alene historiske pejlemærker, de trækker også nye æstetiske spor, der interagerer med samtidskunsten og peger frem i tiden.

Med seminaret Mindesmærker i dag – mellem kollektiv tabshistorie og nye kunstneriske strategier stiller KØS skarpt på, hvordan en klassisk genre i det offentlige rum reaktualiseres i et samspil med den omgivende kultur. Hvordan bruger vi mindesmærkerne i dag og hvilke værdier tillægger vi dem?

Med nogle af tidens vigtigste nye mindesmærker i fokus tager seminaret udgangspunkt i to hovedstrømninger inden for mindekultur i dag: tab og traume og nye repræsentationer. Omdiskuterede værker som 9/11 Memorial på Ground Zero i New York, tegnet af arkitekt Michael Arad, Mindesmærke for Europas dræbte jøder i Berlin, tegnet af arkitekt Peter Eisenman, samt Monument over Danmarks internationale indsats efter 1948 af billedkunstner Finn Reinbothe er eksempler på mindesmærker, der er sat over tab og traumer inden for de seneste ti år. Nye repræsentationer tæller midlertidige spontant opståede mindesmærker og monumenter for nye udvalgte grupper af minoriteter, der traditionelt er blevet overset i genren.


KONKURRENCE: Design et køretøj til smittede patienter

logo-mars13c

UIA Public Health Group indbyder arkitektstuderende fra hele kloden til at deltage i deres konkurrence. Opgaven går ud på at designe et køretøj til at transportere smittede patienter af Ebola eller des lige, og derde bedste 15 projekter bliver præmierede

PDF med information om konkurrencen:
Pub healthlance_En

Læs mere om konkurrencen og UIA på hjemmesiden her


Konkurrence: FIRE AWAY + Idésalon: Brandsikkerhed og brunch

contest_25_1577_1415356506%2c389_Contest_homepageDK

Hvordan kan vi skabe innovative, intelligente, smarte, kreative og anderledes løsninger til byggeriet med fokus på brandsikkerhed? Deltag i den åbne idékonkurrence FIRE AWAY – måske er det din idé, der vinder 30.000 kr.

Smith Innovation og DBI inviterer kreative sjæle til at konkurrere på innovative ideer, når det kommer til brandsikkerhed i byggeriet. Det sker ovre på Innosite og der er i alt 40.000 i puljen for de bedste forslag. I anledning af konkurrencen arrangeres der også en såkaldt idésalon, der byder på både idéudvikling (input og feedback) og en lækker brunch på Mother. Hele herligheden på onsdag, d. 10 december – men deltagelse kræver lige en tilmelding her. Mere om konkurrencen efter springet … Læs resten af dette indlæg »


Konkurrence: Postkort 2015

AUG_Postkort 2015_konkurrence

Arkitekter Uden Grænser lancerer konkurrence om organisationens Postkort 2015. Der er dygtige folk i juryen og 3000 Dkk til Vester Kopi på højkant for det bedste forslag, så send ind inden d. 14.11.2014.

Årets vinderkort skal bruges til AUG’s kommunikation næste år samt salg gennem Vester Kopi og udvalgte butikker, hvor overskuddet går til organisationen.

Læs resten af dette indlæg »


Brand – en kilde til innovation?

brand_web

Vil du blive klogere på et væsentligt aspekt i måden vi bygger, designer og innoverer på?
Vil du have dine ideer publiceret i et offentligt tilgængeligt idékatalog?
Og vil du have mulighed for at være med til at udvikle, hvad der kunne være fremtidens nye løsninger? 

Med disse spørgsmål inviterer Smith Innovation alle kreative studerende til to workshops om brandsikkerhedens rolle i byggeriets forskellige designprocesser – fra planlægning til materialevalg:
Grib muligheden og vær med, når DBI og Smith Innovation inviterer til workshop for at få dine ideer til nyt bygningsdesign, nye byggematerialer og nyt interiør, hvor brandsikkerhed er tænkt ind i udviklingen. Som inspiration kan du høre oplæg fra:

– Søren Nielsen fra Vandkunsten der taler om det moderne tanghus på Læsø – et eksperimenterende fritidshus på Læsø, der arbejder med tang som et bæredygtigt byggemateriale

– Andreas Lauesen fra Force4 der fortæller om arbejdet med innovative brandløsninger i Handicaporganisationerns Hus

– Jacob Vimpel fra Metroselskabet der bl.a. sætter fokus på, hvordan man arbejder med brandsikkerhed på interiørplan  

Der er workshops både den 12. og 25. november, begge dage kl. 9-16 hos Smith Innovation på Østerbro. På den første workshop er fokus på at få åbnet op for ideerne, mens den anden workshop går i dybden med at udvikle de bedste ideer. Og hvem ved, måske er netop din idé fremtidens løsning?

Alle bidragsydere og de bedste ideer bliver publiceret i et offentligt tilgængelig idékatalog.

Deltagelse er selvfølgelig gratis og der er frokost og gode netværksmuligheder inkluderet.


Se det fulde program her.

Workshop 1 – idégenerering: 12. november kl. 9-16

Workshop 2 – kvalificering og modning af ideer: 25. november kl. 9-16

Tilmelding sker til msr@smithinnovation.dk (senest d. 9. november)

 


5-timers konkurrence på Innosite imorgen !

landingpage_active_mediumDK

Onsdag d. 8/10 skyder Innosite konkurrencen PARK THE BICYCLE i gang. Den adskiller sig fra Innosites andre konkurrencer ved at være en såkaldt Turbokonkurrence, der løber i 5 timer fra kl 9-14.

Så sid klar ved din kreative platform i morgen tidlig for en chance for at vinde fede cykelpræmier!


Konkurrence: International Young Architects’ Awards

gençlik_dikey

Chamber of Architects of Turkey har lanceret konkurrencen International Young Architects’ Ideas Awards med temaet “Individual Freedom Spaces in Public”. Konkurrencen søger at udforske og rejse en kritik af de processer, som byer udfordres af i mødet med global politik, internationale investorer og spekulationskapital. Der efterspørges kreative ideer og forslag til videreudvikling med fokus på den sociale eksistens og sociale rum, livskvalitet og nærmiljø – med henblik på at udvikle en ny tænkning, når det kommer til urban-design og planlægning.

Det er StudArk bekendt, at KADKs Afdeling 2 i efteråret 2013 var i Istanbul og muligvis allerede har arbejdet med disse tematikker i netop Tyrkiet. Så vi vil da opfordre alle til at deltage med deres projekter! 🙂

Læs mere på Arkitektforeningens hjemmeside.

Læs mere på konkurrencens hjemmeside.

Afleveringsfristen er d. 8/9-2014.


KADK Afgang: Mere Møbel

JFK_2086 1500 px

Af Anette Byberg, Arkitekt MAA – afgang fra Afd. 11
mail: byberg.a@gmail.com 

Så længe mennesket forandrer sig forandres behov og brug. Teknologiens udvikling og indflydelse på samfundet har stor betydning for, og effekt på dagens livsmønstre. Den har medvirket til en fusion af funktioner, og vi kan foretage os flere ting fra samme platform. Arbejde og afslapning er i særlig grad blevet forbundet, fordi det er muligt for os, at være online uanset hvor vi befinder os. Det ses også fysisk i boligens organisering. Fra at have været opdelt efter ét rum, én funktion, samles og forbindes i dag flere funktioner i samme ramme. Grænserne udviskes, og der opstår rum i rum.

Teknologiens udvikling har gjort os mobile, fleksible og uafhængige. Den har ændret vores måde at leve og indrette os på, og skabt nye behov. Udover at påvirke de rum, som vi bevæger os i betyder det også, at vi oplever og udlever en stor del af vores liv to-dimensionelt, visuelt og verbalt med et fravær af følesansen. Hvad vi tidligere har haft tæt på vores krop, aflæser øjet nu på afstand gennem en skærm, og herigennem leves vores liv. Med projektet skal følesansen genaktiveres efter en tid hvor synet, som den eneste sans, har kunne følge teknologien. Afstande er blevet forkortet, men den fysiske afstand mellem os gjort større.

Briksen er placeret mod væggen, og de tre sammensatte puder læner op af og danner en dyb favnende komfortabel ryg.

Briksen er placeret mod væggen, og de tre sammensatte puder læner op af og danner en dyb favnende komfortabel ryg.

Læs resten af dette indlæg »


Konkurrence: Stop cykeltyven!

cykelparkering_shutterstock_900x600

Foto: Cyklistforbundet

Trafikstyrelsen har på vegne af Transportministeriet lanceret en idékonkurrence i jagten på løsninger, når det kommer til cykeltyverier ved de danske togstationer. Der er frit spil til fantasien og fine cykelpræmier i gevinst. Læs mere om konkurrencen her.

Hver dag parkerer ca. 70.000 togrejsende cyklen ved stationen. Men alt for mange vender tilbage til et tomt cykelstativ. Det skal vi gøre noget ved.

Det er ikke alene frustrerende og besværligt at få cyklen stjålet. Måske tør den uheldige cyklist ikke cykle til stationen næste gang… og holder i værste fald helt op med at bruge toget. Cykeltyveri må ikke blive en barriere for at kombinere cyklen med den kollektive trafik.

Transportministeriet vil derfor nedbringe antallet af cykeltyverier på stationer, og efterlyser gode idéer, som gør det sværere at være cykeltyv, og nemmere at være cyklist. Skal vi have flere aflåste rum? Skal vi have cykelparkeringsvagter? Er det bedre låse, der løser problemet? Eller skal cykler have en GPS, så de kan spores? Og hvordan får vi plads til, at alle kan parkere deres cykel, og det samtidig er tyveri sikkert?


Konkurrence: Between Industry and City

GrønttorvetA4.indd

Grønttorvet i Valby står i nær fremtid til at transformeres til boligområde, men kan man med tidlige og midlertidige tiltag tiltrække sig folks opmærksomhed og skabe et aktivt bykvarter, allerede inden de kommende beboere er flyttet ind? Det spørgsmål søger Innosite svar på i deres seneste konkurrence, hvor det måske er dit forslag der kan blive realiseret ! Læs meget mere om konkurrencen her.

Til oktober 2015 flytter alle de handlende på Grønttorvet i Valby til nye lokaler i Høje Taastrup, og området påbegynder en transformation fra industri- til boligområde. Udviklingen af den gode boligby tager mange år, og det er vigtigt allerede nu at få at skabt liv og opmærksomhed på området. Dels for at det ikke bliver forladt og nedslidt, dels for at udnytte de unikke rammer og fysiske infrastruktur fra området, som har masser af potentialer til spændende og anderledes projekter. Derfor skal der iværksættes en midlertidighedsstrategi for området, der kan tiltrække nysgerrige og skabe liv i de tomme haller og udearealer.


Arkitektforeningen: Fotokonkurrence for studerende

woman_taking_photo

Arkitektforeningen har skudt deres årlige fotokonkurrence for studerende i gang! Konkurrencen, der løber henover sommeren, er i år udstyret med relevant socioøkonomisk emne – nemlig Velfærd. Velfærden er omdiskuteret i disse år og også politisk fokusområde for AA i 2014.

Arkitektur og politiske systemer har altid syntes at smyge sig tæt op ad hinanden og formgivningen af velfærdsstaten var ingen undtagelse. Men hvordan ser det forhold ud i dag og i fremtiden? Temaet er frit fortolkeligt, men det er arkitekturen, du skal have i søgeren og det rumlige motiv, du skal stille skarpt på.

God fornøjelse !


Konkurrence: ON THE EDGE

ON THE EDGE

Innosite udfordrer dig til livtag med buzz-begreber som ‘Almene boliger’ og ‘Udkantsdanmark’, når de på ny inviterer til en dyst på ideer:

ON THE EDGE – Hvordan kan almene boligers potentialer udfoldes?
Lejerbo og Rambøll ønsker at udfordre debatten om almene boliger i Danmark, ved at sætte fokus på potentialer fremfor problemer. Dette gøres gennem en ny idékonkurrence der efterspørger idéer til, hvordan almene boligers potentialer i Udkantsdanmark kan højnes. Kom med dit bud på og vind 16.000 kr. samt muligheden for, at få din idé udstillet og præsenteret på konferencen, Almene Boligdage.

Læs meget mere om konkurrencen her!

 


Har du den gode ide??? Torsdag d. 15 maj

Den%20gode%20ide%20Poster

Hvid du ligger inde med en god ide til en kreativ virksomhed, et værksted eller noget tredje men mangler plads og penge er dette event lige noget for dig! Kratfwerket på Østerbro indbyder til at indtagelse af Prærien, et rekreativt område dugfriskt og klar til brug af dig og mig.


AAA Afgang: “et spisestel”

af Kerstin Kongsted 

Mit afgangsprojekt betragtes fra en undersøgende vinkel, som hermed leder det mod et konkret produkt – spisestellet. Det beskæftiger sig med undersøgelser og eksperimenter som omhandler vores kultur og spisevaner, samtidig med at jeg har udfordret spisestellet og omfortolket det i materialerne beton, glas og træ. Projektet handler om at komme tættere på maden, om kroppen ift. stellet, vores kultur og vaner, det sanselige og om materialeundersøgelser. Mit fokus har været at designe et stel der kan tilgodese madoplevelsen – den individuelle, den hverdagsagtige eller den man får når man er flere eller til festlige lejligheder.

Læs resten af dette indlæg »


Konkurrence: DRESSED IN CLAY

Dressed_in_Clay_128_gif

Innosite inviterer dig igen til at bringe fantasien i spil om præmier og prestige! Denne gang handler det om at genoplive tegl og dets materiale-mæssige fortrin i forbindelse med tidens forestående energirenovering af gamle huse og facader. Et relevant emne, hvor de studerendes opfindsomhed for alvor kunne komme til sin ret! Fra Innosite:

Den eksisterende boligmasse energirenoveres som aldrig før og dette går ud over den danske kulturarv og tradition med murede byggeri. Den store mængde af murstensbyggeri fra efterkrigstiden isoleres ude fra hvilket resulterer i store ensartede flader, hvorunder et traditionsrigt håndværk gemmes væk. Konkurrencen sætter fokus på, hvordan man kan bruge tegl og ler til energisikring og sikre den danske kulturarv. Herunder efterspørges løsninger på hvilke potentialer materialet har og hvordan dette kan udnyttes i energiisoleringen.

Læs hele motivationen, meget mere om konkurrencen og alt det andet her.


Ny KADK/CBS fælles sommerskole

image001

Til kandidatstuderende – OBS: Ny tilmeldingsfrist: 23/4-14.
Fra KARCH:

KADK og CBS lancerer fælles sommerskole

Til sommer 2014 tilbyder KADK i samarbejde med Copenhagen Business School en ny fælles sommerskole for studerende fra KADK og CBS. ‘Design-led innovation and entrepreneurship – bridging the liability of newness’ varer 3 intensive uger og samler studerende og undervisere fra begge uddannelsesinstitutioner.

Sommerskolen er sat i verden som et tværfagligt uddannelsesinitiativ, hvor studerende får udfordret deres forretnings- og designforståelse. Målet er at der kan fostre ny viden og opbygges kompetencer til at se nye forretningsområder hos de studerende.

Læs resten af dette indlæg »


Design Talks på Statens Værksteder for Kunst: Rolf Hay

Design talks er en serie inspirerende netværksarrangementer for folk i designbranchen, som SVK arrangerer i samarbejde med Træ- og Møbelindustrien.

Rolf Hay, direktør og medstifter af Hay fortæller om at skabe et forretningskoncept, der trodser krisen.

Deltagelse i Design talks er gratis – men vi vil meget gerne modtage en tilmelding på info@svfk.dk.


Konkurrence: Trash or Treasure

innosite_TOT_plakat

Innosite inviterer i en ny konkurrence til at fokusere på og nytænke skraldehåndtering og genbrug i Københavns Kommune og i det hele taget. Fra konkurrencebeskrivelsen:

Green Current og Københavns Kommune sætter med denne konkurrence fokus på bæredygtig skraldehåndtering. Kom med dit bud på, hvordan kan man aktivere og involvere borgere til en nytænkende og mere bæredygtig skraldehåndtering i det offentlige rum eller i hjemmet. Vind 25.000 kr. samt muligheden for at din idé bliver realiseret og testet under Green Venue 2014 på Islands Brygge.

Læs mere om konkurrencen her og kom med dit kreative bud.


KONKURRENCE: Dit-EU mangler et logo.

Dit_EU_billede

Dit-EU indbyder til en national logokonkurrence blandt studerende:
(Se hele plakaten her.)

Vi mangler et logo til lanceringen af vores formidlings-projekt: Dit-EU.
Præmien for det vindende forslag er 2.500 kr.

Læs resten af dette indlæg »


Statsfinansieret værkstedsophold efter afgang?

image001

Statens Værksteder for Kunst inviterer d. 5. marts til rundvisning for studerende i deres værksteder i Gammel Dok. Rundvisningen er først og fremmest relevant for snarlige afgængere – med henblik på at søge om ophold på værkstedet efter studiet. Så går man rundt med det store projekt i hovedet, brystet eller benene, findes der altså her de mulige rammer. Læs meget mere ved at følge de ovenstående links. ^


NB afgængere: Saint-Gobain Habitat Award 2014

saintgobain

Saint-Gobain Habitat Award uddeles i 2014, for anden gang nogensinde, til afgangsprojekter fra de sidste to år (dette forår inkl.), “som giver innovative svar på det moderne menneskes behov for et komfortabelt og bæredygtigt Habitat, hvor social udvikling og et bæredygtigt samfund stimuleres.” Citat fra konkurrencens hjemmeside, hvor man kan læse meget mere om prisen og hvordan man deltager. Knæk og bræk.

Læs resten af dette indlæg »


Konkurrence: Winter City

contest_16_1840_1385476719,0803_Contest_homepageDK

Keder du dig i din juleferie? Så lancerede Innosite sammen med Open Air Neighborhood kort før jul en konkurrence om arkitektur man – bogstavelig talt – kan varme sig på. Læs mere om Winter City, præmier osv. ovre på deres side og kom med et udsagn. Ellers rigtig god jul og nyd ledigheden! (:


Indvielse: Den generøse væg

Indbydelse til Den generøse Væg_Tirsdag 12 11 13_Page_1_Image_0001

Tirsdag d. 12/11 indvies KA-studerende Frederik Lønows ‘Den generøse væg’ – vinderprojektet i konkurrencen Cool Construction om at aktivere hegnet der omgiver det igangværende metrobyggeri ved Frederiksberg Station. Kom forbi Metropolitain Cafe kl 14.45 til bobler og et blik på det endelige resultat. Tillykke herfra!

Læs resten af dette indlæg »


Fortolkning af en pindestol /Afdeling 11

Afdeling 11s 3. år har for nylig afsluttet et 6 ugers kursus i møbelformgivning. Kurset havde til formål at træne og skærpe fornemmelsen for formsyntaks, samt at styrke og udvikle de tektoniske overvejelser i møbelskala. Resultatet af kurset er 7 forskellige fortolkninger af pindestolstypen, der alle er udført i træ efter gruppernes eget valg.

troels_skitse2

Læs resten af dette indlæg »


DEAR fest for dig

1270368_10151870726985999_1790096418_o

I morgen har KADKs kære festudvalg – DEAR – arrangeret din fest!

Se event her.


KADK Udstilling: AFSÆT / IMPETUS

Impetus_Invitation_Page_merge

På fredag d. 1/11 kl. 15.00 er der fernisering i forbindelse med AFSÆT / IMPETUS i Udstillingen på KADK. Fra invitationen:

Afsæt/Impetus er en særudstilling, hvor vi har inviteret en række interessante afgangsprofiler til at folde afgangsprojektet og bag-kataloget ud. I modeller og skitser kan publikum se med dér, hvor ideerne prøves af, studiet peaker og nallerne blev brændt i anstrengelserne for at skabe nye løsninger, produkter og processer med noget på hjerte.

De 14 udstillere er alle uddannet i 2013 og viser en generation fuld af engagement og kontraster. De unge arkitekter tager favntag med velfærdsstatens institutioner, tilbygninger til kendt kulturarv og eksperimenter, hvor arkitekturens semantik udfordres. Avantgarde mode, arkitektoniske tekstiler og bionedbrydelige materialer er på spil hos designerne.

Afsæt/Impetus viser spændvidden inden for arkitektuddannelsen og designuddannelsen på KADK, men projekterne er også forbundet på tværs i en gennemgribende sans for materialer, ønsket om at prøve nyt og udfordre både traditionen og det hypermoderne. Kig med og se hvad næste generation er formet af – og hvad de har på skitseblokken til fremtiden.


Konkurrence: Mind the Gap

innosite_MTG_A4_web

Vis mulighederne ved byens blå områder og skab liv ved kanalen i Ørestad Nord

Innosite har netop udskrevet en konkurrence der tager relevant livtag med at få skabt liv i Ørestad Nord. Nu er det kun dovenskaben der står i mellem dig og præmier på op til 25.000 og en mulig realisering af dit projekt – som netop vil tilkomme den opfindsomme vinder.

Her kan du læse meget mere om konkurrencen. Og hvis man i øvrigt allerede nu ved, at man har lyst til at deltage, kan man tilmelde sig dette kick-off-arrangement nu på torsdag(!) og måske nå et hurtigt skridt foran.

Fair kamp!


Icopal Prisen 2013 – Prisoverrækkelse torsdag d. 31/10

Finland-arkitektbillede-efteraar

På torsdag kl. 15.00 uddeles Icopal Prisen 2013 ved et arrangement på KADK. Icopal Prisen kan vel regnes som den mest prestigefulde talentpris at vinde som afgænger fra en landets arkitektskoler og følges elegant af en bekvemmelig sum.

Fra karch.dk:

Torsdag d. 31. oktober 2013 hylder Icopal for 14. gang de største arkitekttalenter fra Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus.

Der indledes med en paneldebat om bæredygtig arkitektur og design i Festsalen. Rektor Lene Dammand Lund er moderator, og panelet består af Anne Beim, professor og centerleder v. Center for Industriel Arkitektur (KADK), Nile Juul-Sørensen, direktør for Dansk Design Center og Signe Kongebro, partner og leder af bæredygtighedsafdelingen ved Henning Larsen Architects.

Efterfølgende afsløres det hvem af de 9 nominerede … der modtager Icopal Prisen.

Se de nominerede projekter her. Ønsker man at deltage, kræver det tilmelding.


FERNISERING /INTERPRETATIONS OF A STICK CHAIR

Interpretation of a stick chair poster

Fredag (i morgen) kl. 14.00 vil der være fernisering i opgang D i stuen.
Afdeling 11s 3. år udstiller 7 fortolkninger af en pindestol.
Kom og se og skål i et glas bobler!